Torsdag en 7. august

af Anna Skyggebjerg den 7. august 2014

Nu skrev jeg jo lige, at prinsesse-livet er milevidt fra hverdagen, men…. det passede så alligevel ikke helt. (Advarsel: Mandllige læsere kan med fordel stoppe læsningen her!)

I dag har jeg fået taget foto til den nye bog (som altså stadig først udkommer til februar). Forlaget vil have mig på forsiden af bogen, hvilket jeg godt kan se rationalet i, men ikke desto mindre synes er overordentligt skræmmende. Der er tre ting her i livet, som jeg i særklasse ikke bryder mig om: at købe tøj, at blive fotograferet og at danse. For jeg bryder mig ikke om at være i centrum.

I dette lukkede forum kan jeg godt indrømme, at jeg derfor har frygtet dagen i dag gennem et par måneder.  

Når man skal træde radikalt udenfor sin comfortzone skal man omgive sig med tryghed. Der skal være nogen at holde i hånden eller en struktur, der giver tryghed. Jeg fik tryghed ved at alliere mig med det bedste team, der findes: Damerne Klein&Wedel, henholdsvis stjernefotograf og ditto stylist. Og her er det, at prinsesse-temaet kommer ind i billedet. For jeg gjorde ligesom Mary: Jeg fik stylisten til at gå i butikker og finde alt tøjet til mig. I går troppede hun op i mit soveværelse med poser fulde af tøj, hun havde lånt i forskellige butikker. Jeg behøvede ikke købe noget af det, hvis ikke jeg ville. Men det hele var pænt og næsten alt passede i størrelsen. Hun havde tydeligvis lyttet til mig, da jeg fortalte, hvad jeg godt kan lide. Så jeg endte med at købe to kjoler, en nederdel og fire bluser. For at forstå, hvor utroligt mange stykker tekstil det er for mig, fortæller jeg lige, at jeg tog på to ugers sommerferie medbringende to (som i: 2) kjoler. Og så et sæt vandretøj. Jeg går kort sagt ikke op i at have meget tøj… Indkøb af to kjoler, en nederdel og fire bluser svarer til adskillige års tøjindkøb. Fuldkommen uden al den ubehag, der sædvanligvis er knyttet til at købe tøj. 

Så jeg var pænt klædt på i dag. Og fik lagt overdådig make-up. Billederne har jeg ikke set endnu, men de bliver sikkert fine. 

Derefter cyklede jeg hjem og smed mig med et migræneanfald. Jeg vidste godt, det ville komme. Men det kunne have været værre, og det kunne have været mere langvarigt. Jeg slap billigt, fordi jeg havde forberedt mig så godt, jeg kunne, forud for noget, jeg vidste ville blive svært. Det er også en måde at stå ved sig selv på. (Subsidiært kan man selvfølgelig fortælle sig selv, at der er visse idéer, man ikke behøver at slæbe med sig gennem hele livet. Jeg overvejer den mulighed.)

 

 

{ 4 kommentarer }

Mandag den 4. august

af Anna Skyggebjerg den 4. august 2014

Ind imellem kan der komme så megen afstand mellem virkelighed og fantasi, at man må grine højt. 

I dags post indeholder brev med en noget overvældende titel. Mens i dags virkelighed er en håndklædetørrer fuld af vandresokker. Det vidunderlige er, at jeg foretrækker virkeligheden og hverdagen.

{ 3 kommentarer }

Lørdag den 2. august

af Anna Skyggebjerg den 2. august 2014

Der kan være mange årsager til, at man kommer træt tilbage fra ferie. En af dem, mange af os sikkert kender, handler om uger i sommerhus med små børn, langt til købmanden, ingen opvaskemaskine og en horde af nabobørn på besøg. Enormt hyggeligt. Men ikke nødvendigvis afslappende. 

Sådan var min ferie ikke i år. Børnene er store. Alle måltider blev serveret for os. Og der var end ikke adgang til lige at sætte en vask over eller gøre noget andet praktisk. Så hvordan kan det være, at jeg alligevel var træt, da jeg kom hjem efter to uger? For træt, det var jeg. 

