ANNA SKYGGEBJERG

Det tog under tre timer at køre med lyntoget til Aarhus. Men jeg føler mig meget langt væk hjemmefra.

Jeg er flyttet ind i det fineste hotelværelse. Der er udsigt til gårdhaven og et højt træ med lyskæder. Og jeg kan høre rislen af vand fra fontænen. I to døgn har jeg været uden netadgang (nu fikset med noget så gammeldags som en ledning) – og det har været perfekt. For jeg skulle jo tænke mig om. 

Billeder følger. Men her er lige et snapshot af morgenmad på sengen (jamen, jeg var altså lidt sløj, og kunne ikke så godt komme ned i restauranten…)

PS: Der er to artikler på politiken.dk i dag om det daglige nærvær med børnene. Jeg har bidraget. Og er efterfølgende blevet inviteret både i Aftenshowet og TV Lorry i morgen. Men det kan jeg jo ikke, når jeg er i skriveskjul i Aarhus og skal være nærværende med mig selv. Du kan læse den ene her. Og du kan læse den anden her.

{ 6 kommentarer }

I morgen tidlig tager jeg lyntoget til Aarhus og går i skriveskjul i næsten to uger. Det vigtigste på pakkelisten er lagt frem:

Elise har været på studierejse i Norge og har hjembragt min yndlings-chokolade: Frejas melkesjokolade. Jeg elsker norsk chokolade. Og kan man andet end elske en butik med det nærmest nuttetde motto: Matkroken. Enkel og trivelig handel. 

Jeg har også pakket bøger, tusser og notesbog. Silkepyjamas og løse kjoler. Stearinlys og te-glas. Scenen er sat.

Og læner jeg mig så tilbage og venter på inspirationen? Nope! Jeg smækker min pyjamas i sædet og arbejder, for 

PS: Men der skal jo være pauser. Og så blogger jeg. Stay tuned!

{ 4 kommentarer }

Har du mindre børn? Har du lyst til at blive interviewet til Politiken?

Signe Thomsen er journalist på Politiken og et umådeligt venligt menneske. Hun er igang med en artikel om, hvordan familier med børn finder nærvær i hverdagen.

Kunne du tænke dig at fortælle hende om din familie? Hvad gør I? Hvordan virker det? Hvorfor gør I det?

Hvis JA, så send mig en mail på mail@annaskyggebjerg.dk – så videreformidler jeg kontakten.

Af praktiske årsager er det bedst, hvis du bor i nærheden af Københavnstrup.

PS: Jeg skal også være med i artiklen, men mine børn er jo ikke så små længere, så…

{ 1 kommentar }

Jeg er begyndt at læse Bogtyven af Markus Zusak. 

Jeg fik lyst til at læse den, efter jeg faldt over det citat fra den, som jeg lagde på bloggen før jul: “Det var begyndelsen på den bedste jul nogensinde. Kun lidt mad. Ingen gaver. Men der var en snemand i kælderen.” 

Det citat yder bogen retfædighed: Det er en grum og poetisk historie. Den handler om pigen Liesels liv. Og den er fortalt af Døden, som har meget travlt, for historien foregår i Nazityskland…

Læs den! Læs den! Også selvom du – som jeg – altid er gået i en stor bue udenom litteratur om 2. verdenskrig, fordi det er for forfærdeligt. Ja, det er. Men Bogtyven er også fuld af håb og kærlighed og medmenneskelighed. OG så er den sine steder mere aktuel end nogen bryder sig om. Jeg har lige læst et kapitel, som sluttede med en enligt stående linje med disse ord:

De var franskmænd, de var jøder, og de var dig. 

{ 3 kommentarer }

Jeg er ikke så aktiv på bloggen i disse dage. Det er fordi, jeg går rundt og leder. Efter en ny stemme til det nye år. Det tager  sin tid!

