ANNA SKYGGEBJERG

Jeg plejer at skrive om behovet for at finde et åndehul med ro og fordybelse. Men i dag har jeg ikke brug for at finde et åndehul. Jeg har brug for mere. Meget mere. Jeg har brug for timevis af ro, hvor ingen og intet forstyrrer, sådan at  jeg kan hellige mig et af mine foretrukne Zen-skabende ritualer: At læse.

Her er årsagen:

“Eat, pray, love”  er en fantastisk fortælling om Elizabeth Gilberts rejse til Italien, Indien og Indonesien (Bali!), hvor hun genfinder livet efter både skilsmisse, depression og et kærlighedsforhold, der ikke gik.

Mine damer, jeg beklager: Jeg har ikke tid til at blogge i aften. Og jeg har bedt familien passe sig selv. For jeg er optaget. Selvoptaget, faktisk. Og det føles godt!

{ 8 kommentarer }

1

I et buddhistisk skrift fra 1100-tallet står der

“I do not say that there is no Zen, but that there is no Zen teacher”

Der er med andre ord ingen, der kan fortælle dig, hvad der er den rette vej til Zen.  Vi har hver især vore egne veje. Om det er ekstrem-sport eller høje chokoladesnegle, der giver dig Zen, det er ikke vigtigt. Det vigtige er, at du har sikre veje til ro og fordybelse, selv i din travleste hverdag. Så find dem – og nyd dem!

2

Det behøver som bekendt ikke at være så indviklet: Mens Elise lavede lektier og Jacob legede med Lego, satte jeg de her i en vase og ind i vinduet foran skrivebordet. Instant Zen. Just add water.

3

Dagens bedste Zen med børnene foregik i Jacobs seng. Han havde selv inviteret mig ind på værelset, ikke for at snakke med mig, men fordi han syntes, det kunne være hyggeligt, hvis vi lavede hver sin ting ved siden af hinanden. Så han spillede psp, jeg læste bog – og roen bredte sig helt ind til Elise, som kom ud af sin teenagehule og satte sig hos os.  Så enkel en vej til Zen!

{ 1 kommentar }

1, Dagens bedste syn:

En skade, der går tur hen over sneen i haven, holder en kort pause – og går videre. Tydeligvis på vej til et te-selskab og pludselig kommet i tanker om, at den har glemt at tage scones med.

2, Dagens bedste Zen-moment:

At ordne tulipaner med Elise. Bare ti minutter, tog det. Men der var ro, nærhed, fordybelse og skønhed. Hvad mere kan man ønske sig?

3, Dagens bedste citat:

Jacob har været på ekskursion med klassen til den lokale kirke. Og det havde været lærerigt:

“Vi så også de der tørre kiks, der ligner pap. De forestiller Jesus’  indvolde.”

{ 3 kommentarer }

Jeg har fundet mig selv. Intet mindre. Jeg har i dag fundet mig selv afbilledet i gulvbrædderne. Her er dagens Hele 3 stadier:

1: Skriget (frit efter Edward Munch) – da jeg havde hovedpine

2: Lige efter 3 Ipren, temmelig groggy i blikket

3: Hovedpine væk! Pizza-venner ankommet! Weekend begyndt!

{ 3 kommentarer }

1

Jeg går hjem fra Super Bæstet med to poser. Klokken er 18, dagen er for kort, poserne for tunge  – og nu er det Gud hjælpe mig begyndt at sne igen… Men så drejer jeg om hjørnet, væk fra Borups Allé og pludselig: Sneen daler som i en julesalme og har pudret alle træerne. Himlen er lyserød, ja simpelthen lyserød. Og jeg kan høre klokker fra 3 forskellige kirker – og knirken af sne under mine støvler. Jeg er lige ved at tude. Sætter tempoet ned og nyder hvert eneste skridt. Og så snart jeg er kommet hjem, får jeg Søren med ud at gå tur. Kirkeklokkerne var selvfølgelig blevet stille igen, men himlen var stadig lyserød. Og Frederiksberg havde aldrig været smukkere.

2

Den Zen-buddhistiske pelspølse er enig:

Egentlig er “Snowzen” et dejligt ord. Det ligger bare lovlig tæt op af Snøvsen…

3

Må jeg præsentere Robert:

Robert er ikke nogen almindelig lego-mand, selvom han umiskendeligt ligner. Robert er en venskabsfigur, som Jacob i dag hjembragte fra Lego World i Bella Centret, hvor han har tilbragt dagen med sin ven, der også hedder Robert. Robert har en lego-mand magen til, som hedder Jacob. Og drengene har besluttet, at de altid skal have deres venskabsfigurer med, når de er sammen. Og når de ikke er sammen, ja så har de alligevel en Robert og en Jacob hos sig.