Sagen er selvfølgelig den, at jeg var over-stimuleret. Jeg havde tilbragt to uger med aktiv ferie og i konstant selskab med andre mennesker. Ja, det var skønne, skønne aktiviteter. Ja, det var sammen med mine yndlingsmennesker. Ja, det var en meget dejlig ferie. Men ikke desto mindre var jeg over-stimuleret. Og når en super-introvert som jeg bliver overstimuleret, går jeg død. Ligesom en super-ekstrovert ville gå død af at blive under-stimuleret (tre uger fladt på en strand, for eksempel). 

Så da jeg kom hjem, var jeg træt. Komplet tom i hovedet. Kunne ikke tænke en tanke, ikke formulere en sætning, ikke udholde mere selskab. Jeg satte mig ud i Adirondackstolen i hjørnet af haven og læste en bog (i begyndelsen kun i korte intervaller ad gangen, for mere kunne jeg ikke rumme). Jeg rejste mig meget nødigt. Og efter en lille uge var jeg mig selv igen.

Set i bakspejlet… Måske skulle jeg have iscenesat nogle pauser for mig selv? Jeg kunne for eksempel have kastet mig i en af de polstrede stole i opholdsstuen på vores Bed& Breakfast på Skye, hvor der ikke var andre mennesker? Jeg kunne have fravalgt en af byturene i Edinburgh og i stedet sat mig ud i haven? Kort sagt taget mere hensyn til, hvem jeg er, og fundet måder at genoplade mine batterier på undervejs, så de ikke var helt tomme, da jeg kom hjem.

Når det er sagt, må jeg også sige følgende: En ferie med masser af vandreture (og en enkelt tur, der nærmere var en bjergklatring) var i virkeligheden en ret optimal ferie for en familie, der består af  både meget introverte medlemmer og et meget ekstrovert medlem. Elise valgte alt til; Jacob valgte noget fra. Jeg fandt ikke helt min balance, men som sagt kunne jeg have gjort det, hvis jeg havde været lidt mere opmærksom. Det er godt nok mig, som har skrevet den der bog med undertitlen “Stå ved dig selv.”, men…. jeg har stadig meget at lære. 

PS: Opholdsstuen i vores B&B på Skye. Ligner det måske ikke et sted, hvor man kan genoplade?

 

{ 2 kommentarer }

Fredag den 1. august

af Anna Skyggebjerg den 1. august 2014

Is there anybody out there? Eller er jeg helt alene her på bloggen efter fire ugers tavshed?

Håber, at du har nydt sommerferien og er parat til at komme igang igen. Jeg har nydt ferien. Parat til at komme igang? Nja… Egentlig ikke. Men det kommer vel. Måske i løbet af weekenden?

Vi har holdt ferie i Skotland. En uge på Isle of Skye og en uge i Edinburgh. Det er en gammel drøm om det skotske højland, der dermed blev realiseret. En drøm, jeg overtog efter min mor, men som hun ikke selv nåede at få  indfriet. Så meget destovigtigere var det for mig at komme afsted.

Jeg har tabt mit hjerte til Skotland. Særligt til Isle of Skye, som er usigeligt smuk. Især hvis man kan se det smukke i grønne bjerge, søer, får, højlandskvæg med pandehår og en konstant vekslen mellem sol, regn og tåge. For det er det, man får. Sammen med lækker mad, charmerende sprog og de venligste mennesker, jeg nogensinde har mødt.

Vi havde hyret en ghillie – en guide – til at bruge to dage sammen med os, så vi kunne komme til at se noget andet, end det, turisterne plejer at se på Skye. Det pissede ned i lige de to dage. Men det var alligevel en kæmpe oplevelse at klatre rundt i bjergene og vandre i skoven og langs stranden. At spotte ørne, plukke blåmuslinger og dampe dem over bål, spise noget-der-vokser-i-skovbunden-og-smager-som-grønne-æbler og drikke dårlig te, som smagte hamrende dejligt, fordi vi var udkørte. Jeg havde egentlig ikke troet, jeg ville blive sådan en, som elsker mit regnsæt og har holdninger til kvaliteten af vandresokker, men… sådan er jeg åbenbart også.

