Torsdag den 7. maj

af Anna Skyggebjerg den 7. maj 2015

Forleden postede jeg en video, hvor Mary Oliver læser et digt fra sin samling Dog Songs. Hør den, hvis ikke du allerede har. Ellers hør den igen. 

I dag har jeg fået bogen. I en smuk udgave med rød bog i sandfarvet boks. Hele samlingen er en hyldest til de hunde, som Mary Oliver har elsket. Jeg kan slet ikke stå for de digte!

Her er et enkelt. Om hendes lille hund, Bear, som hopper i nyfalden sne.

THE STORM (BEAR)

Now through the white orchard my little dog

          romps, breaking the new snow

          with wild feet.

Running here, running there, excited,

          hardly able to stop, he leaps, he spins

until the white snow is written upon

          in large, exuberant letters,

a long sentence, expressing

          the pleasures of the body in this world.

Oh, I could not have said it better

          myself. 

{ 2 kommentarer }

Vind “Kærlig hilsen Anna”

af Anna Skyggebjerg den 5. maj 2015

Jeg gjorde – naturligvis – det, jeg skrev i går, at jeg ville gøre: Jeg ryddede op omkring skrivebordet. Og i en af bunkerne fandt jeg mit aller sidste fri-eksemplar af Kærlig hilsen Anna.  

Hvad skal jeg med to ens bøger? Ingenting!

Så nu kan du vinde bogen. Alt, hvad du skal gøre, er at lægge en kommentar herunder. Så trækker jeg en vinder fredag.

{ 93 kommentarer }

Mandag den 4. maj

af Anna Skyggebjerg den 4. maj 2015

Jeg har arbejdet mig igennem de seneste par uger for at komme frem til  netop i dag. For fra i dag er der ikke flere aftaler i kalenderen, end jeg kan magte. Fra i dag kan jeg begynde på det, jeg har lagt til side for at honorere alle mulige andre krav: At skrive.

Og hvad sker der….? Jeg sætter mig ved computeren og kan slet ikke huske det, som jeg er igang med. Nå jov, det er noget med en mand og en dame og deres liv. Og nu har hun mødt en ung mand, og de drikker kaffe, men egentlig er det mest hans mors historie, vores dame er interesseret i. Men da hun får mulighed for at møde den unge mands mor, tør hun alligevel ikke. Og for at undgå det, sender jeg hende og ægtefællen til Toronto. Til Toronto? 

Nu sidder de på et hotelværelse i Toronto. Han har noget arbejde med. Hun går rundt i byen og kigger på det, der åbenbart er i Toronto. Om aftenen går de i teateret. Og jeg sidder her og tænker over, hvordan det lige skete – og hvordan jeg skal få dem hjem fra Toronto. 

Jeg tror, jeg giver mig til at rydde lidt op på skrivebordet og på gulvet omkring det. For det er heller ikke blevet gjort de seneste uger. Måske kan jeg bedre tænke, når det ikke roder? Jeg ved, at jeg ville skrive fantastisk, hvis jeg havde det her skrivebord (også selvom det roder lidt). Det tilhører hovedpersonen (spillet af Diane Keaton) i “Something’s Gotta Give”. Rummet og udsigten passer perfekt til mig, synes jeg!

{ 0 kommentarer }

Onsdag den 29. april

af Anna Skyggebjerg den 29. april 2015

Til foredraget i aftes fortalte jeg om nogle af de kvinder, jeg beundrer.

Du kender de fleste, hvis du læser med her regelmæssigt: Forfattere og politikere, som jeg for nyligt skrev på min liste over kvinder, jeg ville invitere til middag, hvis jeg kunne.

I dag er jeg kommet i tanker om en kvinde, jeg ikke fik med på listen og heller ikke fik med i foredraget i går. Om jeg fatter, hvordan jeg kunne glemme Den Sejeste Kvinde På Kloden?!

Den Sejeste Kvinde På Kloden er Diana Nyad. Hun er atlet (og det forklarer måske, hvorfor hun ikke lige har været så langt fremme på min radar som visse andre fantastiske kvinder…)

Hun er den eneste i verden, som har svømmet fra Cuba til Florida (uden hajbur). Det gjorde hun i september 2013. Det tog hende 52 timer. Hun var 64 år. 64, mine damer! Jeg sagde det jo: Den Sejeste Kvinde  På Kloden. 

