Blogindlægget i dag er et svar på et spørgsmål, som Marianne stillede til tirsdagens indlæg, “House Rules, nu som pdf”. Marianne har gen-læst serien fra 1. – 14 december, “Da jeg besluttede, jeg er en god nok mor”. Og nu spørger hun, hvordan jeg traf den beslutning og gav den reelt indhold. Så det ikke bare er en hul floskel, at “jeg er en god nok mor”.
Kære Marianne,
Tusind tak for din kommentar i går.
Du er ikke den eneste, som har stillet mig lige præcis det spørgsmål: Hvordan beslutningen “Jeg er en god nok mor”, bliver indvendiggjort og ikke bare en udvendig parole uden reelt indhold. Derfor har jeg besluttet at svare her på bloggen i stedet for at sende dig en privat mail.
Beslutningen – for det VAR en aktiv beslutning – kom efter et langt år, hvor Jacob havde været syg. Jeg var kommet igennem det år stærkere end jeg gik ind i det. Bomstærk, faktisk. Og pavestolt og lykkelig for, at Jacob var udenfor farezonen. DA besluttede jeg, at jeg var en god nok mor.
Det er dog min erfaring, at visse erkendelser skal hjælpes på vej af en ret kraftig insisteren for at bide sig fast. Så jeg gjorde to ting:
Jeg satte sedler op på spejlet i badeværelset og andre steder. Og sagde højt til mig selv, lige indtil jeg mærkede, at det var rigtigt: “Jeg er en god nok mor”. Jeg sagde ikke “Jeg er perfekt.” For jeg er langtfra perfekt. Men netop god nok. Og en god nok mor er i virkeligheden ret perfekt. Af mange årsager, men blandt andet fordi afkaldet på perfektion giver plads til børnene. Til at de kan udvikle sig. Og det – afkaldet på perfektion - giver ro til mig. Jeg behøver ikke længere anstrenge mig så hårdt. Jeg er god nok.
Og det var så den anden ting, jeg gjorde: Jeg fandt eksempler på, hvordan det ville gøre børnenes og mit liv bedre, hvis jeg faktisk kunne tænke på mig selv som “en god nok mor”. Langt senere skrev jeg så bogen “Da jeg besluttede, jeg er en god nok mor”, som er fuld af eksempler på de gode forandringer, der sker i livet, børns og mødres, når en mor beslutter (og mener det!), at hun er en god nok mor. Bogen er aldrig blevet udgivet, men ca. halvdelen af den ligger på bloggen i perioden fra 1. til 14. december 2010.
Prøv det, Marianne!! Sæt sedler op. Sig til dig selv, at du er en god nok mor. Om nødvendigt 1000 gange!!! Og mærk lettelsen.
Og lad dig eventuelt inspirere af de eksempler fra serien, som vækker genklang i dit liv.
Kærlig hilsen,
Anna
PS: Læs med i morgen, hvor der kommer en give-away om det her…
{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Kære Anna
Da jeg var nybagt mor, var jeg larmende tæt på en reel fødselsdepression. Fik heldigvis hjælp af min sundhedsplejerske, min mand – og min mødregruppe. Det helt tydelige vendepunkt for mig, var en diskussion om den perfekte mor i mødregruppen. En mor sagde “Jeg er ikke den perfekte mor – men jeg er perfekt for Emilie”. Og sådan er det jo egentlig. Omverdenens ikon af den perfekte mor, er jo et sammensat billede, som ingen kan leve op til, men de fleste af os er perfekte for vores egen børn. Så jo Anna, du er ikke kun “god nok” du er også perfekt.
Hej Anna!
Jeg gjorde det samme, dengang jeg besluttede for at være god nok! Jeg havde rigtig mange lapsedler hængende rundt i huset. At træde ud i starten på at få et bedre liv kan nogengange være svært, når ens mand synes at, man jo sådan har et godt liv i forvejen, så han syntes i starten, det måske var lidt “mærkeligt”! at jeg havde alle de lapsedler rundt i huset, men når først man har besluttet på at, det skal blive bedre, så er det enlig ikke så “mærkeligt”! Jeg skulle fange mig selv flere gange, i at komme i samme trummerum og måtte læse mine lapsedler for at komme tilbage til mit mål, men efter et par måneder var jeg vant til selv at, huske alle de de skrevne lapsedler, at jeg ikke havde brug for dem!
Jeg er glad for, at jeg har gjort det, det er den bedste investering jeg har gjort i mit liv. 
Man kunne jo også gøre dem lidt mere dejlige ved at lave dem med lidt blomster, billeder, børnenes tegninger, malerier.
Jeg glæder mig til at læse med i morgen!
God fredag aften!
Dora
Kære Anna, din lavpraktiske zen-tilgang gør det muligt for mig at huske på det hver dag (og tak for det), men det der med at være en okay mor er en daglig udfordring, så jeg er spændt på give-awayen.
SÅ det var den bog, der aldrig blev udgivet, jeg havde købt den og også en god gave til nybagte mødre:-) Tak fordi du har delt den med os:-)