Lige et par snapshots:

Og så havde jeg forresten fødselsdag i løbet af ferien. Den blev fejret med afternoon tea på Balmoral Hotel i Edinburgh. Jeg tog vandreskoene af lige inden, vi gik ind, og erstattede dem med høje sandaler. Og det var klogt. Det er den fineste afternoon tea, jeg har nydt, tror jeg. Helt passende, at den blev ledsaget af harpespil.

I morgen: Hvordan en ultra-introvert som jeg kan klare to uger uden fem minutters alenetid. (Afsløring: Det kan hun ikke!)

{ 9 kommentarer }

Tirsdag den 1. juli

af Anna Skyggebjerg den 1. juli 2014

Kære alle,

Fra i dag holder jeg sommerferie. 

God sommer til jer alle – og på gensyn 1. august.

{ 4 kommentarer }

Mandag den 30. juni

af Anna Skyggebjerg den 30. juni 2014

Jeg elsker at læse non-fiction. Ikke al slags, forstås (jeg læser for eksempel ikke biografier), men trods alt mange slags. Kriteriet er præcis det samme, som når jeg vælger skønlitteratur: Sproget skal være udsøgt og indholdet skal gå lige i hjertet. De fleste af mine favoritter er bøger, jeg har læst mange gange eller læst dele af mange gange. Det gælder blandt andet for disse:

Sarah Ban Breathnach: Simple Abundance. A Daybook of Comfort and Joy (Den bog revolutionerede mit liv, da det trængte til en revolution. Det er Breathnach, som for eksempel har lært mig at skrive taknemmelighedsdagbog, dengang det faktisk var revolutionerende nyt.)

Anne Morrow Lindbergh:  Gift from the Sea (På bagsiden står der ganske enkelt: “A small book of great wisdom that has changed the life of millions”. Den er smuk  og klog og en feministisk klassiker fra 1955, som fortsat er to the point. En bog, jeg altid har med mig på ferie.)

Kim McMillen: When I Loved Myself Enough (Den bog ligger i min Nødhjælpskasse. Need I say more?)

Elizabeth Gilbert: Eat, Pray, Love (Behøver vist ingen introduktion…)

Mitch Albom: Tuesdays With Morrie (Memoir, hvor Mitch fortæller om sine tirsdagsmøder med sin gamle lærer, der nu igen lærer ham – og læseren – vigtige ting om liv&død. Pragtfuld bog!)

Stephen King: On writing (Et must for enhver forfatterspire.)

Brené Brown: Daring Greatly. How the Courage to Be Vulnarable Transforms the Way We Live. Love, Parent, and Lead (Hvis ikke du kender Brené Browns arbejde allerede, så giv dig selv 20 minutter i hendes selskab med denne TED Talk. Den er hørt 16 millioner gange…)

Cheryl Strayed: Wild. A Journey From Lost To Found (Memoir af min absolutte yndlingsforfatter. Beskriver Cheryl Strayeds 3 måneder lange vandretur på Pacific Crest Trail efter moderens død. Bogen er filmatiseret med Reese Witherspoon i rollen som Cheryl Strayed og får premiere i USA til november. Bogen er simpelthen fantastisk. Hvis du kun vil læse én bog fra min liste i dag, så vælg den her!! Den er oversat til dansk.)

{ 4 kommentarer }

Søndag den 29. juni

af Anna Skyggebjerg den 29. juni 2014

Forleden spurgte en læser, om ikke der kommer anbefalinger til sommerferielæsning på bloggen. Og  af alle opfordringer er netop den én, jeg ikke kan sidde overhørig. Så de sidste par dage, inden bloggen lukker ned for sommeren, kommer til at handle om bøger, jeg på det varmeste kan anbefale.

Sagen er naturligvis den, at de bøger, jeg kan lide, måske slet ikke er nogle, du kan lide. Så jeg skylder at sige et par ord om mine kriterier. Jeg er uddannet i Litteraturhistorie, så jeg har læst enorme mængder finlitteratur. Jeg har læst alle de store klassikere, skrevet af gamle, hvide mænd. Jeg har også læst store mængder bøger af sorte, amerikanske kvinder, særligt Toni Morrison, for det var hendes romaner, jeg skrev speciale om. Alt sammen ret krævende litteratur, synes jeg. 

