Torsdag den 20. november

af Anna Skyggebjerg den 20. november 2014

Et kærlighedsdigt kan antage mange former. Her er en form, du med garanti ikke har set før: En mand, som danser med sin kano!

Jamen, brug nu bare et enkelt minut på at beundre ham: Han har øvet sig i årevis på at blive et med sin kano. Han har taget sit fineste tøj på. Han har udvalgt den skønneste kærlighedssang. Og nu danser de ude midt på søen, omgivet af træer. Det er et kærlighedsdigt til båden, naturen, stilheden og The Lady in Red. Gotta love it!

(Spol frem til 1:20. Der starter det.)

 

 

{ 2 kommentarer }

Onsdag den 19. november

af Anna Skyggebjerg den 19. november 2014

Det er for lang tid siden, der har været et kærlighedsdigt på bloggen. Så her er et, som jeg synes er meget smukt:

Efter kysset

“Sover du?”

“Nej,” siger du.

Majblomster

blomstrer ved middagstid

i græsset ved søbredden

under solen.

“Jeg kunne lukke mine øjne

og dø her,” siger du.

(Miki Rofu, 1889-1964, japansk digter. Digtet er trykt i Japanske kærlighedsdigte. Udvalgt og oversat af Niels Kjær.)

Dagens snapshot er både en fin illustration til digtet OG – surprise! –  en lille del af forsiden på den nye bog. Hele forsiden kan jeg ikke vise endnu, men som enhver allerede kan se, bliver den SÅ fin!

{ 1 kommentar }

Mandag den 17. november

af Anna Skyggebjerg den 17. november 2014

Det er den tid på året, hvor der er elevsamtaler, og hvor der deles karakterer ud…

I dag har Jacob (8. klasse) været til elevsamtale, hvor der helt overordnet skulle tales om hvordan-det-går-i-skolen. Læreren var den lærer, som tidligere har sagt til Jacob, at han virker arrogant. Det har jeg skrevet om i det her blogindlæg. Jacob er ikke arrogant, men han er meget introvert og derfor stille i timerne, koncentreret og lyttende.

Samtalen idag var derfor imødeset med nogen bæven. Men den gik godt. De talte om lige præcis det med arrogancen. Og det endte med, at læreren sagde, at hun nok havde misforstået og nu kunne se, at Jacob bare er stille, fordi han vil være helt sikker på at have det rigtige svar, før han rækken hånden op.

Verden flytter sig. Mod gensidig  forståelse og respekt. Hurra!

PS: Jeg ved ikke, om jeg skal sige hurra – eller ej… Jeg er vild med stort set alt amerikansk, og nu er der kommet en Donut Shop i nærheden af, hvor jeg bor. Faktisk så tæt på, at jeg nemt kan nå derhen i en kort pause… Var der forleden – og det er altså billigst, hvis man køber 12 styk. Og desuden var jeg jo nødt til at finde ud af, hvilken en, der er den bedste. Vinderen var: plain.

{ 3 kommentarer }

Søndag den 16. november – And the winner is…

af Anna Skyggebjerg den 16. november 2014

Ægtefælle og jeg er lige kommet hjem efter et døgn på hotel i Malmö. Ingen børn. Ingen hund. Ingen kat. Ingen computere. Men derimod:

bøger, badekåber, room service og knitrende sengetøj uden spor af hundepoter. Og ikke mindst: et nyt perspektiv på hverdagen  og vores roller i den.

Vinderen af Jojo Moyes Mig før dig er trukket af min ven Random Numbers. Det blev nummer 64 = Mette Reebirk

Mette, send mig din adresse på mail@annaskyggebjerg.dk, så er der kærlighed på vej med posten.

{ 1 kommentar }

Torsdag den 13. november

af Anna Skyggebjerg den 13. november 2014

Vind en bestseller!

Forleden, da jeg havde været på Bogmesse, fortalte jeg om Jojo Moyes, dronningen af feelgood litteratur – og et umådeligt sympatisk menneske. Hvis ikke du allerede kender hendes største succes, kan du komme til det nu!

Forlaget har nemlig foræret mig mega-bestselleren Mig før dig. Og den kan du vinde her på bloggen.

Hvis stor litteratur er en bog, der kan få dig til at glemme alt omkring dig, indtil du har læst den sidste side, ja så er Mig før dig STOR litteratur. Den er solgt i millioner af eksemplarer og skal nu filmatiseres.

