Lørdag den 5. oktober

af Anna Skyggebjerg den 5. oktober 2014

Igår spurgte Jacob, om der er en person, der har med natur at gøre, som jeg beundrer. Skønt spørgsmål at få! (Selv beundrer han værterne på de vilde naturprogrammer på tv.)

Jeg svarede med det samme : “Jane Goodall!” Denne fantastiske primatolog, dette fantastiske menneske, som revolutionerede den videnskabelige verden med sine studier af chimpanser. Ikke alene på grund af det, hun fandt ud af, men også på grund af måden, hvorpå hun studerede dyrene. Hun gav dem navne (strengt forbudt!) og drev sin forskning frem ved at opstille hypoteser, der var drevet af hendes empati med dyrene (strengt forbudt!).

Her er et lille interview med Jane Goodall, hvor hun blandt andet siger følgende:

Empathy is really important…Only when our clever brain and our human heart work together in harmony can we achieve our true potential.

{ 4 kommentarer }

Lørdag den 4. oktober

af Anna Skyggebjerg den 4. oktober 2014

Jeg elsker Ægtefælle blandt andet fordi han er sjov. Men han var måske lige kæk nok, da han kommenterede mit udseende først på eftermiddagen, da jeg efter 1½ døgn endelig-endelig var rask nok til at stige ud af sengen:

“Du er da fest-parat. Allerede med håret opsat!” Ja, ha-ha, Ægtefælle, meget sjovt. Alt mit hår sad i en klump på toppen af hovedet, holdt sammen af sved og bræk. Jeg måtte have Elise til at rede det ud for mig.

Så Ægtefælle tog alene til den fest. Elise tog til en anden fest. Og nu holder Jacob og jeg fest herhjemme. Hvilket betyder Animal Planet på tv og både hund og kat i sofaen. Jacob får sandwiches med et alvorligt misforhold mellem mængden af kød og mængden af grønt. Jeg er allerede småskæv af morfin, så jeg har det sjovt bare med en portion skyr.

I morgen kommer der nok et seriøst blogindlæg.

Bare vent, Wonder Woman, inden i morgen har du fået seriøst ny frisure:

{ 0 kommentarer }

Onsdag den 1. oktober

af Anna Skyggebjerg den 1. oktober 2014

Et af de få tidspunkter på dagen, hvor alle familiemedlemmer her i huset sidder stille ned samtidigt er mellem kl. 18.30 og kl. 19.15. Sådan cirka. Så det mindste, man kan gøre, er vel at tænke over, hvordan det tidsrum kommer til at indeholde mest mulig Zen. Men det har jeg ikke altid gjort…

Alle familier har faste pladser om middagsbordet.  Det havde vi også her hos os: på den ene langside sad Ægtefælle og jeg. Overfor mig sad Elise og overfor Ægtefælle sad Jacob. Sådan var det bare blevet. Det var ikke planlagt. Og det var netop problemet. For når man inviterer andre til middag, ville man da ikke drømme om at overlade det til tilfældighederne, hvem der sidder hvor. Enhver ved, at man ikke skal sætte ham-der-snakker-men-aldrig-lytter ved siden af hende-der-lytter-men-helst-kun-fortæller-hvis-hun-bliver-spurgt. Han vil selvfølgelig nyde at have én at fortælle til, han vil synes rigtig godt om hende og gå lykkelig hjem. Men hun vil have haft en umådeligt trættende aften. Så man tænker sig om, og lægger en bordplan, der passer alle. Hvorfor gør man egentlig ikke det samme i sin familie?

Lad mig uden at gå i detaljer sige, at det betød en kæmpe forskel, da vi  - Ægtefælle og jeg – lagde bordplan. Da vi besluttede, at børnene ikke skulle sidde på samme langside, så de hele tiden kunne stikke til hinanden. Og at forældrene ikke skulle sidde på samme langside og udgøre en forældrefront, der kunne opfattes som en magtbrynde. 

Dagens gode råd: Hvis du drømmer om Zen ved middagsbordet (eller bare fred og ro), så læg en bordplan.

Dagens snapshot: Love-love-love

 

{ 0 kommentarer }

Søndag den 28. september

af Anna Skyggebjerg den 28. september 2014

Noget om at være virkelig nederen forældre…

Her i huset bor der to teenagere.

