“Mandag den 1. august”… Er det ikke bare en dato, der overmåde tydeligt markerer, at nu er ferien slut. Eller som Jacobs ven Robert sagde, da han var lille (og med alvorligt hævet pegefinger): “Nu er det lut!”
Feriedage er skønne. Men hverdage er nu heller ikke så dumme. Så i grunden begræder jeg ikke, at det er lut.
Her er “Hele 3 ting”, jeg glæder mig til, nu hvor det (næsten) er hverdag:
1:
Struktur! Ja, mine damer, jeg forsømte at tage min egen medicin under ferien. Jeg lavede ikke den ferieplan, jeg ellers havde fortalt så stolt om. Jeg tænkte, at det nok ikke var nødvendigt i år. At vi jo er så gode til det med struktur her i huset…. Men der tog jeg så fejl. Big time. For der skete lige præcis det, jeg selv havde skrevet ville ske: Jeg fik ikke nogen åndehuller til mig selv, og efter omtrent to uger lå jeg tudende i en vindueskarm og syntes alting var uoverkommeligt. Efter at have sovet på det, indså jeg, at jeg lå, som jeg havde redt. Jeg fik redt anderledes op, men skaden var ligesom sket: Jeg var mellem-fornøjet og møj-træt.
Så jeg glæder mig til hverdagens struktur! Fordi struktur er et redskab, der sikrer mig Zen-fyldte åndehuller. Og jeg dur ikke uden.
2:
Stilhed. For det er der jo mellem os sagt ikke så meget af, når familien holder ferie ude i haven, og man derfor er et tilgængeligt vidne til samtlige af drengens forsøg udi den nye olympiske disciplin, Spydkast mod Grill.
3:
At sige farvel til nogen, som skal i skole eller på arbejde. Og glæde sig til at være der for dem, når de kommer hjem igen:
“Parting is such sweet sorrow”
(Shakespeare i “Romeo og Julie”)
(Lige et feriebillede af to, som snart skal skilles i et år. Og IKKE vil give Shakespeare ret i, at der er noget som helst sweet i afskeden!)
{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Velkommen retur fra ferie!
Vi tager lige en uge mere – men har også måtte sande, at lægger vi ikke morgenen (og middag-eftermiddag-aften) i gode vante rammer, så har vi 2 drenge, der skændes og slås – og en mor, der “glemmer” sine (efter de er overstået) lyksaligegørende løbeture…
Ad 1) Hørt! Jeg indså allerede halvanden uge inde i familieferien, at jeg alligevel blev NØDT til at prøve din “strukturmedicin”, selv om jeg nok så kæphøj havde skrevet, hvor meget jeg eeeelskede at være fri for strukturen
Og ja, det hjalp nemlig lidt, selv om ferien var noget af en prøvelse – generelt, that is.
(See for yourself:
http://www.rhoei.dk/line/wordpress/?p=372
eller
http://www.rhoei.dk/line/wordpress/?p=443)
Så tak for det og velkommen tilbage til ldt hverdagszen!
Kh
Ja, kære Anne – hverdagen er bestemt ikke at kimse ad. Og slet ikke når man har sådan en dejlig blog som din, der følger med. – Har savnet dine ord.
Velkommen tilbage. Os der havde ferie tidligt i år har med længsel ventet på din tilbagekomst