Zen Cataldo dag 9, søndag den 22. november

af Anna Skyggebjerg den 22. november 2009

Blogosfæren vrimler med kvinder, der kan noget kreativt. For eksempel noget med at sy, strikke eller brodere – og vel at mærke gøre det i en meditativ tilstand, hvor bevidstheden tømmes og giver plads til Zen. Sådan noget kan jeg slet ikke. Jeg vil ellers gerne. Men i virkeligheden er det ligegyldigt, hvad det er, man laver (og hvordan det ser ud til sidst!), for det er processen, der tæller, ikke produktet. Så det burde være muligt for os alle sammen at finde en kreativ åre, der giver fordybelse og får os til at trække vejret i bund.  Her er hele 3 bud:

1

Geometri! Annette, som har lagt en kommentar til indlægget om den manglede fem-kant, skriver, at der er Zen i kontruktionen af geometriske figurer. Jeg er sikker på, hun har ret. (I et tidligere liv har jeg fordybet mig i mange integralligninger bare for sjov og for skønhedens skyld. )

2

Lav et herbarium. Et he-hva-for-noget? Sådan et her:

Hebarium

med sådan noget her indeni:

Alfred Hansens geranium

Her på Zen Cataldo er der en vis amanuensis Alfred Hansen, som i begyndelsen af 1960′erne har indsamlet den lokale flora, her en geranium, og samlet eksemplarer i et… hebarium. Zen? Eller måske bare ekZENtrisk?

3

Skab en samling af noget, som du synes er fint. At fordybe sig i etableringen af og nydelsen af en samling, det er den pureste Zen for både børn og mødre. Jeg er lige på nippet til at begynde på en samling af gamle italienske fliser. For farverne er helt vidunderlige. Se bare her: 

Flise på Zen Cataldo

Flise på Zen Cataldo

Fine farver!

{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }

Dora 22. november 2009 kl. 23:04

Det er godt nok nogen fine fliser – jeg vil nok også selv være på nippet til at sende nogen hjem. :0) Tak for dit svar. :0) Jeg var også selv glad for at, jeg gav hende den.

Skriv en kommentar