Torsdag den 30. oktober

af Anna Skyggebjerg den 30. oktober 2014

Der arbejdes på forside til den nye bog. Og det er sjovt!

Det er anden runde. Vi havde egentlig det hele på plads – forside, bagsidetekst, titel – men så ombestemte vi os og startede helt forfra. Det ender godt, det ved jeg. Det ender med en titel, som er så oplagt, at enhver vil tro, den er kommet helt af sig selv, og at bogen aldrig kunne have heddet andet. Kunne Introvert måske have heddet noget som helst andet? (Tro mig, den hed meget andet, inden den landede på det mest indlysende).

Og apropos forside… Så bringer jeg her den i særklasse smukke forside på en bog, der udkommer efter nytår. Den er lige noget for den her blogs læsere. Jeg glæder mig allerede!

 

Hinge Thomsen, Ulla_S+ªrligt sensitiv_300dpi

{ 5 kommentarer }

Tirsdag den 28. oktober

af Anna Skyggebjerg den 28. oktober 2014

Jeg har fået mail fra en pige på 20 år, som har læst Introvert.

Hun fortæller, hvor meget den bog har betydet for hende, og hvor glad hun er for allerede nu at vide, hvem hun er, så hun kan udnytte det og værne om det. 

Sådan en mail gør mig glad!

Jeg var mere end dobbelt så gammel, før jeg vidste noget som helst om, hvad det vil sige at være introvert. Gad vide, hvordan livet ville have formet sig, hvis jeg som 20 årig havde vidst, at jeg er helt ok, som jeg er, og altså hverken sær, asocial, en is-dronning eller…. 

Det er en tanke værd. Men ikke ret meget mere end en tanke. For sagen er jo, at det er hele dynen af erfaringer – alle mine successer og fiaskoer – der tilsammen har fået mig hen, hvor jeg er nu. Og jeg elsker, hvor jeg er nu. Så der er ingen fortrydelse. 

{ 1 kommentar }

Mandag den 27. oktober

af Anna Skyggebjerg den 27. oktober 2014

I går tænkte jeg på Maya Angelous ord om, at man kan lære meget om en person ud fra, hvordan hun blandt andet håndterer sammenfiltrede lyskæder: 

I have learned, that you can tell a lot about a person from the way she handles these three things: a rainy day, lost luggage, and tangled Christmas tree lights

Den nye have er færdig. Vi har mistet den busk, vi kaldte vores pæretræ (på grund af et lysnet med 90 pærer, vi har tændt året rundt). Derfor købte vi en ny række lyskæder – og i går satte vi dem op i et træ. Det var mig, som stod på stigen og styrede det hele. Og jeg var tålmodigheden selv. Hvad jeg sjældent er.

Derefter tog vi på familiebesøg. Da vi kom hjem, var det blevet mørkt, og jeg løb ud og tændte for lyskæderne. Resultat: Min have ligner et fixerrum. Eller med Jacobs pænere formulering, “Man kan sidde derude og læse om natten!”  Der stod ellers på pakken, at de pærer lyser “varmt”…

Og jeg ved allerede, at det bliver et Helvede at få de kæder viklet ud af træet. Og at mit sande jeg nu bliver afsløret. Karmatrolden kan ikke lide, når man stiller sig op på en stige og bliver selvfed.

PS: En af bloggens læsere har pyntet der her hus. Jeg havde jo ligesom haft det i tankerne. Og det ligner IKKE et fixerrum. (Anne, jeg har brug for hjælp!)

{ 0 kommentarer }

Lørdag den 25. oktober

af Anna Skyggebjerg den 25. oktober 2014

Dagens post: Billetter til Bogforum i november og Dalai Lama-foredrag i februar.

Jeg tager børnene med til foredraget med Dalai Lama. For jeg tænker, at også teenagere kunne have gavn af at høre om “Styrke gennem medfølelse og samhørighed.” 

If you want others to be happy, practice compassion. If you want to be happy, practice compassion.

Dalai Lama

{ 0 kommentarer }

Fredag den 24. oktober

af Anna Skyggebjerg den 24. oktober 2014

Min fredag? Jo, altså, først holdt jeg foredrag for 400 ledere. Derefter gik jeg til reception. 

