Hele 3 … mennesker med storhed. På én formiddag:
1
Jeg købte hjemløseavisen Hus Forbi i dag. Sælgeren holdt min pakke med stearinlys, men jeg fumlede efter penge. Vi snakkede om løst og fast. Jeg ville ikke have penge tilbage på 50′eren, men fik i stedet et knus og et smil. Det er da storhed. Midt i hjemløsheden.
2
Jeg hentede Jacob, som havde overnattet i klubben – og været oppe til kl. 02.15. Der er det med Jacob, at han taler overordentligt meget om fodbold. Om hvor dygtig han synes, han er. Men samtidig… Når vi kigger på, så synes der at være… et vist potentiale for forbedring, om jeg så må sige. I går havde han dog spillet på klubbens hold mod en anden klub og scoret 2 mål. Da vi siger farvel i klubben her til morgen, er der en pædagog, der hæver hånden og råber gennem lokalet, “Farvel, topscorer!” Storhed! (Jeg elsker den pædagog!!)
3
Da vi kommer hjem fra klubben, tømmer jeg postkassen. Der lå et brev til mig fra Sissel, som læser med her på bloggen. Hun havde læst dette om mine norske aner og min kærlighed til Freias mælkechokolade. Og hun skrev og fortalte, at min mors og hendes egen kærlighedshistorie ligner hinanden – og så var der denne hilsen fra hende og Norge:
Da kneb jeg altså lige en tåre. Alle mine bedste barndomsminder er indeni den plade chokolade!
TAK, Sissel!!
{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Jamen så har du da til en gang ‘trail-mix’, næste gang du skal ud på cyklen. Bare en gang M&M’s og nogle rosiner, så kan Hakkebakke Skoven ikke set din røv for bare op-af-den-bakke-i-en-fart
Bare hyggelig Anna! som vi siger på norsk
og nok en gang: tak for en lærerig blog! God fornøjelse med chokoladen 
Fedt med smittende storhed hjulpet på vej med chokolade. NB: Min Christoffer på 11 har en guitar-underviser med samme overskudsflotte pædagogik, som du oplevede i klubben. Den slags helte samler jeg på.