Elise er 18 år og går i 3.g. Hun er fagligt ambitiøs, flittig og stort set selvkørende. At være forældre for hende handler mest om at hjælpe hende med at sætte struktur, så hun får pauser nok og søvn nok.  Og så skal der ind imellem hjælpes med lektier.

Jacob er 13 år. Han elsker computerspil. Behøver jeg sige mere? At være forældre for ham handler om at sætte struktur, så han ikke tilbringer al sin tid i en virtuel verden og på den måde forsvinder ud af familiens liv. Han kan nemlig ikke selv styre spil-tiden. Så vi tager på os at være de trælse forældre, som – efter Jacobs mening – er sindsygt meget skrappere end NOGEN andre forældre. Vi har brede skuldre; vi kan bære det. 

For at der ikke skal være nogen tvivl om reglerne, er de skrevet ned. Det basale er, at der er 1½ time dagligt til spil og spilrelaterede aktiviteter.. Han kan bede om mere spiltid ved særlige lejligheder (for eksempel når der er spilmaraton med overnatning hos vennerne). Spiltiden kan øges, når han gennem længere tid har vist, at han kan overholde spiltid og samtidigt deltage i familien og passe sin skole.

Han må se skod TV ½ time dagligt, det dobbelte i weekenderne. Der er stort set fri TV, når det er nyheder, sport og naturprogrammer – og stort set fri computertid, når computeren bruges til at søge viden.

Hvis reglerne ikke bliver overholdt, falder der først et advarende Gult Kort, derefter et Rødt Kort, som betyder inddragelse af spiltid i x antal dage.

Hele øvelsen handler om at skabe balance mellem alle de aktiviteter, der er i sådan en teenagedrengs liv: skole, familie, venner, bueskydning, læsning, computerspil. Og erfaringen er, at hvis ikke der er faste regler, kommer computerspillet til at fylde det hele og konstant give anledning til diskussioner. Når der er regler, kommer der ro på (bortset fra, når der alligevel ikke gør…).

 

{ 2 kommentarer }

Lørdag den 27. september

af Anna Skyggebjerg den 27. september 2014

Jeg har begge dele! 

Nye bøger i mit bibliotek er Kantslag, noveller af Dorthe Nors + Hvis det er, ny roman af Helle Helle. Prisvindende forfattere, der begge skriver minimalistisk, syleskarp kortprosa. Kantslag har fået et kæmpe gennembrud i USA, og på forsiden af bogen er Oprah (ja, Oprah!) citeret for at sige, “I denne bog fremstår dansk skønlitteratur som dansk møbeldesign: enkel og sublim.” 

{ 0 kommentarer }

Fredag den 26. september

af Anna Skyggebjerg den 26. september 2014

Om jeg begriber, hvor sådan en fredag forsvinder hen, men væk det er den i hvert fald. Blogning  = udskudt til i morgen.

Ok, noget af tiden er gået med værdige ting som at hjælpe med lektier, købe ind, læse avis og se DR2 (nej, jeg ser ikke “Vild med dans”, det giver mig mindreværdskomplekser). Andet af tiden er gået med overspringshandlinger og netshopping. Meget passende har jeg købt det her krus hos Maren:

Kop af Maren Uthaug

Og jeg har faktisk også købt det med appelsinhuden og kagen…. (og så er vi tilbage ved, hvorfor jeg ikke ser “Vild med Dans”!)

{ 2 kommentarer }

Onsdag den 24. september

af Anna Skyggebjerg den 24. september 2014

De digte, som Niels Kjær har udvalgt til sin nye bog, Japanske kærlighedsdigte, har han indsamlet på japanske biblioteker og hos boghandlere i Berlin. Ikke noget at sige til, at de er uimodståelige. Nyd for eksempel dette (skrevet for næsten 1300 år siden):

Hvis jeg havde vidst

hvad vej hun ville gå

før hun forlod mig,

havde jeg bygget en mur

for at afspærre vejen

(Otomo no Yakamochi, levede 718-785)

 

Dagens snapshot: Asger sover med sin bedste bamse

 

{ 1 kommentar }

Tirsdag den 23. september

af Anna Skyggebjerg den 23. september 2014

Min veninde sendte mig dette billede i dag. Hun mente, det passer til bloggen med et billede af lykke i form af “freedom, books, flowers, and the moon”. Og måtte jeg tilføje: kage og hund.

