1
I dag har jeg fået opfyldt en drøm, jeg har haft i mange år: Jeg har plukket en appelsin! Den dufter så dejligt og er så smuk - og i aften vil jeg spise den i små saftige bidder. Ingen appelsin vil nogen sinde have smagt bedre. Her er den:
2
Indtil da (med undtagelse af middagen) sidder jeg i min lille celle og skriver. På mit skrivebord har jeg de ting, der gør mig glad: Blomster, stearinlys og mit yndlingsbillede, der minder mig om min mor. Og udenfor… der er alt det store. En perfekt zen-skabende kombination til sådan en som mig:
3
Jeg er i godt selskab med mit fokus på det nære, på betydningen af detaljerne i hverdagen. William Carlos Williams er en af USA’s største digtere. I 1923 skrev han dette lille mesterværk om betydningen af en rød trillebør, glaseret med regnvand, ved siden af de hvide kyllinger. Digtet hedder “The Red Wheelbarrow”. Jeg elsker det:
so much depends
upon
a red wheel
barrow
glazed with rain
water
beside the white
chickens
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
Grinte, da jeg læste det med din store drøm. Om at plukke en appelsin. Grinte ikke AF dig, men fordi jeg blev glad. Og fordi jeg godt kan forstå dig. Stort at plukke en lille appelsin.
Og på samme måde med digtet. Og nogle gange, har jeg så store drømme og længsler – vil det hele og når intet af det – og så er det sundt for mig at blive mindet om det smukke i et – på en måde – meget simpelt, lille digt. Måske er det der, jeg skal starte. Med at begynde at digte igen, som jeg gjorde da jeg var teenager. Så kan jeg jo altid skrive den børnebog, male de malerier osv, når jeg engang har fået lidt større børn. Indtil da vil jeg fortsætte med at nyde dem og de små ting med dem.
Som i forgårs, da min 9-årige slæbte en stol ned til min kæreste, så de to kunne sidde med og spise med mine gæster (børn fra det opholdssted, hvor jeg arbejder) istedet for at sidde for sig selv. Det var så sødt af min dreng, også fordi han sagde: “Nu henter jeg en stol til dig, og så kan du sagtens være her også!” (Min kæreste talte om bare at sætte sig ind ved TVét og lade mig og mine gæster hygge i køkkenet selv)….
Og som i morges, hvor min lille dreng på 8 mdr pludselig fangede legen med at give en anden noget. Du ved den der leg, hvor man tager noget og får noget og siger tak og værs´god. Egentligt en lille ting, men jeg blev helt rørt, da han gav mig sutten. Og jeg tror, han får samme omsorgs-gen, som hans storebror har.
Det er de store ting, man kan give andre (og sig selv) som eksempelvis den bog, du er ved at skrive, OG de små ting, som man kan give hinanden til daglig, der tilsammen er de vigtigste ting i livet.
Men størst af alt er kærligheden
Kh Rikke