Zen handler – blandt andet – om at nyde øjeblikket og at se det store i det små. Og det er en pointe i Zen for mødre, at alt, hvad der skal til for at opleve Zen, er lige rundt om os allerede.
I dag har jeg oplevet Zen-fyldte øjeblikke gennem disse “Hele 3 ting”:
1: Jeg har taget bakken med op i sengen og i 15 minutter behandlet mig selv som en Barbara Cartland (eneste minimale forskel er, at hun havde svanefjer på sine slippers og dikterede kærlighedsromaner til sin sekretær, men hun sippede teen).
2: Jeg har gået tur i haven. I regnvejr. Og splitternøgen. For det har jeg aldrig prøvet før.
3: Jeg har læst Bashos haiku, som nu endelig er udkommet på dansk, og som netop handler om den fulde indlevelse i øjeblikket. For eksempel dette øjeblik:
Sagte, sagte
falder bjergrosens blade -
lyden af vandfald
(Basho, 1644-1694, fra samlingen Ildfluer)
{ 7 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Det lyder helt skønt!
Jeg har lige et spørgsmål, jeg håber du har lyst til at svare: I ‘Zen for mødre’ skriver du om ritualer; herunder om ‘…et overgangsritual til, når et skilsmissebarn kommer hjem fra den anden forælder og hænger i ingenmandsland i nogle timer…’ Har du ikke lyst til at dele, hvilket ritual du har brugt/bruger, for jeg er selv lidt fattig på gode ritualer i den henseende lige nu…
Kh Stine (som lige er blevet skilsmisseforælder)
Kære Stine,
Min egen erfaring er, at det var vigtigt med et overgangsritual, når min datter Elise kom hjem fra weekend hos sin far. Hun kunne ikke bare let glide ind i familien efter at have opholdt sig i sin anden familie, hvor meget var temmelig anderledes. Jeg mærkede hendes rastløshed. Derfor indførte vi et overgangsritual, en ramme om hjemkomsten, som i virkeligheden var vældig enkel: Vi samlede hele familien om bordet og drak te og spiste kage – og hun fortalte om sin weekend. Og derefter fik hun plads til at tusse lidt stille rundt. For pointen er ikke, at et ritual er noget helt særligt, men at man GØR det – og gør det hver gang. For os gjorde det en forskel. Det var mærkbart, når vi gjorde det, og især når vi en sjælden gang glemte det og hun ikke blev taget “ordentlig” imod.
Åh, hvor ville jeg gerne have en have, så jeg også kunne prøve at gå nøgen rundt i regnvejret og mærke regnen på min krop… Det lyder fantastisk sanseligt
)
Godt Nytår.
Kærligst, Karina
Tusind tak for dit svar – det må jeg forsøge med!
Og godt nytår i øvrigt
Ja, Bashos haiku (“Ildfluer”) er vidunderlig!
Skynd jer at låne den på biblioteket! Eller køb den – den er snart udsolgt.
Skøn bakke.
Der er kun et billede af haven – hvor er nymfen på bare tæer?
Vidunderligt digt.
Rigtig god søndag – jeg ved, I får det herligt og vil berige hinanden. Jeg kunne ikke være med i denne omgang, men glææder mig til mere te med Anna og Lotte forhåbentlig en anden gang.
Knus fra Louise
Den bakke er i mine øjne billedet på selvforkælelse. Hvor er det vidunderligt at se at du bruger tid på at gøre tingene fine for dig selv! Jeg er alt for slem til kun at gøre tingene rigtig fine når det er til andre mennesker, og til mig selv bliver det bare en kop the uden sanselighed eller kærlighed. Meget inspirerende Anna, for hvis ikke man kan gøre tingene gode for sig selv, hvor er man så henne?
Kærlig hilsen
Julie