Søndag den 25. januar

af Anna Skyggebjerg den 25. januar 2015

Elise har lige ringet tre gange og spurgt om detaljer. Jeg blev helt forvirret. Så nu ved jeg, at jeg har været væk hjemmefra længe…

Første opringning handlede om :Hvilke blomster skulle hun købe til et familiemedlems fødselsdag, når nu blomsterhandleren ikke havde dem, som det var oplagt at købe? 

Næste opringning handlede om: Skulle hun også købe chokolade?

Sidste opringning handlede om: Har du telefonnummeret på den-og-den?

“Øh, hvad?” Jeg kunne mærke, hvordan jeg havde svært ved at stille ind på den frekvens, som Radio Mor spiller på. For jeg sidder her i Aarhus og er fordybet i at høre amerikanske snakkeprogrammer. Jeg blev forvirret over at blive afbrudt og kunne ikke rigtigt tage stilling til noget udefra, end ikke noget så enkelt som det, Elise ønskede, at jeg skulle tage stilling til.

SÅ ved man, man er langt væk hjemmefra og har været det et godt stykke tid, når der slet ikke er forbindelse til Radio Mor. Når man ikke kan rumme afbrydelser. For derhjemme…. well, der afbrydes og der svares. Sådan er Radio Mor.

Jeg havde stillet ind på programmet Strangers, hvor almindelige mennesker fortæller deres historier. Helt konkret hørte jeg: Love Hurts. Hvor en kvinde, Lea Thau (dansk, i øvrigt, og ophavskvinde til Strangers), prøver at finde ud af, hvorfor hun er single. Det er interessant. Ikke mindst, da hun efter at have dvælet ved smerten over et forhold, der aldrig blev, selv konkluderer: “Allow the hurt – and it will pass.”

Jeg læste om Lea Thau i Politiken

{ 2 kommentarer }

Lærdag den 24. januar

af Anna Skyggebjerg den 24. januar 2015

Herovre i Aarhus-eksilet er det gået fra smukt til smukt-med-sne-på. Dette er det Winter Wonderland, jeg så i morges, da jeg  trak gardinerne fra:

Jeg pukler med at skrive. Og det er langt, langt sværere, end jeg havde forestillet mig. Altså, jeg vidste da godt, det er svært og kræver koncentration – ellers ville jeg jo bare have bikset noget sammen hjemme på reposet, men SÅ svært…. Hvert eneste ord bliver vendt: “Kan jeg skrive, han har krøller, uden at det bliver en kliché?” Min dybeste  respekt for dem, som kan skrive, så man som læser tror, det har været let… For det er aldrig let.

I morgen skal jeg ikke skrive. I morgen skal jeg give det første interview om den nye bog (5. marts, d’damer!). Og der kommer en fotograf med. Enhver, som kender mig ved, at det er noget jeg glæder mig til. Tager i stiv arm. Ikke regner for noget. Herre Gud, sådan en smule telelinse og 1000 watts pære.

Men NU skriver jeg videre. Og nyder udsigten. Og den halve kanelstang, jeg kom til at købe i Salling….

{ 0 kommentarer }

Onsdag den 21. januar

af Anna Skyggebjerg den 21. januar 2015

Kan du se det? Det sner. Sneen daler lige så fint ned udenfor mit vindue:

Kommer til at tænke på dette vidunderlige citat: “Snowmen fall from heaven…unassembled.”

Og indenfor sidder jeg med ord, der hvirvler om hovedet på mig: Short stories fall from heaven… unassembled. Jeg skal bare lige samle alle de ord, trille dem til kugler og placere dem i den rigtige rækkefølge. Og så toppe med en gulerod. 

Det er faktisk skide svært. Men det er sjovt.

{ 1 kommentar }

Mandag den 19. januar

af Anna Skyggebjerg den 19. januar 2015

Det tog under tre timer at køre med lyntoget til Aarhus. Men jeg føler mig meget langt væk hjemmefra.

Jeg er flyttet ind i det fineste hotelværelse. Der er udsigt til gårdhaven og et højt træ med lyskæder. Og jeg kan høre rislen af vand fra fontænen. I to døgn har jeg været uden netadgang (nu fikset med noget så gammeldags som en ledning) – og det har været perfekt. For jeg skulle jo tænke mig om. 

Billeder følger. Men her er lige et snapshot af morgenmad på sengen (jamen, jeg var altså lidt sløj, og kunne ikke så godt komme ned i restauranten…)

PS: Der er to artikler på politiken.dk i dag om det daglige nærvær med børnene. Jeg har bidraget. Og er efterfølgende blevet inviteret både i Aftenshowet og TV Lorry i morgen. Men det kan jeg jo ikke, når jeg er i skriveskjul i Aarhus og skal være nærværende med mig selv. Du kan læse den ene her. Og du kan læse den anden her.

{ 6 kommentarer }

Fredag den 16. januar

af Anna Skyggebjerg den 16. januar 2015

I morgen tidlig tager jeg lyntoget til Aarhus og går i skriveskjul i næsten to uger. Det vigtigste på pakkelisten er lagt frem:

Elise har været på studierejse i Norge og har hjembragt min yndlings-chokolade: Frejas melkesjokolade. Jeg elsker norsk chokolade. Og kan man andet end elske en butik med det nærmest nuttetde motto: Matkroken. Enkel og trivelig handel. 