I dag læser jeg mest bøger, som ikke er så intellektuelt krævende. De er fortsat velskrevne, for jeg gider ikke spilde min tid på dårligt sprog. Men jeg gider heller ikke spilde min tid med bøger, der ikke går direkte i hjertet med deres historie. Jeg vil læse gode historier, vil jeg. Og de her, de er gode:

Stephen King: Dolores Claiborne (En fantastisk historie om en mors kamp for sine børn. Stephen King, når jeg holder mest af ham!)

Wally Lamb: I Know This Much Is True (Stor, klassisk romankunst om tvillingerne Dominick og Thomas Birdseys liv.)

Mark Haddon: The Curious Incident of the Dog in the Night-time (Jeg-fortælling om 15-årige Christopher, som er autist og har et helt særligt syn på denne mærkelige verden.)

Mary-Ann Shaffer og Annie Barrows: Guernseys Litterære Kartoffeltærteklub (Super kvalitet feel good!)

Emma Donoghue: Room (Jack er 5 år og låst inde i et rum sammen med sin mor. Hun har været fanget der i 7 år, siden hun var 19. Ekstremt rørende bog om, hvordan hun skaber et liv for Jack og gør ham til en vidunderlig dreng.)

Elizabeth Gilbert: The Signature of All Things (Elizabeth Gilbert er hende med Eat, Pray Love. Denne bog er en roman om Alma Whittaker, født år 1800 ind i en rig familie i Philadelfia. Hendes liv bliver mageløst! Og bogen er lige så mageløs.)

Joël Dicker: Sandheden om Harry Quebert sagen (Ok, jeg har ikke læst den: Jeg er på side 373 ud af 693. Jeg er færdig senest i overmorgen, for jeg gider overhovedet ikke andet end at læse i den bog.)

Maren Uthaug: Og sådan blev det (En af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst. Sjov og grum.)

Sissel-Jo Gazan: Svalens graf  (Den eneste form for krimi, jeg gider læse, er Sissel-Jo’s!)

Maria Semple: Where’d You Go, Bernadette (Hylende sjov, velskrevet, spændende komponeret.) 

Stephen Chbowsky: The Perks of Being a Wallflower (Charlie er lige begyndt på universitetet og prøver at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen. Han er en sart sjæl, og jeg elsker ham.)

Nicole Krauss: Det store hus (Damerne i Boghandleren på Godthåbsvej siger alle, at det er den bedste bog, de læste i 2012. Så da det blev jul, og de kun havde et enkelt eksemplar tilbage, gemte de det, så min mand kunne købe bogen til mig, når han kom ind i butikken lige før lukketid lillejuleaften. Åh, hvilken bog!)

Muriel Barbery: Pindsvinets elegance (Et hus i Paris. En portnerske, som er dybt begavet. En pige, der er dybt ulykkelig. En rig, japansk mand, der flytter ind og bliver forelsket i portnersken. Virkelig udsøgt – og meget fransk – litteratur.)  

Khaled Hosseini: Og bjergene gav genlyd (Af forfatteren til Drageløberen. Fantastisk familiehistorie gennem flere generationer. Finder sted i Afghanistan, Paris og Californien.) 

That’s not all, Folks! Men det er alt, hvad jeg vil nævne i dag.

I morgen: Min yndlings non-fiktion! 

{ 3 kommentarer }

Fredag den 27. juni

af Anna Skyggebjerg den 27. juni 2014

Ferietips #3: Find dine egne veje til Zen

Når børnene er blevet puttet om aftenen, gulvet ryddet for bunker, vasketøjet ordnet og badetøjet skyllet rent for sand…. så er tiden din. Brug den godt! Selvom du måske kun har en halv times tid, inden du bukker under for trætheden, så brug den halve time på noget, som stilner og nærer din sjæl. Noget, som gør dig godt og lader dig op. Noget, som giver dig en oplevelse af at have Zen i hverdagen.