Læg en kommentar  - så trækker jeg en vinder søndag aften, 16. november 

{ 71 kommentarer }

Onsdag den 12. november

af Anna Skyggebjerg den 12. november 2014

Ud at køre med de skøre….

I går kørte jeg i taxa. Hver gang, jeg gør det, får jeg en masse betroelser foræret. Jeg tror, det måske skyldes mine slatne bryster min introverthed. Så igår var ingen undtagelse: Jeg fik mange ting at vide, herunder noget om mælk. Både komælk og modermælk. Om sidstnævnte fortalte chaufføren, at når kvinder føder drenge, er mælken tyk. Når kvinder føder piger, er mælken tynd. Og mht komælk, må man aldrig give piger sødmælk, kun letmælk. Drenge, derimod, skal have sødmælk.

Så vendte han sig om og sagde til mig, “Det er 100%!”

Og der sad jeg med mine slatne bryster og kvidrede noget i retning af “Der kan man bare se. Næ, det siger du ikke. Tænk, det vidste jeg slet ikke.” For jeg er så bange for at være uvenlig, at jeg ikke kan få mig til at sige det eneste rigtige, som er noget i retning af, “Det der tror jeg ikke rigtigt kan passe. Det er der vist ikke videnskabeligt belæg for.” Subsidiært: “Ti nu bare stille med det pjat og kør mig og mine bryster til Valby, tak.” Så ville han have tænkt, jeg var en sur dame. Hvortil den modne dame ville trække på skuldrene og tænke, “Can’t winn them all.”

Men jeg er ikke nogen moden dame endnu. Det er en proces, jeg tager i flere tempi. Begyndende med brysterne.

Godt, jeg senere på dagen fik en helt anderledes køretur…. Jeg kørte Landrover og Jaguar med Christina Wedel. Toppen var en tur i en Jaguar F-type capriolet. Sådan én, der har 500 heste og koster 2,2 millioner og har en motorlyd, når den accelererer, der får alle andre biler til at lyde som noget af Lego Duplo. Jeg var iført tophue og skreg af fryd. Så moden er jeg nemlig.

{ 5 kommentarer }

Tirsdag den 11. november

af Anna Skyggebjerg den 11. november 2014

Annette Heick bringer i dagens BT en kur mod introversion (= mennesker, som ikke hviler i sig selv). Jeg iler med at bringe den videre:

- Selv har jeg en veninde, som havde nogle slatne bryster og derfor fik dem lavet større. Hun gik fra at være total introvert til at hvile i sig selv.

{ 7 kommentarer }

Søndag den 9. november

af Anna Skyggebjerg den 9. november 2014

I dag stod jeg først op k. 13 (dog efter en gåtur med hunden om morgenen). Jeg gad ikke stå op, for jeg gad ikke være sammen med mig. 

Ind imellem skuffer jeg mig selv. For eksempel når mit ego kommer i vejen for ordentlig opførsel. Og man skal ikke tage fejl: Det er ikke kun et oppustet, selvforherligende ego, der kan give elendig opførsel. Mindreværd kan også. Der er lige så meget ego i følelsen af mindreværd (mig-mig-mig og alt det, jeg ikke dur til), som der er ego i selvforherligelsen.

Når jeg er usikker og føler mig mindreværdig, viser jeg mig ikke fra min bedste side overfor andre. Stikord: Selvoptagethed og manglende fingerspidsfornemmelse.

Det var præcis det, der skete igår, da jeg var i selskab med lutter kloge mennesker. Mindreværdet fik “the best part of me.” 

Den slags sker. Og skuffelsen skal ses som en anledning til forandring. Man kunne jo begynde med at lave en mental note til sig selv: Næste gang, jeg skal noget lignende, så træk lige vejret i bund et par gange først og Vær Dig Selv. 

Jeg købte det her postkort i fredags. Det skulle have været sendt til en veninde. Men nu har jeg pakket det ud og stillet det på skrivebordet som en reminder til mig selv:

BE YOU. BE NATURAL...

Kortet – og mange andre, der er lige så skønne – er fra Message Earth. Købt hos Arnold Busck.

{ 2 kommentarer }

Lørdag den 8. november

af Anna Skyggebjerg den 8. november 2014

Jeg har været til fest. Bogfest! For det er i denne weekend, der er BogForum i Bella Centeret.

Og derfor er jeg lige nu: glad, træt og ude af stand til at bære fodtøj. 