Den slags gør en mor glad!  Når ens børn får venner, de virkelig, virkelig holder af,  er der en af de helt store moderlige bekymringer, der kan viskes af tavlen. Færre bekymringer = flere dybe vejrtrækninger og mere stilhed indeni.

{ 3 kommentarer }

At lave aftentegninger er et skønt ritual. Vi kan i realiteten kun få det til at fungere under ferierne, men det skal jo ikke afholde nogen fra at indføre det til daglig: Om aftenen laver børnene (nu kun Jacob) en tegning af noget godt fra den dag, der næsten er gået.  Det er en rigtig god måde at geare ned på. Og rigtig godt til at skærpe opmærksomheden på hverdagsting og hverdagsoplevelser. At lave aftentegninger lærer børnene at se det smukke i det almindelige. Ren Zen, simpelthen!

I aften valgte Jacob at lave et digt i stedet for en tegning:

Det er mig, der er mommy!!!

Undskyld mig, men lige nu har jeg mest lyst til at springe punkt 2 og 3 over. Der skulle have stået “Jeg er taknemmelig for at have vundet i Klasselotteriet og for at jeg skal spille sammen med George Clooney i hans næste film.” Men who cares? Efter det digt!

{ 2 kommentarer }

1

Hvis ikke man skulle koge suppe i vinterferien, hvornår så? Så det har jeg gjort i dag. Og fordi jeg ikke har haft travlt, har jeg kunnet hengive mig til duftene af  svampe og krydderurter. Arbejde næsten meditativt, i hvert fald nydende på en måde, jeg sjældent gør, når jeg laver mad. På den måde blev suppe til Zen.

2

Verdens enkleste Zen-skabende ritual er at frydes over poesien i en stjernekaster på den mørke altan:

3

Har du 15 minutter til at høre på en klog? Så kan jeg varmt anbefale denne tale, som blev holdt for graduates på Stanford University af Steve Jobs, manden bag både Apple og Pixar. Har du ikke 15 minutter, kan du eventuelt spole frem til 5.15 og høre ham fortælle, at man ikke kan forudsige, hvilke konsekvenser ens livsvalg vil få i fremtiden. Kun når man kigger bagud, kan man forbinde prikkerne – og sige for eksempel, “Nå ja, det var da jeg blev fyret fra Apple, at jeg fik mod til at …” Derfor, konkluderer han, er man nødt til at have tillid til, at prikkerne VIL forbinde sig:

“Because believing that the dots will connect down the road will give you the confidence to follow your heart. Even when it leads you off the well worn path.”

De ord bør give anledning til dybe vejrtrækninger.

{ 6 kommentarer }

I dag er vinterferien sådan for alvor begyndt. Og vi har besluttet at droppe alle forkromede planer og satse på masser af ro og fordybelse og kun små bitte ture ud af huset. For det har vi brug for.

Jeg vil tage denne Zen-mester som mit forbillede:

Efter en hel dag i vindueskarmen er konklusionen: Endnu en fuldkommen dag!

Hvis jeg kun kan få mindre pauser, så er det også godt nok. Bare der er ro og fordybelse. Stille indeni.

Dagens Zen-moments er alle knyttet til læsning:

1

Synet af Jacob, der sidder i sin seng og læser. Hele formiddagen. For mig er det et sindbillede på vinterferie. Nå nej, et Zenbillede:

2

Da jeg cyklede forbi det lokale bibliotek: Synet gennem vinduerne af mødre og børn, der kigger i bøger, læser i bøger og leger med de dyr, biblioteket har stillet op i vindueskarmen. Jeg bliver altid så rørt af det bibliotek, for det udstråler varme og tryghed. Og det største potentiale:

“You will come here and get books that will open your eyes, and your ears, and your curiosity, and turn you inside out or outside in.” (Ralph Waldo Emerson, amerikansk digter, 1803-1882)

3

Et af vores bedste og enkleste weekend- og ferieritualer er at sidde i den store seng og læse ved siden af hinanden. Så det gjorde vi her til aften. Der var stilhed, fordybelse og nærhed. En maggie-terning af Zen. Prøv!

{ 2 kommentarer }

Julie! Og det er hun, fordi Jacob har trukket nummer 8 op af min stråhat. Beviset er her, fotograferet ved siden af den orn’li’ syg gangster, der er kommet til at bo på vores altan (jeg ved ikke hvorfor, men vist mest fordi det var for svært at lave lærer Andersen):

Julie, vil du sende din adresse til mig på mail@annaskyggebjerg.dk, så er der den fineste Superspace-tromme på vej til dig. Glæd dig! Jeg er simpelthen så glad for min. Kigger på den mange gange dagligt og – faktisk – trækker vejret i bund.

(Det næste jeg skal have fra Superspace er den her elefant. Jeg elsker elefanter!)

{ 1 kommentar }