Diana Nyads selvbiografi udkommer til september. Og den vil blive den første selvbiografi, jeg læser. 

Mens vi venter på den, kan vi nyde Diana Nyads TED Talks. Der er flere, men hvis du kun har et kvarter, ville jeg begynde med nedenstående. Som faktisk handler om én af de gange, hvor det ikke lykkedes at svømme fra Cuba til Florida, fordi Nyad undervejs blev angrebet af meget giftige brandmænd.

{ 0 kommentarer }

Tirsdag den 28. april

af Anna Skyggebjerg den 28. april 2015

I aften har jeg holdt mit første foredrag om Kærlig hilsen Anna

Det er jo langt fra nyt for mig at holde foredrag, men… det er noget helt andet at fortælle om Introvert, end det er at fortælle om – og ikke mindst at læse op  af –   Kærlig hilsen Anna.

Kærlig hilsen Anna er anderledes hudløs og personlig. Symptomatisk: Elise plejer at sidde et sted ude i siden af salen og styre det tekniske show, som Introvert-”turneen” efterhånden udviklede sig til. Denne gang sad hun midt i salen med tårer i øjnene, mens jeg læste noget op, som hun ikke havde hørt før. 

Tak til jer, som kom! Og tak til Saxo for at have inviteret mig!

Skulle du have lyst til at høre om Kærlig hilsen Anna, så bed eventuelt din lokale bibliotekar om at invitere mig. Jeg kommer gerne!

 

{ 3 kommentarer }

Mandag den 27. april

af Anna Skyggebjerg den 27. april 2015

Ægtefælle og Jacob er kommet hjem fra dannelsesrejsen til Athen. 

Jacob har vist mig billeder fra turen. Det første var taget allerede i Københavns lufthavn. Det var en kop kaffe fra Starbucks, hvorpå der stod navnet “Leonardo.” Drengen havde simpelthen bestilt en kop kaffe og på spørgsmålet om, hvad han hedder, svaret “Leonardo.” For at opleve, hvordan det ville føles, når det navn blev råbt op – og det var ham, som skulle rejse sig og hente kaffen.

Der er ikke noget, som en ferie, der kan minde os om, at vi kan træde ud af vore vante roller og redefinere vores identitet.

Og netop det kommer jeg til at snakke om i morgen, når jeg skal holde foredrag for Saxos plusmedlemmer. For jeg har selv som 29-årig skiftet mit fornavn for at markere en ny begyndelse.

Jeg ved godt, jeg lovede at give lyd, når jeg vidste noget mere præcist om det foredrag. Men da jeg endelig fik noget at vide, var det, at alle billetterne blev solgt den dag, de blev frigivet – og der var venteliste. Så tjente det jo ligesom ikke noget formål at annoncere på bloggen….

{ 0 kommentarer }

Fredag den 24. april

af Anna Skyggebjerg den 25. april 2015

Træerne vokser ind i himlen…

Jeg har i dag siddet på en klog kvindes altan. Den altan er i 4. sals højde, og vi sad derfor i øjenhøjde med  - og tæt ved  - kronerne på nogle meget gamle træer. Midt på Frederiksberg! Jeg tror ikke, jeg var særlig begavet at høre på, men jeg var til gengæld begejstret: “Så du det: Den havde noget i næbet!”/”Hej egern! Hej, lille skat!”

Jeg har et passioneret forhold til træer. Og vil i dette lukkede forum ikke lægge skjul på, at jeg betragter dem som levende væsner med krav på beskyttelse. Ja, jeg er typen, du en dag kan læse om i en artikel med overskriften “Ældre dame lænket sig til fældningstruet træ.”

Og dagen bragte flere tegn på, at træerne virkelig vokser ind i himlen: Elise og jeg har været på restaurant, og pludselig spørger Elise, “Hvordan har du det egentlig? Med job og kærlighed og det hele.”   

Lisa Simpson, mit forbillede, i færd med at beskytte et træ i Springfield:

{ 0 kommentarer }

Torsdag den 23. april

af Anna Skyggebjerg den 23. april 2015

Jeg har forsømt bloggen. Undskyld. Og i dag har jeg på ingen måde tid til at blogge. For jeg er alene hjemme, så jeg har ting, jeg skal….

Jacob og hans bedste ven har valgt ikke at blive konfirmerede. I stedet er de og deres fædre i dag taget på en kort dannelsesrejse til Athen. For dem betyder det Akropolis og kød på trækulsgrill. For mig betyder det til gengæld Seng og comfortfood. Win-win. 