At se på bøger gør mig glad. At være i selskab med bogmennesker, gør mig glad. Ikke mindst de mennesker, som arbejder på Rosinante, der jo er “mit” forlag. At være inviteret af sit forlag har i øvrigt en meget praktisk og vigtig betydning: Jeg har adgang til Backstage, så når jeg er ved at gå fuldkommen død over de 10.000 mennesker og det enormt høje støjniveau, kan jeg gå derind og genoplade med en kop te og tre småkager med orangesmag. Introvert-venlig fryns!

Jeg har hørt interview med Jojo Moyes. Hun er blevet kaldet “dronningen af feel-good litteratur” og har to gange modtaget den engelske pris Romantic Novel of the Year. Jeg har læst mega-bestselleren “Mig før dig”, som nu skal filmatiseres, og som vitterligt er romantisk feel-good af den slags, der også kræver kleenex. Jojo Moyes selv viste sig at være gennem sympatisk og i øvrigt en god feminist. Nok skriver hun romantisk, men fortalte, at hun aldrig vil lade sine kvindelige figurer blive reddet af mænd. Hun kærer sig om, hvilket signal, hun sender til sin 16-årige datter.

Hun fortalte også, at når hun skaber sine karakterer, udsætter hun dem for en kick the dog test. Det vil sige, at hun svarer på, hvad personen ville gøre, hvis hun/han så en mand sparke sin hund. Ville personen redde hunden, skælde manden ud, ignorere optrinnet….? Hun bruger ikke nødvendigvis den viden i sin historie, men den er vigtigt for hende, når hun skal lære sine karakterer at kende.

I England og USA bliver hun forresten læst big time af mænd. De køber hendes bøger i elektronisk udgave, for så er der ingen, der kan se coveret – og dermed bliver de ikke afsløret som læsere af romantisk litteratur. Er det ikke tankevækkende?!

 

Jeg hørte også Helle Helle, hvis seneste roman Hvis det er, netop er blevet udgivet. Man plejer at sige om Helle Helles romaner, at de er ordknappe, men selv siger hun, at de indeholder de ord, der kræves. Der er intet overflødigt. Det er præcis prosa! Og det er netop, hvad jeg elsker ved hendes tekster.

Hun fortalte, at når hun skriver en roman, har hun en liste over ord, hun vil have med. I denne roman for eksempel ordene “badesandal”, “elefantfod”, “pandebånd”. Fordi de ord betyder noget særligt for hende. Og da romanen foregår i en skov, hvor en badesandal ikke naturligt hører hjemme, blev hun nødt til at lave nogle tilbageklip. Måske er det forfatternørderi, men sådan et kig i værktøjskassen kan jeg altså slet ikke stå for. 

Og derudover gik jeg bare rundt og kiggede (deraf de aktuelle klumpfødder). Både på bøger og på mennesker, jeg ikke almindeligvis støder ind i. Men fik jeg taget billeder? Næ nej, ikke et eneste…. Men jeg sværger: Jeg så både Jussi og Maren.

{ 1 kommentar }

Onsdag den 5. november

af Anna Skyggebjerg den 5. november 2014

For to dage siden holdt jeg Det sidste Foredrag. I dag fortalte forlaget, at et af de store ugeblade gerne vil skrive om den nye bog. Åh, når overgangene i livet er så pæne…Det føles trygt.

Det er de som bekendt ikke altid. Overgange har det i reglen med at være messy. Uskarpe i kanten, så det ikke er helt klart, hvor den ene ting slutter og den næste begynder. Kærlighedsforhold, for eksempel. Eller selvforståelse (man har tilbagefald, hvor man tvivler). For mit eget vedkommende: Overgangen mellem kæbe og hals. Den var engang skarp, men nu er den alt andet end skarp.

Men der er også noget fascinerende ved uskarpe overgange. Kan du huske kemiforsøgene, hvor man kunne se væsker flyde sammen på smukkeste vis? Det er der, man virkelig har muligheden for at mærke, man udvikler sig, at noget nyt sker. Så hvis man kan finde modet til at blive i følelsen af usikkerhed og nu-mister-jeg-lidt-mig-selv , er det en oplagt mulighed for at blive lidt klogere. Det kan godt være, jeg føler stor tryghed, når begyndelsen på noget nyt følger så pænt i halen af afslutningen på noget gammelt. Men den helt store tryghed…den får jeg først, når jeg lærer at leve med utrygheden og usikkerheden og den uskarpe kæbelinje. For usikkerhed og forandring er stort set det eneste, man kan regne med her i livet:

{ 0 kommentarer }