Fredag den 24. april

af Anna Skyggebjerg den 25. april 2015

Træerne vokser ind i himlen…

Jeg har i dag siddet på en klog kvindes altan. Den altan er i 4. sals højde, og vi sad derfor i øjenhøjde med  - og tæt ved  - kronerne på nogle meget gamle træer. Midt på Frederiksberg! Jeg tror ikke, jeg var særlig begavet at høre på, men jeg var til gengæld begejstret: “Så du det: Den havde noget i næbet!”/”Hej egern! Hej, lille skat!”

Jeg har et passioneret forhold til træer. Og vil i dette lukkede forum ikke lægge skjul på, at jeg betragter dem som levende væsner med krav på beskyttelse. Ja, jeg er typen, du en dag kan læse om i en artikel med overskriften “Ældre dame lænket sig til fældningstruet træ.”

Og dagen bragte flere tegn på, at træerne virkelig vokser ind i himlen: Elise og jeg har været på restaurant, og pludselig spørger Elise, “Hvordan har du det egentlig? Med job og kærlighed og det hele.”   

Lisa Simpson, mit forbillede, i færd med at beskytte et træ i Springfield:

{ 0 kommentarer }

Torsdag den 23. april

af Anna Skyggebjerg den 23. april 2015

Jeg har forsømt bloggen. Undskyld. Og i dag har jeg på ingen måde tid til at blogge. For jeg er alene hjemme, så jeg har ting, jeg skal….

Jacob og hans bedste ven har valgt ikke at blive konfirmerede. I stedet er de og deres fædre i dag taget på en kort dannelsesrejse til Athen. For dem betyder det Akropolis og kød på trækulsgrill. For mig betyder det til gengæld Seng og comfortfood. Win-win. 

Jeg elsker Ægtefælle. Og vi er gode til at give hinanden plads til daglig; vi har jo vores knibetangs-ritual. Men jeg elsker også at være alene hjemme (nå ja, Elise er her altså også – og vores mini-zoo, men du ved, hvad jeg mener).  

Her er Hele 5 ting, jeg holder fest med, når jeg er alene hjemme (60% af dem finder sted i sengen):

  1. At lytte til TED-Talks og amerikanske radioprogrammer
  2. At læse 
  3. At spise hvad der passer mig, når det passer mig (uden skelen til “almindelige spisetider” og “familiens samlingspunkt”!)
  4. At se tv
  5. At arbejde igennem
I aften er planen at begynde på en ny roman, som jeg har været så heldig at få foræret, selvom den først udkommer om en måned: Lars Myttings Svøm med dem som drukner. Og så er der i dag kommet Letter in the mail. Det er i sig selv en fest at åbne et brev fra et menneske, jeg ikke kender. Jeg kan også godt nå en TED-Talk. 
Til inspiration: De seneste TED-Talks, jeg har hørt, er disse:
Dame Stephanie Shirley: Why do ambitious women have flat heads? 
Monica Levinsky: The price of shame 
His Holiness the Karmapa: The technology of the heart 
Min fest begynder nu. I soveværelset. Som er dagens Island of Calm, når nu jeg ikke har den ægte vare:
 
 
 
 

{ 3 kommentarer }

Mandag den 20. april

af Anna Skyggebjerg den 20. april 2015

Jeg følger lige lidt op på indlægget fra i går….

Kærlig hilsen Anna er ikke en Introvert. Del 2. Men når det er sagt…. Jeg fik naturligvis uforholdsmæssigt mange spørgsmål om netop det at være introvert. Ikke alle kom med i bogen, men en del gjorde.

Derfor: Hvis du kunne lide Introvert, så ved jeg, der vil være dele af Kærlig hilsen Anna, som du vil synes godt om.

For eksempel skriver “Hende den tossede, der ikke kan slå hovedet fra” (jamen, det kalder hun sig altså), at hun ikke er sikker på, hun kan “leve op til” sin ekstroverte kærestes impulsivitet og ubekymrede måde at være i verden på. Den introverte “Bonusmor med meget stort hjerte” har problemer med, at hendes alenetid bliver snuppet af ægtefællens to døtre, som kommer uanmeldt i hjemmet. Og så er der “Tordenskyen”, som bliver skide sur, når hun bliver opfordret til at komme ud af sin komfortzone og være lidt mere ekstrovert.

Så introverte: Her er endnu en bog til jer!

