Søndag den 15. juni

af Anna Skyggebjerg den 15. juni 2014

Det bedste sted i min verden er min Adirondackstol i hjørnet af haven. Her sidder jeg så ofte som muligt. Som regel ligger Den Store Hund ved siden af, med hovedet i chokoladeblomsten. Når han er på weekend med sin feriefamilie, sidder jeg der med Den Lille Mis(aka Chilli, Pelspølsen, Zen-mesteren, Little Missen):

Bogen på armlænet er Anne-Cathrine Riebnitzsky’s roman Forbandede yngel. Den vandt Politikens romankonkurrence sidste år. Og det forstår man, for den er strålende! Hvis du er på udkig efter en roman til ferien, kan jeg anbefale den på det varmeste.

Den handler om en kvinde, Lisa, som i et fly på vej hjem fra udstationering i Afghanistan fortæller historien om sin familie: Fire søskende, en grædende mor og en far, der slår. Det er en både grum og poetisk historie om en opvækst, der kræver overlevelsesvilje.  Her er en læseprøve

Forbandede-yngel_small

{ 0 kommentarer }

Fredag den 13. juni

af Anna Skyggebjerg den 13. juni 2014

Jeg bliver lige i temaet fra i går: Comfortzoner og hvordan man udvider dem.

Gårsdagens indlæg handlede om, at man kan udvide sin comfortzone, når det er meningsfuldt at gøre det. Og det svarer i realiteten på et af de spørgsmål, jeg oftest får stillet, nemlig om ikke man skal tvinge sig selv til at overskride sine grænser. Om ikke man som introvert, for eksempel, er nødt til at lære at smile til møderne/være PÅ i timerne/være social på en bestemt måde…. (indsæt selv, eksemplerne er legio). 

Jo, der er situationer, hvor introverte er nødt til at lære sig at agere mere ekstrovert (og omvendt). Det gode liv handler om at finde den rette balance mellem forskellige hensyn. En balance mellem hensynet til vores introverthed og vigtigheden af det arrangement, der kræver af os, at vi tilsidesætter vores introverthed. 

Der gives maser af situationer, hvor det er meningsfuldt at tilsidesætte sin introverthed og gå lidt udenfor sin comfortzone. Der gives også masser af situationer, hvor det ikke er meningsfuldt nok. Hvor prisen bliver for høj. Vi må hver især finde den balance. Og hjælpe vores børn med det. Til grund for denne afvejning skal, synes jeg, ligge den overbevisning, at det er lige så godt at være introvert, som det er at være ekstrovert. Det ene er ikke bedre end det andet. Vi supplerer hinanden godt og har brug for hinanden.

Derfor: Vi skal stå ved os selv, vores værdier, vores præferencer og vores talenter. Og med det som vores selvfølgelige udgangspunkt, bliver det langt lettere at træde ud af comfortzonen. For har man selvværd, har man også mod til at udfordre sig selv. 

 

{ 1 kommentar }

Torsdag den 12. juni

af Anna Skyggebjerg den 12. juni 2014

Ægtefælle er til Folkemøde på Bornholm, hvor han skal tale om sexuelle overgreb som krigsforbrydelse. Så jeg kvier mig ved at nævne ting, jeg ikke bryder mig om, som ved Gud er usammenlignelige med sexuelle overgreb og krigsforbrydelser. Jeg ved godt, mine “issues” er på en helt anden liste. Men der er en pointe, jeg vil frem til. Så bær over med mig, please…

Min Top 3 -liste over Ting Jeg Ikke Bryder Mig Om lyder sådan her: At købe tøj. At blive fotograferet. At træde frem, så jeg kan blive genstand for kritik.

I disse dage (nå ja, faktisk uger) forbereder jeg mig på at skulle købe tøj, fordi jeg skal fotograferes, så jeg kan komme på forsiden af en bog.  Det kan ikke blive værre! Men jeg gør det alligevel. Fordi der er noget, jeg elsker mere, end jeg hader de tre ting tilsammen. Det, jeg elsker mere, og som kan få mig til at tilsidesætte mine idiosynkrasier og gøre ting, jeg ikke tør, er: At skrive. 

Og  - nu kommer pointen endelig! – når noget er vigtigt nok eller meningsfuldt nok for os, kan vi træde radikalt ud af vores comfortzoner for at opnå det. Vi kan bare ikke gøre det hele tiden eller det meste af tiden. Og langsomt, langsomt kan vi få udvidet vores comfortzoner, så de bliver en lille smule større end de var. Hvilket klæder de fleste af os. Hvad enten vi er introverte, ekstroverte – eller bare vældig selvkritiske.

PS: En af bloggens læsere har sendt mig dette uimodståelige billede i dag, fordi hun ved, jeg elsker ugler. Tak, Anne!