Digteren T. S. Eliot har sagt det finest, at ordene fra sidste år tilhører sidste års sprog. Og det kommende år venter på en ny stemme:

For last year’s words belong to last year’s language and next year’s words await another voice. (T.S. Eliot)

Eller sagt lidt mere nede på jorden: Jeg skal skrive en ny bog. Derfor skal jeg finde en ny stemme. Og jeg vil gerne finde den inden på lørdag, for da tager jeg to uger i skriveskjul. Og tænk at have alle de timer til min rådighed, men ingen stemme? Tænk, ikke at have en fortælling, der vil fortælles? Eller tænk, at have en fortælling, der gerne vil fortælles, men intet sprog at fortælle den i? Tænk at komme hjem efter to uger og sige, “Lækkert hotel! Super morgenmad! Men jeg fik ikke skrevet noget som helst. Spild af penge. Har I haft det godt?”

Det skræmmer mig. Derfor leder jeg.

Hotellet, hvor jeg skal bo, ledte jeg også længe efter. Ægtefælle gav mig den julegave, at jeg kunne tage på hotel i to uger. Så jeg gav mig til at lede alle vegne. Gran Canaria (varme!). Barcelona (kultur!). England (te og kage!). Norge (natur!). Og så… så gik det op for mig, at jeg aller helst ville til Aarhus. For at bo på mit yndlingshotel, hvor jeg ved, der er ro, æstetik, stabil netadgang – og lækker morgenmad. Og fordi jeg flottede mig: Badekar! 

Jeg er blevet lovet udsigt til gårdhaven:

{ 6 kommentarer }

TAK, Postbud, fordi du i dag lagde de her i min postkasse, selvom du ikke havde anden post til os og derfor lige så nemt kunne have sprunget vores postkasse over:

Tak, fordi du netop i dag mindede mig om, at verden er god, fordi den er fuld af gode mennesker.

Nous sommes tous Charlie!

{ 2 kommentarer }

I dag: Vinterpoesi #1 og # 2

#1: Haiku af Niels Kjær fra hans samling Årets ring:

Skålen i hånden -

en slurk af den grønne te -

vinterpoesi

#2: Min vindueskarm

{ 3 kommentarer }

Kære alle,

GODT NYTÅR – og TAK for det år, der er gået!

Tak fordi, I har læst med på bloggen. Tak for alle kommentarer og mails. Tak til jer, som er kommet til mine foredrag. Og særligt tak til jer, som har skrevet breve til den brevkasse, der nu snart er en bog. 

2014 blev stort set, som jeg havde forestillet mig: Fuld af ro og hverdag (særligt i sammenligning med 2013, der var crazy busy). Jeg skatter ro og hverdag. Ikke mindst, da jeg har en nær veninde, hvis 2014 bød hende alt for mange omvæltninger. Hun ønsker sig mest af alt at gøre helt almindelige hverdagsting og at kunne fryde sig over helt almindelige hverdagsting.

Så man skal glæde sig over begivenhedsløse dage. Hver af dem er et mirakel og fortjener vores taknemmelighed. Vi viser vores taknemmelighed med tre enkle ting:

Smile, breathe, and go slowly. (Thich Nhat Hahn)

GODT NYTÅR! 

{ 1 kommentar }

 Jeg ønsker jer alle den bedste jul nogensinde!

Her i huset tyder det godt. Jeg har ikke tabt bradepanden med andefedt ligesom sidste år. Jeg har ikke fundet en dræbersnegl i sovsen ligesom året før (den havde selv løftet grydelåget af, mens sovsen stod på altanen…). Og jeg er lige kommet hjem fra gåtur med Asger, hvor en bil standsede 30 meter fra os,og en nonne rullede vinduet ned, lænende sig ud og råbte, “Hvor er han smuk. Må jeg hilse?” I mangel af en snemand i kælderen, er det julemagi nok for mig!

Glædelig jul!!

PS: Bloggen holder juleferie, men er tilbage i 2015.

{ 4 kommentarer }