Rigtig meget af Kærlig hilsen Anna handler om at finde mod. Og indgyde mod. Jeg skriver endda, at “mod er noget, vi udvikler, ved at gøre modige ting.”
Men hvor modig var jeg så selv lige, da jeg forleden blev inviteret til et fundraiser arrangement for et værdigt formål - og så listen over de mildest talt imponerende kvinder, der deltager? Så modig her (og det er mig til højre!):
Man må være modig på måder, der passer til én, tænker jeg. Så jeg skal ikke til fundraiser middag.
PS: Besættelsen den 9. april…er noget godt her i familien. Det er i dag præcis to år siden, vi hentede Hundebamsen Asger i lufthavnen, hvor han kom flyvende fra Dubai. Da vi så ham, blev vi besatte af ham. Her er dagens snapshot. Fra dobbeltsengen, hvor han puttede mig, da jeg snuppede mig en morfar…