 

 

{ 4 kommentarer }

Tirsdag den 10. juni

af Anna Skyggebjerg den 10. juni 2014

Jacob er 13 år og går i 7. klasse. Han er lud-doven herhjemme, men ikke i skolen. Alligevel fik han for nyligt skæld ud af en lærer, som flere gange kaldte ham uambitiøs. 

Jacob var blevet så ked af det i timen, at han ikke havde fået sagt noget. Han var bange for, at han ville være begyndt at græde foran hele klassen. I stedet græd han herhjemme. Han kunne slet ikke forstå, hvad der havde fået læreren til at konkludere, at han er uambitiøs. Vi anbefalede ham at skrive en mail til læreren og fortælle hende, at han var blevet meget ked af hendes kommentarer, at han er glad for hende, glad for faget og faktisk gør sig umage. Samtidigt lovede han at få sin søster til at hjælpe sig med at lave et system, der sikrer, at han fremover har bedre styr på sine dokumenter på computeren. Situationen i klassen var nemlig opstået, fordi han var langsom til at finde et dokument.

Læreren tog godt imod hans mail. Hun vendte situationen med sine kolleger – og vendte så tilbage til Jacob med besked om, at han skal arbejde med sin fremtoning. Han virker arrogant, fik han at vide.

Jacob er ikke arrogant. Men han er meget introvert, hvilket blandt andet vil sige, at han er meget lyttende og koncentreret. Jeg tror – og han tror også selv – at det er det, der er blevet opfattet som arrogance. Hvis du har læst Introvert ved du, at jeg engang fik at vide, at jeg skulle smile mere til møderne på min arbejdsplads. Så jeg ved af egen erfaring, at nogle mennesker har svært ved at se forskel på introverthed og arrogance. Det ekstroverte ideal er massivt: Man skal være synlig, hurtig, på, dynamisk, udadvendt, gruppeorienteret…. 

Lad mig gentage, hvad jeg allerede har sagt alt for mange gange: Det er et spørgsmål om ligestilling og almindelig ordentlighed at sikre,

- at alle steder, hvor børn lever deres liv, er tilpasset både de ekstroverte og de introverte børns talenter og præferencer,

- at alle børn bliver set, forstået, respekteret og givet plads.

Så de kan trives og blomstre.

 

 

{ 8 kommentarer }

Torsdag den 5. juni

af Anna Skyggebjerg den 5. juni 2014

Ifølge min helt egen Grundlov, skal hver dag indeholde et Zen-fyldt åndehul, en pause med ro og fordybelse. De fleste dage lykkes det.

Årsagen er, at jeg har udviklet så mange forskellige, men helt enkle ritualer, at de kan rummes i selv den travleste hverdag. På de gode dage, trækker jeg mig tilbage til meditationsrummet (ja, så heldig er jeg!). På andre dage, går jeg rundt i haven i et par minutter og tømmer hovedet for tanker. Eller læser et digt. Eller drikker en kop te i fuld koncentration. På de hårde dage kan jeg i det mindste løfte blikket fra computeren og tage tre dybe vejrtrækninger. Det er ikke meget, men det er stadigvæk en pause. Og alle disse små pauser gør, at der bliver længere mellem den her slags dage:

{ 1 kommentar }

Tirsdag den 3. juni

af Anna Skyggebjerg den 3. juni 2014

“Der findes ikke Skriveblokering. Der findes kun, at man ikke har en historie at fortælle.” Sagt af Toni Morrison, amerikansk Nobelpristager i litteratur (og hende, som jeg har skrevet speciale om på universitetet, hvilket er en helt anden historie at fortælle…)

Uanset hvad, er resultatet det samme: Jeg sidder ved computeren og skriver ingenting. Og jeg har lige fortalt Ægtefælle, at den bog, jeg er igang med, ikke er værd at læse, men en kæmpe fejltagelse.  ”Skal jeg argumentere for eller imod?”, spurgte han. Han er jo psykiater… 

Så er det i det mindste godt, at jeg kan fordrive tiden ved skrivebordet sammen med Pelspølsen, som altid er hyggeligt selskab:

Og at jeg kan læse blogs. I dag dette indlæg af Lotte Garbers. Jeg grinede højt over hendes forslag til, hvad man siger, når man er sammen med en person, som taler uafbrudt: “Jeg kan bedst lide det, hvis man skiftes til at tale i samtaler.”

Jeg har tit haft lyst til at sige noget i den retning. Men jeg ville aldrig turde. Ikke fordi jeg er introvert. Vist mere fordi jeg er en kylling. En introvert kylling med skriveblokering…. Thats’ me.

