For nyligt til en fødselsdag hørte jeg om en vild pige (faldskærm, klatring, snowboard…), hvis venner havde udfordret hende til den ultimative ekstrem sport: tre uger i et indisk kloster, hvor hun ikke måtte sige et ord. Den udfordring tog hun op – og i dag, et par år efter, bor hun der stadig og siger (for hun må gerne sige noget nu), at hun aldrig har været lykkeligere.
“Hold da fast”, tænkte jeg. “Det kunne jeg ikke klare”
Men det tænker jeg ikke længere. For i disse dage går jeg rundt i et kloster og siger stort set ikke noget som helst. Og det lidt jeg siger, er kun noget jeg siger, fordi jeg ikke kan blive helt fri. Dagene er een lang meditativ vejrtrækning. Der er stille indeni det meste af tiden. Og når der ikke er helt stille, er der nye tanker og følelser, som jeg ikke har haft længe, fordi de ikke har kunnet komme til for den hverdag, der har fyldt det hele: “Hej igen!”
Selvom du ikke er i kloster, så forær dig selv en stille stund i dag. Bare ti minutter i zen-skabende fred.
Enjoy! Eller som de siger hernede: Goditela!
De “Hele 3 ting” , der har gjort i dag særlig? Synet af kiwi, appelsin og citron i klosterhaven. Ren poezen!
{ 7 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Tak Anna, for at du sender et solstrejf hjem til os i gråvejrsramte Danmark. Det må være fantastik med sådan en tur “i opladeren”
Kære Randi,
Tak fordi du er med hernede! Den halve fornøjelse ved at opleve noget smukt er jo at kunne dele det med nogen.
Kh,
Anna
Det hele lyder så vidunderligt – men især stilheden, udenpå og indeni. Jeg mærker virkelig længslen efter den, når jeg læser med her… Jeg glæder mig til mine børn er så store, at jeg kan/vil tage fra dem i lidt længere tid, for så er det noget tilsvarende jeg vil! (Har desværre bare ikke et bogprojekt at skrive på…)
Kh
Fantastiske billeder – har lyst til at forstørre dem og hænge dem op på væggen! De har sådan nogle dejlige friske farver – dem, som det udendørs Danmark i øjeblikket er foruden.
Var til et foredrag i dag om at bryde vaner. Det var egentlig inden for salg og marksføring, men det kom også kort til at handle om at være til i nu’et. Foredragsholderen fortalte, at han (han!) sendte sig selv en meddelselse på mobilen 4 (!) gange dagligt, hvori der stod: “Hvad er du glad for lige nu?” – og som han sagde “Jeg er dum nok til at sætte mig ned og inden i mit hoved svare på det hver gang”
)
Nu har jeg indtastet en lignende meddelse på min mobil 4 gange i løbet af dagen – hver dag! Jeg glæder mig til at modtage dem, svare på dem inden i mig selv!! Jeg tror, de kan være med til at jeg fokuserer mere på, hvad jeg er taknemmlig for i dagligdagen
Hermed givet videre til I andre zenhungrende derude
Kærlig hilsen
Tina
Tina, Tak fordi du deler den ide. Jeg er vild med den!
Dorte, jeg er jo tilhænger af, at man arbejder en lille bitte smule hver dag (eller hver uge) på at få sine drømme indfriet. Så du kunne jo begynde at tænke lidt over, hvad du kunne tænke dig at lave, når børnene er blevet større. Og glæde dig til at lave noget af det f.eks. på Zen Cataldo…
Jeg ved godt, hvad min drøm er, og jeg har også fået den ind i mit liv, men har svært ved at få det til at fylde, som jeg vil (læs: så jeg kan leve af det). Så på den led er jeg meget tilfreds. Jeg er også glad for min hverdag, som langt hen ad vejen er så rolig, som mit sind trives med, og også indimellem fyldt med zen-momenter… Der hvor længslen er, er efter den altomfattende uafbrudte ro – tænk sig to uger, der kun handler om mig, mig, mig og min ro
Også fordi der, som du skriver et sted, sker noget nyt indeni, når man har den uafbrudte tid, og ikke de 10 minutter hver aften med en kop te….
Kh
PS: Tina, sikke en skøn ide!
Dejligt indlæg…især fordi jeg hører til dem, der virkelig øver mig i at finde den daglige zen-tid. Har lige mødt Dan Buettner (amerikansk forfatter/forsker i ‘how to live younger longer’), og han gentog også i det uendelig, at den daglige lur (zen-tid, siesta, time out…) er alt afgørende. Men det er lettere sagt end gjort.
kh Anette