Jeg har også pakket bøger, tusser og notesbog. Silkepyjamas og løse kjoler. Stearinlys og te-glas. Scenen er sat.

Og læner jeg mig så tilbage og venter på inspirationen? Nope! Jeg smækker min pyjamas i sædet og arbejder, for 

PS: Men der skal jo være pauser. Og så blogger jeg. Stay tuned!

{ 4 kommentarer }

Onsdag den 14. januar

af Anna Skyggebjerg den 14. januar 2015

Har du mindre børn? Har du lyst til at blive interviewet til Politiken?

Signe Thomsen er journalist på Politiken og et umådeligt venligt menneske. Hun er igang med en artikel om, hvordan familier med børn finder nærvær i hverdagen.

Kunne du tænke dig at fortælle hende om din familie? Hvad gør I? Hvordan virker det? Hvorfor gør I det?

Hvis JA, så send mig en mail på mail@annaskyggebjerg.dk – så videreformidler jeg kontakten.

Af praktiske årsager er det bedst, hvis du bor i nærheden af Københavnstrup.

PS: Jeg skal også være med i artiklen, men mine børn er jo ikke så små længere, så…

{ 1 kommentar }

Tirsdag den 13. januar

af Anna Skyggebjerg den 13. januar 2015

Jeg er begyndt at læse Bogtyven af Markus Zusak. 

Jeg fik lyst til at læse den, efter jeg faldt over det citat fra den, som jeg lagde på bloggen før jul: “Det var begyndelsen på den bedste jul nogensinde. Kun lidt mad. Ingen gaver. Men der var en snemand i kælderen.” 

Det citat yder bogen retfædighed: Det er en grum og poetisk historie. Den handler om pigen Liesels liv. Og den er fortalt af Døden, som har meget travlt, for historien foregår i Nazityskland…

Læs den! Læs den! Også selvom du – som jeg – altid er gået i en stor bue udenom litteratur om 2. verdenskrig, fordi det er for forfærdeligt. Ja, det er. Men Bogtyven er også fuld af håb og kærlighed og medmenneskelighed. OG så er den sine steder mere aktuel end nogen bryder sig om. Jeg har lige læst et kapitel, som sluttede med en enligt stående linje med disse ord:

De var franskmænd, de var jøder, og de var dig. 

{ 3 kommentarer }

Søndag den 11. januar

af Anna Skyggebjerg den 11. januar 2015

Jeg er ikke så aktiv på bloggen i disse dage. Det er fordi, jeg går rundt og leder. Efter en ny stemme til det nye år. Det tager  sin tid!

Digteren T. S. Eliot har sagt det finest, at ordene fra sidste år tilhører sidste års sprog. Og det kommende år venter på en ny stemme:

For last year’s words belong to last year’s language and next year’s words await another voice. (T.S. Eliot)

Eller sagt lidt mere nede på jorden: Jeg skal skrive en ny bog. Derfor skal jeg finde en ny stemme. Og jeg vil gerne finde den inden på lørdag, for da tager jeg to uger i skriveskjul. Og tænk at have alle de timer til min rådighed, men ingen stemme? Tænk, ikke at have en fortælling, der vil fortælles? Eller tænk, at have en fortælling, der gerne vil fortælles, men intet sprog at fortælle den i? Tænk at komme hjem efter to uger og sige, “Lækkert hotel! Super morgenmad! Men jeg fik ikke skrevet noget som helst. Spild af penge. Har I haft det godt?”

Det skræmmer mig. Derfor leder jeg.

Hotellet, hvor jeg skal bo, ledte jeg også længe efter. Ægtefælle gav mig den julegave, at jeg kunne tage på hotel i to uger. Så jeg gav mig til at lede alle vegne. Gran Canaria (varme!). Barcelona (kultur!). England (te og kage!). Norge (natur!). Og så… så gik det op for mig, at jeg aller helst ville til Aarhus. For at bo på mit yndlingshotel, hvor jeg ved, der er ro, æstetik, stabil netadgang – og lækker morgenmad. Og fordi jeg flottede mig: Badekar! 

Jeg er blevet lovet udsigt til gårdhaven:

{ 6 kommentarer }

Torsdag den 8. januar

af Anna Skyggebjerg den 8. januar 2015

TAK, Postbud, fordi du i dag lagde de her i min postkasse, selvom du ikke havde anden post til os og derfor lige så nemt kunne have sprunget vores postkasse over:

Tak, fordi du netop i dag mindede mig om, at verden er god, fordi den er fuld af gode mennesker.

Nous sommes tous Charlie!

{ 2 kommentarer }

Tirsdag den 6. januar

af Anna Skyggebjerg den 6. januar 2015

I dag: Vinterpoesi #1 og # 2

#1: Haiku af Niels Kjær fra hans samling Årets ring:

Skålen i hånden -

en slurk af den grønne te -

vinterpoesi

#2: Min vindueskarm

{ 3 kommentarer }