Mandag den 5. september

af Anna Skyggebjerg den 5. september 2011

Råd #6 af mine 10 bedste råd til et mere harmonisk familieliv:

Hold små taler for hinanden under middagen. De voksne starter. Børnene lærer det efterhånden.

Hold nu op, hvor har jeg skrevet om det råd mange gange. Men det er altså også et godt råd… Så hvis du ikke allerede har prøvet, kunne det jo blive  nu?

Det gode ved at have sådan et familieritual er, at der bliver skabt et rum, hvor man kan tale og blive hørt. Og hvor man kan sige ting, som det ellers kan være vanskeligt at få sagt mellem to mundfulde mad. Talen markerer en pause i den almindelige snak, en pause i den almindelige vejrtrækning. Det er Zen ved middagsbordet!

(Og nej, jeg har aldrig været ude for, at der blev grinet eller ikke lyttet. Det er et stærkt ritual at slå på sit glas, stille sig bag sin stol og  sige noget vigtigt.)

{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Dorthe K 5. september 2011 kl. 21:45

Vi indførte faktisk talerne herhjemme for blot nogle uger siden.. Ikke hver dag, men bare en 2-4 gange om ugen.. Og ungerne elsker det! Børnene har endnu ikke helt fundet modet til at være talere – de er 1 (okay, ret begrænset hvad man kan bidrage med som 1-årig, men det skal nok komme:-)), 3 og 4 år – men de elsker mor og fars taler.. Og jeg er ganske sikker på, at de nok skal komme efter det!
Fantastisk ritual!

Anna Skyggebjerg 5. september 2011 kl. 21:59

Kære Dorthe, TAK fordi du fortæller det!
Held og lykke fremover!
Kærligst,
Anna

Anne 7. september 2011 kl. 08:38

Altså… Jeg synes det lyder som noget, der skal prøves af, men jeg føler mig helt på bar bund. Vil du ikke dele et par ideer til tale-emner? På forhånd tak :-)

Anna Skyggebjerg 7. september 2011 kl. 10:22

Kære Anne,

Annamette spurgte om det samme for et par uger siden, den 13. august. Se svaret her:

http://blog.annaskyggebjerg.dk/l%c3%b8rdag-den-13-august/#comments

Skriv en kommentar