Torsdag den 4. juni

af Anna Skyggebjerg den 4. juni 2009

1

We are the world I

I dag fik jeg foræret kage af en taknemmelig mand fra Irak. En mand, som fysisk og psykisk er blevet ødelagt af tortur i Saddam Husseins fængsler og nu lever i fattigdom i dette land, som han ikke desto mindre elsker. Storhed kan komme i mange formater og former. Nogle gange i skikkelse af et stykke kage.

2

We are the world II

Hele familien har været på biblioteket idag. Ved masser af små borde, på alt for små stole, sad mødre og læste op for deres børn. Jeg hørte tre forskellige sprog. Dette billede af mødre, børn og bøger… Det var smukt og universelt.

3

We are the world III

Da jeg puttede Jacob sagde han, “Jeg elsker dig. Og jeg elsker far. Og jeg elsker hele min familie. Jeg elsker faktisk hele verden. Og jeg elsker også mig selv.” Total’ i orden!

Skriv en kommentar