{ 0 kommentarer }

Søndag den 19. april

af Anna Skyggebjerg den 19. april 2015

Foleden fik jeg mail fra en mand, som havde taget en test – og fundet ud af, at han er introvert. Så havde han taget testen igen. Og igen. I håb om, at det første og det andet resultat var forkerte. Det var de så ikke – og han skrev til mig “Jeg er rædselsslagen. Jeg er bange for at ende ensom.”

Jeg bad ham gå til boghandleren og købe Introvert – og så skrive igen. Næste dag stod han udenfor boghandlen, da den åbnede kl. 10. Kl. 14 havde han læst bogen. Og så skrev han igen. Lettet. Roligere. Med mere selv-accept. Men træerne var selvfølgelig ikke vokset ind i himlen: Han var stadig i tvivl om, hvorvidt det er godt nok at være sådan et menneske, som “kun” har 3 nære venner og ikke en hel masse bekendte.

Nu har han også købt Kærlig hilsen Anna. Forhåbentlig har han lavet æseløre på den side, hvor det her står:

Faktisk er det alt, hvad vi dybest set behøver: At der er et enkelt andet menneske, som kender os 100% og accepterer os 100%. Bare et enkelt andet menneske, som vi altid kan regne med vil sige: “Jeg ved, hvordan det er.” Som vi ikke har nogen hemmeligheder for. Som kan få os til at grine af noget, vi ikke troede det muligt at grine af. Som kan rumme vores manglende perfektion, vores sårbarhed og vores angst for ikke at være værdige til kærlighed. Sådan et menneske gør hele forskellen i livet. Mit menneske hedder Anne Marie, og jeg tror, jeg ville dø af ensomhed uden hende.

{ 3 kommentarer }

Torsdag den 16. april

af Anna Skyggebjerg den 16. april 2015

Kig lige væk et øjeblik, hvis du ikke bryder dig om overdreven selvros, for her kommer det:

Aldrig har jeg oplevet at være så grebet af en fagbog. [...] siderne rummer en dybde og en menneskelighed som næsten er helt ubeskrivelig, og samtidigt voldsomt fængende.

Det er min bog, der bliver skrevet sådan om! Jeg er glad og taknemmelig. (Og også lidt forlegen.) 

Du kan læse hele anmeldelsen på bogbloggen Skrivepulten

{ 2 kommentarer }

Onsdag den 15. april

af Anna Skyggebjerg den 15. april 2015

Magasinet Psykologi vil gerne lave et interview med mig -- og spørgsmålene er alle sammen tunge eksistentielle sager.

Højdepunkter, lavpunkter og vendepunkter. Kærlighed, død og hvem, der har betydet mest i mit liv.  Hvor ofte tager man sig egentlig tid til at reflektere over så store spørgsmål? Så jeg går og summer med mig selv. Og det går op for mig, hvor megen lykke, jeg vitterligt oplever på grund af de små ting i hverdagen: blomster, træer, dyr, de daglige ritualer. I grunden ret godt, for det er jo hverdage, der er flest af. 

Mary Oliver har skrevet et noget så smukt digt om hverdagslykke. Nemlig den lykke, det er, at ligge i sengen med sin hund, som har alle fire poter i vejret og beder hende bekræfte, at hun elsker ham. Digtet slutter: 

Could there be a sweeter arrangement?

Over and over

he gets to ask.

I get to tell.

Hør Mary Oliver læse det op. Jeg garanterer: Det er helt vidunderligt!

 

{ 5 kommentarer }

Tirsdag den 14. april

af Anna Skyggebjerg den 14. april 2015

“Du ligner et jordegern, der har gemt alle nødderne i højre kind”. Sagde Elise til mig i dag. Og hun har fuldstændig ret.

Derefter sagde hun: “Jeg har købt en donut til dig, for den er nem at tygge.” Også det har hun ret i: En donut er så nem at tygge, at jeg kan gøre det i dag, dagen efter operationen. Det synes jeg, den tandkirurg skulle tage og skrive i sit informationsmateriale. Der, hvor hun skriver, at dagene efter operationen skal man indskrænke sig til at spise “blød kost”…. lige der bør der tilføjes: “for eksempel donuts.” 

Så det har været en god dag: Donut OG besøg af en kvinde, jeg lige har lært at kende, fordi hun anmeldte Kærlig hilsen Anna. Hun viste sig at være sådan en kvinde, man helst ikke vil lukke ud af huset, når hun først har sat sig i karnappen. Og hun havde godbidder med til Asger!