Mary Engelbreits billede.

Så alene i det billede er der begyndelsen til en liste over ting, jeg ville savne, hvis…. Nora Ephron, amerikansk forfatter (for eksempel til en af mine yndlingsfilm, You’ve got mail), døde i 2012. Hun vidste, hun skulle dø – og hun sluttede en af sine sidste bøger med en liste over ting, hun ville komme til at savne, og ting, hun ikke ville komme til at savne. Her er den. Til inspiration:

What I Won’t Miss

Dry skin
Bad dinners like the one we went to last night
E-mail
Technology in general
My closet
Washing my hair
Bras
Funerals
Illness everywhere
Polls that show that 32 percent of the American people believe in creationism
Polls
Fox TV
The collapse of the dollar
Bar mitzvahs
Mammograms
Dead flowers
The sound of the vacuum cleaner
Bills
E-mail. I know I already said it, but I want to emphasize it.
Small print
Panels on Women in Film
Taking off makeup every night

What I Will Miss

My kids
Nick
Spring
Fall
Waffles
The concept of waffles
Bacon
A walk in the park
The idea of a walk in the park
The park
Shakespeare in the Park
The bed
Reading in bed
Fireworks
Laughs
The view out the window
Twinkle lights
Butter
Dinner at home just the two of us
Dinner with friends
Dinner with friends in cities where none of us lives
Paris
Next year in Istanbul
Pride and Prejudice
The Christmas tree
Thanksgiving dinner
One for the table
The dogwood
Taking a bath
Coming over the bridge to Manhattan
Pie

Listen er stjålet fra denne blog: List of Notes

{ 1 kommentar }

Søndag den 21. september

af Anna Skyggebjerg den 21. september 2014

Se, hvilke gaver der lå i min postkasse i går:To (2!) håndskrevne breve. Det ene fra USA, det andet fra Danmark, begge fra bloglæsere, som jeg ikke kendte før i går.

Afsenderne skriver af de årsager, der altid har fået mennesker – især kvinder –  til at sende breve til hinanden: For at gøre modtageren glad og for at fortælle, hvad der foregår i livet. For at skabe og vedligeholde forbindelser. Jeg blev virkelig glad og rørt. Og jeg glæder mig til at svare. 

(På billedet ligger brevene i øvrigt ovenpå en bog, som hedder Letters of Note. Correspondence Deserving of a Wider Audience. Den indeholder mere end 100 breve og er en vidunderlig hyldest til brevskrivning. Jeg skal nok vende tilbage til den.)

PS: Dagens gakkede samtale…

Jacob og jeg var ude at gå tur med Den Store Hund. Jacob var iført en hvid t-shirt og en blå blazer. Jeg var iført en sort kjole med en hvid skjorte under. Vi stoppede ved et lyskryds, hvor vi mødte en kvinde – og følgende gakkede samtale fandt sted:

Hun: Skal I til fest?

Mig: Nej.

Hun: Er I mormoner?

Mig: Nej, vi er helt almindelige. Jacob har bare en pæn jakke.

{ 4 kommentarer }

Torsdag den 18. september

af Anna Skyggebjerg den 18. september 2014

Jacob har været syg de seneste to dage. Feber (ikke meget, men lidt). Ondt i halsen (ikke meget, men lidt). Så her til aften spurgte jeg selvfølgelig, hvordan han synes, han har det nu… 

Han tog sig til ørerene og sagde klagende, “Jeg har meget ondt her.” Og jeg når at tænke alt det, som mødre tænker, når børn har ondt i ørerne – INDEN han siger, “Høretelefonerne klemte helt vildt.” 

Jeg overvejer seriøst at sende ham i skole i morgen. 

Dagens snapshot: Asger vil udføre sit jeg-kan-sidde-på-bænk-trick for en halv frikadelle. Og jeg falder for det hver eneste gang.

{ 1 kommentar }