Jeg ved, at man siger, “Med ondt skal ondt fordrives”. Men det er bare lyv! Det er i virkeligheden helt modsat: Hvis en dag er ondskabsfuld (eller bare træls) skal man fordrive det onde med at gøre noget godt. Man skal vise den dag, hvem der bestemmer, at man er Frue i eget hus.
Og det er forstemmende nemt at gøre noget godt. For der er forstemmende mange, der har brug for hjælp. Selv med små bitte ting, der intet er for den, der har kræfter/tid/penge/mod -- men gør en verden til forskel for den, der ikke har.
I dag købte jeg “Hus Forbi” af en hjemløs udenfor Irma. Vi kom til at snakke om kulden. Og jeg spurgte, om ikke han frøs hænderne, når han ikke havde vanter på. Det gjorde han, men han mistede hele tiden sine vanter, så… Vi grinede af, at jeg har mine luffer i en snor om håndleddene, og han fortalte om dengang, han gik i flyverdragt og havde vantesnoren gennem ærmerne. Dengang, han var en lille dreng, der med garanti havde drømme som vores børn.
Jeg købte nogle vanter til ham. Og han sagde, at jeg havde reddet hans dag. Men det er også lyv: Det var ham, der reddede min.
PS: Hvis du vil læse et digt om, at vi alle deler én sol og én himmel, så kan jeg anbefale det digt, der idag blev læst op ved Obamas præsident indsættelse.
Du kan også høre det:
{ 1 trackback }
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
Smukt af dig, Anna, og et smukt digt. Hvor er det sandt, at vi alle – uanset hvem og hvor vi er, hvilkey sprog vi taler og hvilken religion vi bekender os til – vi bor og lever alle under den samme sol og himmel og meget langt henad vejen gør vi de samme ting. Og frem for alt ønsker vi alle at være lykkelige og uden for megen smerte. Tænk, hvis alle kunne indse, hvor ens vi er og at det er bedre at berige hinandens liv end at ødelæggr det! Så tror jeg, krig og ødelæggelse ville være ukendte fænomener. Lad fremtiden bringe en bedre verden, ja!!