Og 18.30 var jeg iført nattøj og havde taget dynen med ned foran tv’et…

400 ledere var samlet til The Global Leadership Summit for at få inspiration til bedre ledelse. De fleste var fra kirkelige organisationer, og de mennesker føler jeg mig hjemme blandt. Jeg har i fem år været folkekirkelig aids-konsulent og holdt masser af foredrag i kirkelige sammenhænge, så hvis der er noget, jeg ved, er det dette: Der er en helt særlig venlighed og åbenhed hos mennesker, som vier deres liv til kirkeligt arbejde. Der er en stemning, der gør, at det også for én, som kommer udefra, som jeg gør, føles helt naturligt at rejse sig op og klappe af kristen rock eller folde hænderne i fællesbøn.

Åbenheden viste sig ved, at arrangørerne havde bedt forfatteren Susan Cain fortælle om, hvordan vi skal udfordre vores sædvanlige forestillinger om, at den dygtigste leder er den karimatiske ekstroverte. Det gjorde hun i et filmet foredrag, som bliver vist i alle de 100 lande, hvor konferencen finder sted. Jeg elsker hende!

Jeg skulle supplere med praktiske råd til introverte ledere. Noget mindre intellektuelt udfordrende, men alligevel udfordrende for mig. Alle de mennesker… Og så skulle jeg holde foredraget en enkelt sætning ad gangen, fordi der blev oversat til engelsk samtidigt. Af en umådeligt dygtig oversætter, som fik mig til at lyde klogere, end jeg er. Det er noget med svulstigheden i det amerikanske sprog…. 

Jeg synes, det ville være så dejligt, hvis der kommer mere fokus på introvertes leder-egenskaber. Det viser sig nemlig, at introverte er gode ledere. Ekstroverte ledere skaber ganske vist bedre resultater end introverte ledere, når medarbejderne er afhængige af at få inspiration og anvisninger udefra. Men introverte ledere skaber bedre resultater end ekstroverte ledere, når medarbejderne er selvstændige og gode til selv at tage initiativer.

Med andre ord: ekstroverte og introverte er lige gode ledere, men til at lede hver sin type medarbejdere.

Det synes jeg er interessant.

 

 

 

 

 

 

 

{ 7 kommentarer }

Onsdag den 22. oktober

af Anna Skyggebjerg den 22. oktober 2014

Jeg elsker breve. At skrive breve. At få breve. At læse andres breve. Det sidste har jeg gjort idag i bogen, Letters of Note. Correspondance deserving of a wider audience.  

Jeg har læst Richard Feynmans rørende kærlighedsbrev til hustruen Arline Feynman. Han var Nobelprismodtager i fysik, men her først og fremmest en forelsket ægtemand. Han skrev brevet til Arline i 1946, to år efter hun døde af tuberkulose i en alder af 25 år. Brevet lå i en forseglet kuvert indtil Richard døde i 1988. Det slutter sådan her:

My darling wife, I do adore you.

I love my wife. My wife is dead.

Rich.

PS: Please excuse my not mailing this – but I don’t know your new address.

PS: Dagens snapshot er af min smukke Asger, som er blevet syg og kom akut til dyrlægen i aftes. Han har en infektion. Han bliver rask igen, men det er ikke sikkert, han får sine gamle farver tilbage, når pelsen i panden vokser ud. Vi aer og holder ham i poten og pakker medicin ind i de bedste godbidder, der findes i Asgers liv.

 

 

 

 

{ 3 kommentarer }

Tirsdag den 21. oktober

af Anna Skyggebjerg den 21. oktober 2014

Efterårsferien gik og jeg fik stort set lavet det, jeg skulle. 

I hvert fald fik jeg skrevet det foredrag, jeg skal holde for 300 mennesker på fredag. Og foran kamera. Så mangler jeg bare at lære det udenad og finde ud af, hvordan jeg skal få tilhørerne til at lytte til mine ord i stedet for at tænke det helt oplagte: “Gad vide, hvorfor hendes ene øje er så hævet og rødt? Har hun mon et bygkorn?” [Ja, det har hun. For hulan, altså! Kunne det ikke have ventet en uge?!]

Så jeg er bekymret for mit offentlige image? Jeg har ingenting at bekymre mig om, sammenlignet med Monica Lewinsky, som i 1998 blev offentligt ydmyget og komplet ødelagt. I sin første større tale siden dengang, fortæller hun, “I was Patient Zero: The first person to have their reputation completely destroyed, worldwide, via the internet.” Hun har nu engageret sig i at kæmpe imod cyberbullying, ud fra den overbevisning, at “‘Online we have a compassion deficit. An empathy crisis.”

