Torsdag den 7. februar

af Anna Skyggebjerg den 8. februar 2013

Jeg ved, jeg har brug for Zen, når…

jeg sidder ved computeren herhjemme og bliver irriteret over, at den eksterne mus ikke virker. Det gør den ikke, af den grund, at der slet ikke er nogen ekstern mus. Det er nede på arbejdet, at der er en ekstern mus. Jeg sidder simpelthen og kører rundt på bordpladen med mit brilleetui.

Så læsere… Det er nok bedst, jeg bare går i seng – og så blogger i morgen.

PS: Dagens snapshot er af Puttepatruljen, der som altid forstår at placere sig netop der, hvor der er mest behov for hende. I dag oven på Elise, som er stresset af skolearbejde – og ikke kan finde ud af at forholde sig i ro med mindre Puttepatruljen lægger sig på hende, falder i den dybe søvn og siger de dejligste lyde, der giver ro til en sitrende krop.

{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Helle 8. februar 2013 kl. 00:46

Sov godt, søde Anna

Pia 8. februar 2013 kl. 08:22

Skal den søde puttepatrulje ikke have killnger, så vi kan arve en lille nuttet en. Citat slut (ofelia).

Anna Skyggebjerg 8. februar 2013 kl. 14:29

Kære Ofelia, Chilli (det hedder Puttepatruljen jo rigtigt) har allerede fået killinger tre gange. Det var dengang, hun boede hos en anden familie. Nu kan hun ikke få flere, desværre. Den familie, vi fik hende af, fortalte, at hun var en rigtig god mor, som passede sine killinger godt. Faktisk lidt FOR godt: Da vi fik hende tilbudt, boede hun sammen med sin søn, en sort hankat, som var større end sin mor. Han blev ved med at ville have mælk hos hende, selvom han var blevet for stor. Og hun blev ved med at give ham det, selvom det gjorde hende meget træt. Så besluttede familien, at hun trængte til at komme til at bo i en rolig familie, hvor hun bare kunne få lov at være Puttepatrulje og slappe af. De satte en annonce i Den Blå Avis sammen med et billede af hende. Jeg ringede med det samme – og så tog vi ud for at hilse på hende. Hun sprang op på mit skød lige med det samme. Jeg var lige ved at give mig til at græde af bare taknemmelighed over, at vi måtte få hende.
Hun er den sødeste kat i hele verden. Du må meget gerne komme på besøg hjemme hos mig og møde hende.
Kærlig hilsen,
Anna

Skriv en kommentar