Jeg elsker Ægtefælle. Og vi er gode til at give hinanden plads til daglig; vi har jo vores knibetangs-ritual. Men jeg elsker også at være alene hjemme (nå ja, Elise er her altså også – og vores mini-zoo, men du ved, hvad jeg mener).  

Her er Hele 5 ting, jeg holder fest med, når jeg er alene hjemme (60% af dem finder sted i sengen):

  1. At lytte til TED-Talks og amerikanske radioprogrammer
  2. At læse 
  3. At spise hvad der passer mig, når det passer mig (uden skelen til “almindelige spisetider” og “familiens samlingspunkt”!)
  4. At se tv
  5. At arbejde igennem
I aften er planen at begynde på en ny roman, som jeg har været så heldig at få foræret, selvom den først udkommer om en måned: Lars Myttings Svøm med dem som drukner. Og så er der i dag kommet Letter in the mail. Det er i sig selv en fest at åbne et brev fra et menneske, jeg ikke kender. Jeg kan også godt nå en TED-Talk. 
Til inspiration: De seneste TED-Talks, jeg har hørt, er disse:
Dame Stephanie Shirley: Why do ambitious women have flat heads? 
Monica Levinsky: The price of shame 
His Holiness the Karmapa: The technology of the heart 
Min fest begynder nu. I soveværelset. Som er dagens Island of Calm, når nu jeg ikke har den ægte vare:
 
 
 
 

{ 3 kommentarer }

Mandag den 20. april

af Anna Skyggebjerg den 20. april 2015

Jeg følger lige lidt op på indlægget fra i går….

Kærlig hilsen Anna er ikke en Introvert. Del 2. Men når det er sagt…. Jeg fik naturligvis uforholdsmæssigt mange spørgsmål om netop det at være introvert. Ikke alle kom med i bogen, men en del gjorde.

Derfor: Hvis du kunne lide Introvert, så ved jeg, der vil være dele af Kærlig hilsen Anna, som du vil synes godt om.

For eksempel skriver “Hende den tossede, der ikke kan slå hovedet fra” (jamen, det kalder hun sig altså), at hun ikke er sikker på, hun kan “leve op til” sin ekstroverte kærestes impulsivitet og ubekymrede måde at være i verden på. Den introverte “Bonusmor med meget stort hjerte” har problemer med, at hendes alenetid bliver snuppet af ægtefællens to døtre, som kommer uanmeldt i hjemmet. Og så er der “Tordenskyen”, som bliver skide sur, når hun bliver opfordret til at komme ud af sin komfortzone og være lidt mere ekstrovert.

Så introverte: Her er endnu en bog til jer!

{ 0 kommentarer }

Søndag den 19. april

af Anna Skyggebjerg den 19. april 2015

Foleden fik jeg mail fra en mand, som havde taget en test – og fundet ud af, at han er introvert. Så havde han taget testen igen. Og igen. I håb om, at det første og det andet resultat var forkerte. Det var de så ikke – og han skrev til mig “Jeg er rædselsslagen. Jeg er bange for at ende ensom.”

Jeg bad ham gå til boghandleren og købe Introvert – og så skrive igen. Næste dag stod han udenfor boghandlen, da den åbnede kl. 10. Kl. 14 havde han læst bogen. Og så skrev han igen. Lettet. Roligere. Med mere selv-accept. Men træerne var selvfølgelig ikke vokset ind i himlen: Han var stadig i tvivl om, hvorvidt det er godt nok at være sådan et menneske, som “kun” har 3 nære venner og ikke en hel masse bekendte.

Nu har han også købt Kærlig hilsen Anna. Forhåbentlig har han lavet æseløre på den side, hvor det her står:

Faktisk er det alt, hvad vi dybest set behøver: At der er et enkelt andet menneske, som kender os 100% og accepterer os 100%. Bare et enkelt andet menneske, som vi altid kan regne med vil sige: “Jeg ved, hvordan det er.” Som vi ikke har nogen hemmeligheder for. Som kan få os til at grine af noget, vi ikke troede det muligt at grine af. Som kan rumme vores manglende perfektion, vores sårbarhed og vores angst for ikke at være værdige til kærlighed. Sådan et menneske gør hele forskellen i livet. Mit menneske hedder Anne Marie, og jeg tror, jeg ville dø af ensomhed uden hende.

{ 3 kommentarer }