Hvis du egentlig ikke lige ved, hvad det kunne være, så brug den halve time på at finde ud af det. Sæt dig for eksempel med papir og blyant og skriv ned, hvad der gør dig glad, hvad der får dig til at trække vejret i bund. Og beslut dig så for, at når ferien er slut, begynder en ny hverdag, hvor alle dage (eller i hvert fald næsten alle dage…) indeholder et åndehul med ro og fordybelse. Jeg garanterer, at det er muligt at finde åndehuller i selv den travleste hverdag. Og jeg garanterer, at livet bliver smukkere af det. Kan du i grunden bruge din ferie på noget bedre?

{ 0 kommentarer }

Torsdag den 26. juni

af Anna Skyggebjerg den 26. juni 2014

Ferietips #2: Aftentegninger

 Jeg er en stor tilhænger af ritualer i hverdagen. Ritualer sætter gode rammer, skaber orden i kaos og samler flossede sind. Derfor har vi masser af ritualer i familien. Og jeg har mange ritualer for mig selv.

 Et godt ferieritual, hvis du har mindre børn, er at lade børnene lave aftentegninger. Når I skal til at sætte tempoet ned og gøre klar til sengetid, laver børnene en tegning af noget godt fra den dag, der nærmer sig sin afslutning. Der behøver ikke at være sket noget stort. Det kan være en tegning af hvad som helst: En lækker portion koldskål, en sky eller en bil, der er blevet lagt mærke til.

 Det er en super måde at geare ned på. Og hvad der er endnu bedre: Ritualet med at lave aftentegninger skærper børnenes opmærksomhed på hverdagsting og hverdagsoplevelser. Det lærer dem at se det fantastiske i det almindelige, det smukke i det enkle. Det er ægte Zen!

{ 3 kommentarer }

Onsdag den 25. juni

af Anna Skyggebjerg den 25. juni 2014

I dag og de kommende to dage vil jeg skrive, hvad der til sammen bliver  “Hele 3 ferietips” til en ferie med Zen-fyldte åndehuller for familier med små børn. Og vel at mærke åndehuller for både forældre og for børn. (Har du læst med på bloggen længe, vil du have set dem før…)

Ferietips #1: Sæt struktur

Nu er det sommerferietid. Og dermed familietid. Og hvor er det skønt! Men kender du alligevel ikke godt det med, at ferien bliver 110% på børnenes præmisser? At de kommer sent i seng hver aften? At det selvfølgelig er rigtig dejligt at være sammen med dem, men at du stort set ikke har nogen tid til dig selv? Og hvis du så endda har lejet et sommerhus med langt til købmanden, ingen vaskemaskine, konstante besøg af naboens børn – og en slutrengøring på fire timer… Så er man faktisk en anelse træt, når ferien er slut.

 Selvfølgeligt skal ferien være familietid. Og vi skal nyde at være meget sammen med børnene. Men det skal også være ferie for mødre. Vi trænger til det!

 For mig har løsningen været at sætte struktur på dagene. Uanset om vi holder ferie hjemme eller ude. Min erfaring er, at uden en struktur bliver dagene ene og alene dikteret af det, som børnene vil lige her og nu og deres spørgsmål om, hvad vi så skal bagefter. Det stresser i realiteten både dem og mig. Er der derimod en struktur, der sætter rammen om dagen (og også tilgodeser mit behov for alene-tid), kan vi alle sammen bedre slappe af.

Jeg skriver på en plakat (jeg tegnede, da børnene var mindre), hvordan dagen er struktureret: Måltiderne, siesta (hvor vi laver stille ting hver for sig), tur til stranden/poolen/legepladsen, højtlæsning, fælles eftermiddagste, fælles aftenhygge, sengetid…

 Ved at sætte en struktur sikrer jeg ro i ferien og at der bliver taget hensyn til os alle sammen. Det er godt for mig. Men det har vist sig, at det faktisk også er rigtig godt for børnene. Prøv selv! Og tænker du: “Jeg har sgu struktur nok til daglig. Det fede ved ferie er, at der INGEN struktur er.” Jamen, så er mit svar, at man selvfølgelig kun skal indføre struktur, hvis det gør ferien bedre. Fungere den fint uden, så skulle da Pokker…

PS: Dagens snapshot  er tosset. Men her kommer det alligevel: Asger iført min poncho


{ 2 kommentarer }