{ 4 kommentarer }

Lørdag den 31. maj

af Anna Skyggebjerg den 31. maj 2014

Der er ting, jeg har lovet mig selv aldrig at gøre her på bloggen. Nu gør jeg én af dem alligevel…

Jacob vil gerne spare sammen til en bestemt spilmus og et bestemt tastatur. Han får 100 kroner om måneden i lommepenge, så han har ikke en chance for at spare op den vej. Så spurgte han, om ikke han måtte sælge de jakker, der er for små. Og det er jeg gået med til at hjælpe ham med. Derfor gør jeg idag noget, jeg har lovet mig selv aldrig at gøre: sætter ting til salg på bloggen. Sorry. Det er til et godt formål. 

Jeg køber aldrig andet end tøj fra H&M eller Zara til Jacob. Med en enkelt undtagelse, som er overtøj. Jeg køber svine dyrt, lækkert overtøj. Som bliver for småt, mens det stadig ser helt nyt ud. Derfor: 

Anorak fra Napapijri. Helt mørkeblå, selvom det ikke ser sådan ud på billedet. Med lynlås i siden og fleece-foer. Passer til alle sæsoner, synes jeg, bortset fra slem vinter. En italiensk størrelse 12, hvilken svarer til en dansk størrelse 8 (men det tænkte jeg ikke over, da jeg købte den!)

Nypris cirka 1500 kr. Til salg for 400 kr. (incl. forsendelse)

Brun læderjakke fra Pepe Jeans. Med indsyet hoodie-del, der kan lynes af. Skide smart, ærlig talt. Den er en engelsk størrelse 12, hvilket svarer til en dansk størrelse 12. (Men lad være med at købe den, når dit barn er 12 år, det gjorde jeg – og han voksede fra den på en måned!)

Nypris: 1300. Til salg for 400 (incl. forsendelse) SOLGT

Sort vinterfrakke fra Napapirji (den ser blå ud på billedet, men den er altså kulsort). Vejer ingenting, men er umulig at fryse i. All time favorite! Pelsen på hætten kan lynes af. Italiensk størrelse 16, hvilket svarer til en dansk størrelse 12.

Nypris: 3.300 kroner, Gud hjælpe mig. Til salg for 750 kr. (incl. forsendelse og rensning, for der er mudder på.) SOLGT

Send mig en mail på mail@annaskyggebjerg.dk hvis du er interesseret.

{ 1 kommentar }

Torsdag den 29. maj

af Anna Skyggebjerg den 29. maj 2014

Ting, man ikke ser hver dag, men kunne se på Frederiksberg i dag:

1:

En mand, som gik på fortovet og redte sit hentehår med en kam.

2:

En bedstemor, som gik tur med sit barnebarn (forestiller jeg mig). Begge var nogle stille typer. Så da de gik forbi en gul bil, sagde bedstemoderen lige så forsigtigt, “Gul bil.”

3:

En dame, som gik morgentur med sin hund iført natkjole. (Ja, det var altså damen, som havde natkjolen på, ikke hunden.) Damen var mig, og der var en anden kjole udover, men den var kortere, så… Jeg undskylder mig med, at de andre jo også skal have noget at grine af. (Sandheden er, at jeg var så træt, at jeg var ligeglad.)

{ 5 kommentarer }

Onsdag den 28. maj

af Anna Skyggebjerg den 28. maj 2014

Den amerikanske digter Maya Angelou er død idag. Hun var et af mine store forbilleder.

Hun blev 86 år, levede livet fuldt ud og  delte sine erfaringer. Blandt andet den erfaring, at livet elsker den, der lever det – og derfor skal man have mod til at prøve det, man egentlig ikke tør:

Believing that life loves the liver of it, I have dared to try many things. Sometimes trembling, but daring, still.

{ 0 kommentarer }

Mandag den 26. maj

af Anna Skyggebjerg den 26. maj 2014

Nu er der plads i hjertet og kalenderen til at Brevkassen kan svare på nye spørgsmål. Derfor….

…hvis du tumler med noget, så se her.

(tegning af Maren Uthaug)

Bogen udkommer først til februar. Og jeg VED godt, man ikke skal kede nogen med noget i så lang tid i forvejen. Det er bare det, at jeg brænder for den bog… Jeg er vild med memoir-genren, hvor man bruger sine egen erfaringer, folder dem ud og skriver om dem på en måde, så de bliver relevante for andre. Det er lige der, hvor andre kan bruge mine erfaringer, at de giver mest mening for mig.

Den bedste TED Talk, jeg nogensinde har hørt, handler om netop det: Om at skabe mening og identitet gennem de svære ting, der sker i livet. Og om at dele det med andre. Foredragsholderen hedder Andrew Solomon  - og foredraget hedder How the worst moments in our lives make ud who we are

Den TED Talk er rørende smuk og afsindigt klog. Den tager 20 minutter. Men, synes jeg, bør lyttes til flere gange.

{ 1 kommentar }