Vil du gerne have et Zen-skabende ritual med små børn, som er helt, helt enkelt? Her kommer et:
Da børnene var mindre lavede vi Aftentegninger. I sær i weekender og ferier. Når vi skulle til at sætte tempoet ned og gøre klar til sengetid, lavede hvert af børnene en tegning af noget godt fra den dag, der var ved at være slut. Det behøvede ikke at være noget stort… En bil, en blomst, en sky, da-jeg-lå-på-sengen…
Det er en super måde at geare ned på. Og hvad der er endnu bedre: Aftentegninger skærper børnenes opmærksomhed på hverdagsting og hverdagsoplevelser. Det lærer dem at se det fantastiske i det almindelige, det smukke i det enkle. Det er ægte Zen!
Det kan godt være et lidt svært ritual at komme igang med. Så begynd eventuelt i en ferie eller en weekend.
Mine børn er for store til Aftentegninger, men traditionen har udviklet sig, så Jacob nu er begyndt at male kalligrafi, indbegrebet af Zen. Denne her har han malet i går, da han var på besøg hos sin ven Bueskytten, som har givet ham en særlig pensel. Det er det japanske tegn kokoro, der betyder hjerte eller sind eller sjæl:
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Wauw – hvor fint! Har du mon en bogtitel på sådan nogle japanske tegn – og kalligrafi? Ved absolut intet
Kære Tina,
Nej,faktisk ikke. Jacob er begyndt med at skrevet tegn, han har fundet på nettet, og lavet tegninger, inspireret af nogle digtsamlinger, jeg har, hvor der er tush-tegninger. Det er Bueskytten, som har lært ham om kakuro, Men jeg er helt overbevist om, at man kan finde bøger på biblioteket!