I weekenden var jeg til rund fødselsdag med en masse mennesker. Mennesker, som jeg kender godt. Mennesker, som jeg holder af. Og alligevel…
…alligevel fandt jeg pludselig mig selv bladrende gennem et bolig-magasin, jeg havde støvet op i et hjørne. Jeg kunne lige så godt have lynet et PrivacyPop telt omkring mig, så tydeligt var det, at jeg bare ville være i fred. Ikke nogen videre høflig og selskabelig opførsel.
Men det er vigtigt at huske, at når vi introverte trættes af sociale arrangementer med mange mennesker, er det ikke fordi, vi ikke gider være sammen med dem, vi er sammen med. Vi trættes, fordi vi er dem, vi er: Introverte.
I dag ville jeg ønske, jeg havde sagt højt til de nærmeste, “Jeg har brug for at trække mig tilbage en ti minutters tid. Så jeg læser lige det her blad.” Ihukommende undertitlen på Introvert: “Stå ved dig selv”. Der ville næppe være nogen, som af den grund kunne finde på at tænke, “Hun er godt nok en sær snegl!” Og selv hvis de gjorde… hva’ så?
Jeg øver mig fortsat i at stå ved mig selv på den bedst tænkelige måde.
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Uha, jeg kan godt nikke genkendende til den form for opførsel. Gør det selv nogen gange. Og som du også siger, har det intet at gøre med det selskab man er i (eller nogle gange har det måske), men for det meste, er det bare, fordi jeg mangler et pusterum, og at jeg lige kan få 10 minutter for mig selv, hvor jeg kan være i mit eget univers.
Hej. Genkender det også. Et selskab med mange mennesker, der er meget meget impulsive, trætter og tapper en fuldstændig. Var til sådan en middag i går. Jeg endte med at tage hjem, og hvilken ro der faldt på en. Suk, jeg kunne ikke stå ved mig selv, så jeg endte med en halv dårlig undskyldning. I dag er jeg bare så træt både på krop og sjæl