Der findes mange veje til Zen for mødre. Mange måder, hvorpå man midt i travlheden kan skaffe sig en ø af fred. I det mindste en lille bitte en. Her er hele 3 til inspiration:
1
“Jeg sætter mig i haven og synker ind i mig selv. Åbner sanserne. Lyde og dufte siver igennem mig. Jord. Luft. Mågeskrig og regnorme. Det hele hænger sammen. Det gør jeg også.”
(Eva Jørgensen i “Zen for mødre”)
2
“Jeg nyder at fare vild. Hvis der er bare fem minutter til overs, når jeg kører hjem fra arbejde, kører jeg med vilje ned ad nogle veje, jeg ikke kender, bliver lidt væk og ser noget nyt. Når hverdagen er fuldkommen fastlagt ned til mindste detalje, er det luksus at træde ud i det ukendte og tage en omvej. Også selvom det kun er fem minutter på en fremmed villavej.”
(Charlotte van Hauen i “Zen for mødre”)
3
Og så lige et haiku om den ø af fred, der breder sig, når barnet er puttet, der vaskes tøj – og man pludselig får øje på sommermånen:
She has put the child to sleep,
And now washes the clothes;
The summer moon.
(Issa Kobayashi, 1763-1828)
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Kære Anna
Velkommen tilbage fra ferie! Og hvor ER det godt, du er tilbage! Jeg var nemlig lige ved at glemme, at jeg har brug for zen (som jeg altså ofte får en hel del af gennem din blog). Min ferie har været med et barn på 2 og et på 10 – og så altså barnets far, som er en vidunderlig far og mand, men ikke desto mindre føler jeg, jeg har været konstant på, så jeg tror snarere, jeg skal finde ud af, hvad det er ved hverdagen, jeg skal huske at få med på ferie
Hvor er det ellers en god idé at skrive haiku-digte! Det må jeg også prøve…
Kærlig hilsen
Tina
tak for et fint digt <3