Zen Cataldo dag 5, onsdag den 18. november

af Anna Skyggebjerg den 18. november 2009

“Hele 3 ting”, der har gjort i dag særlig:

1

Jeg har fået mail fra Elise. Da jeg havde læst den første gang, tænkte jeg (hvilket jo er absurd), “Det kan hun umuligt selv have skrevet. Så stor er hun da ikke.” Men det havde hun og det er hun. Hun er vokset siden i lørdags: “Jeg vil helst have, at du er her, men jeg lærer meget af, at du ikke er”, skriver hun.

Hvad kan gøre en mor gladere: Jeg slipper mit barn – og hun kan selv.

2

Jeg har gået tur i klosterhaven og ganske fortabt mig i zen-fyldte billeder…

Zen Cataldo

Græskar

3

…og duftene fra høje buske med rosmarin, lavendel og salvie.

Rosmarin, lavendel og salvie - og Artemis på tur

{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

FruGosch 19. november 2009 kl. 12:37

Hej Anna
Jeg kan se, at jeg har været væk fra din blog for længe. Jeg troede lige, at Elise var flyttet hjemmefra, men det er jo dig, der er på rejse. For at skrive bog. Jeg har tit fundet inspiration i din blog, og jeg ønsker mig to ting til jul. Din: Zen for mødre. Og Julia Lahmes: Hvad præster ved om sorg. Og nu skriver du en ny bog. Spændende.

Og Elise er heldigvis ikke flyttet hjemmefra. Jeg kom til at tude, da jeg læste forsiden af det brev, hun havde skrevet til dig. Som du måtte læse i flyet. Er ikke holdt helt op endnu. Hun er så sød og betænksom. Det er så rørende. Jeg har ikke selv en datter (to dejlige sønner!) men havde jeg fået en måtte hun godt have været ligesom din Elise. Hun skulle iøvrigt have heddet Lise eller Inge. Men Elise er også sådant et fint og smukt navn. Og helt sit eget. Jeg tror det passer godt til hende.

Tak for smukke billeder af og i det efterår, som ellers godt kan blive lidt gråt..

FruGosch 19. november 2009 kl. 12:44

Og Super Mor ønsker jeg mig også i julegave. Og får jeg hverken den eller Zen for mødre, så køber jeg dem selv. Til februar….når der er råd – er på barsel, læs dagpenge lige nu…

Tak fordi du deler her på din blog. OG jeg håber, det går godt med skriveriet eller med at lade op til det eller få inspiration, idéer, dispotioner eller andet…og zentid :-)

Kh Rikke

Anna 19. november 2009 kl. 21:26

Kære Rikke,
TAK for dine søde kommentarer! Og velkommen tilbage på bloggen. Dejligt, at du er her! (Hold øje, for der kommer en “Vind Super Mor”. )
Kh,
Anna

Skriv en kommentar