Hvilke kvinder ville du gerne have bænket omkring dit bord, hvis der var frit valg på alle hylder? Jeg tænker, at jeg vil invitere i hvert fald de her:

Michelle Obama, Hillary Clinton, Madeleine Albright, Cheryl Strayed, Mary Oliver og Elizabeth Gilbert (dvs. 3 politikere og 3 forfattere) – og så selvfølgelig selveste Pema Chödron.

Jeg ville naturligvis ikke få sagt en lyd i det selskab, men det gør ikke noget. Jeg ville tage noter og være lykkelig!

Her er et foto af Mary Oliver, hende som har skrevet det digt, hvis slutning er et af mine yndlingscitater (og derfor med i Kærlig hilsen Anna):

Tell me, what is it you plan to do

with your one wild and precious life?

PS: Det siger sig selv, at Mary Olivers hund også er inviteret. Hun – Oliver – har skrevet en bog med titlen Dog Songs. En kærlighedserklæring til de hunde, der har beriget hendes liv. Den bog ønsker jeg mig.

{ 3 kommentarer }

Mandag den 13. april

af Anna Skyggebjerg den 13. april 2015

Rodspidsamputation. Rod-spids-am-pu-ta-ti-on. 

Det er den helt korte forklaring på, hvorfor der ikke kommer et blogindlæg i dag. Jeg er sendt til tælling.

Men åh, den Karmatrold har humor… Nu havde jeg lige i går skrevet, at uanset, hvad vi kommer ud for, skal vi gribe øjeblikket, trække det helt tæt på og sige “Hej!” og “Tak!” (Det siger sig selv, er der er en vis litterær frihed på færde her…. Man skal selvfølgelig ikke sige tak, når Død og Ulykke for alvor rammer.)

“Tak!” og “Hej!”, det kunne jeg så ligge og tænke over, mens et grønt klæde dækkede mit ansigt  og der blev skåret i mig…. Men faktisk lykkedes det. At trække vejret, at være til stede og taknemmelig trods alt. Altså lige bortset fra de fem minutter, hvor det så ikke lykkedes. For sådan er det jo: Man er så god, bortset fra, når man ikke er det…

Heldigvis er god-det-meste-af-tiden faktisk godt nok. 

Godnat!

PS: I dag kom min nye halskæde fra Canada. Jeg har nu ordet ENOUGH hængende om halsen for at minde mig om, at jeg – at vi – er nok. Gode nok, pæne nok – og så videre.

{ 3 kommentarer }

Søndag den 12. april

af Anna Skyggebjerg den 12. april 2015

Et familiemedlem var i weekenden i skoven med en ven. Bagefter fortalte vennen, at det var førte gang, hun havde været i skoven og set anemoner. Denne ven er 80 år gammel.

Jeg har ikke kunnet få den historie ud af hovedet. Hvordan kan man leve 80 år i Danmark uden at se en skovbund med blomstrende anemoner? Det smukkeste, det her flade land har at byde på!

For himlens skyld, mine damer, lad det ikke ske! Bliv ikke 80 uden at have set en skovbund med blomstrende anemoner, duftet til en hunds poter, smagt et bøgeblad. Og for den sags skyld: Bliv ikke 80 uden at have holdt én på panden, som kaster op, mærket en varm hundelort  gennem plasticposen, haft blodsmag i munden. 

Få det hele med!

Dette øjeblik kommer aldrig igen; det er unikt.Uanset om det er et øjeblik, vi har håbet at opleve, eller et øjeblik, vi har håbet at undgå, skal vi gøre det samme: gribe det, trække det helt tæt på og sige “Hej!” og “Tak!” [fra Kærlig hilsen Anna]

{ 0 kommentarer }

Torsdag den 9. april

af Anna Skyggebjerg den 9. april 2015

Rigtig meget af Kærlig hilsen Anna handler om at finde mod. Og indgyde mod. Jeg skriver endda, at “mod er noget, vi udvikler, ved at gøre modige ting.” 

Men hvor modig var jeg så selv lige, da jeg forleden blev inviteret til et fundraiser arrangement for et værdigt formål  - og så listen over de mildest talt imponerende kvinder, der deltager? Så modig her (og det er mig til højre!):

Man må være modig på måder, der passer til én, tænker jeg. Så jeg skal ikke til fundraiser middag.

PS: Besættelsen den 9. april…er noget godt her i familien. Det er i dag præcis to år siden, vi hentede Hundebamsen Asger i lufthavnen, hvor han kom flyvende fra Dubai. Da vi så ham, blev vi besatte af ham. Her er dagens snapshot. Fra dobbeltsengen, hvor han puttede mig, da jeg snuppede mig en morfar…

{ 0 kommentarer }