Det er virkelig en af de bedste taler, jeg længe har hørt. Hør den. Og har du børn, så tal med dem om den.

{ 3 kommentarer }

Søndag den 12. oktober

af Anna Skyggebjerg den 12. oktober 2014

I går fik jeg Letter in the mail. Samme dag fik Jacob Letters for kids. Hans brev havde masser af små tegninger, men mit brev rummede noget helt nyt: Et stykke Wringley’s Doublemint tyggegummi. For mig er det en af de dufte, jeg forbinder med USA. Hvilket fryd at åbne kuverten og finde den duft!

Brevets afsender, Padma Viswanatham (som jeg aldrig har hørt om, men her er hendes website), fortæller, hvordan Doublemint tyggegummi minder hende om hendes far. Og hun skriver, at hvis jeg har lyst til at skrive tilbage til hende, vil hun gerne høre om en smag eller en duft, jeg husker fra for-lang-tid-siden, og hvilke erindringer den bringer tilbage? Så nu sidder jeg og tænker på duften af kaprifolium i Hvitsten i Norge, hvor jeg holdt de fleste af mine sommerferier som barn. Og jeg tygger tyggegummi for første gang i flere årtier. Og tænker på Padma og hendes far.

Jeg lader bloggen holde efterårsferie. Jeg skal skrive foredrag, og dagene er rigeligt fyldt op. Jeg er jo ellers holdt op med at holde foredrag om Introvert, men mit ego kom i vejen for den beslutning, da nogen sagde, “Der kommer 300 ledere – og vi vil gerne have dig til at efterfølge et båndet foredrag med Susan Cain og gå lidt mere i dybden med pointerne.”  Ku ikke sige nej…

Derfor:På gensyn efter ferien!

{ 0 kommentarer }

Onsdag den 8. oktober

af Anna Skyggebjerg den 8. oktober 2014

Vi får gravet haven op i disse dage. Asger ligger og kigger derud og piver og hyler af frustration over ikke at måtte være med til at grave. Men hegnet er taget ned, og der er fri adgang til vejen, så…

Men når gartnerne går om eftermiddagen, sætter de hegnet op igen, og så kan Asger løbe 50 runder. Vi nænner ikke at fortælle ham, at der bliver lagt fliser om et par dage…

 

{ 2 kommentarer }

Tirsdag den 7. oktober

af Anna Skyggebjerg den 7. oktober 2014

For en gangs skyld vender den oprindelige form tilbage til bloggen: Hele 3 ting…

Hele 3 virkeligt skønne ting, der skete, da jeg i går var hos Verdens Bedste Boghandel (Boghandlen på Godthåbsvej, Frederiksberg):

Inden jeg overhovedet er nået ind i butikken, bliver jeg tiltalt af en dame, som kommer ud af den. Hun siger, “Er det ikke dig, der er Anna?” Og hun fortæller, at Introvert har forandret hendes liv, og at den er det sidste, hun ser om aftenen og det første, hun ser om morgenen, for bogen ligger på hendes natbord.

Da jeg er kommet ind i butikken, spørger ejeren, om vi skal holde teselskab i butikken, når min næste bog udkommer til februar. Ligesom vi gjorde, da Introvert udkom. Og det aftalte vi! 

Og inden jeg er nået ud af butikken, har jeg købt en bog, som jeg i dag har læst og ganske enkelt elsker. Den hedder Ella er mit navn. Vil du købe det?. Den er skrevet af Mette Hegnhøj og udkommet på forlaget Jensen & Dalgaard. Den er læst på en time, men tag ikke fejl: Det er efter min bedste overbevisning STOR litteratur. Innovativ og samtidigt inderlig og rørende (det er ikke altid, de tre ting kommer i samme pakke!). På bagsiden af bogen står der, 

Dette er Ellas efterladte noter, som vi fandt dem i Privaten bag Antikvariatet i en æske under Ellas seng.

Med venlig hilsen Jensen & Dalgaard

Jeg lover dig: Du vil meget gerne vide, hvad der står i de noter – og hvorfor Ella er gået sin vej. 

 

{ 7 kommentarer }