ANNA SKYGGEBJERG

Den måske vigtigste pointe i Introvert er denne her:

Det gode liv for en introvert i en ekstrovert verden handler om at finde den rette balance mellem på den ene side at tage hensyn til sin introverthed – og på den anden side at tage hensyn til vigtigheden af de arrangementer, der kræver, at  man tilsidesætter sin introverthed. 

Det er altså noget med at afveje hensyn, hver gang vi bliver bedt om at træde ud af vores comfortzone. For eksempel holde foredrag for 300 mennesker…

{ 5 kommentarer }

Man kan muligvis ikke se, at det drypper fra syrenen i haven, men det gør det. Og det passer mig perfekt. For jeg skal sidde indendøre hele pinsen og skrive på et foredrag…

Spørg mig ikke, hvorfor jeg har sagt ja til at holde foredrag om Introvert. Endda helt gratis. Og muligvis for rigtigt mange mennesker. Det er jo ikke bare noget, jeg skriver, at jeg er introvert. Jeg ER introvert. Så at holde foredrag er i den grad uden for min comfortzone og kræver massiv forberedelse, luft indlagt i kalenderen både dagen før og dagen efter. Og muligvis stærk migrænemedicin dagen efter foredraget. 

Men jeg har altså sagt ja. Og jeg er i fuld gang med at forberede mig – og at plage min ægtefælle med det sædvanlige  jeg-skulle-aldrig-have-gjort-det.

Om jeg hellere ville have været ekstrovert? Nej, jeg er glad for at være introvert. Det er en af mine største styrker og kilder til glæde i mit liv. Om jeg godt kunne tænke mig, at befinde mig lidt mere ind mod midten af spektret introvert-ekstrovert? Ja, faktisk. For så ville nogle af de ting, som er sværest for mig, nok være lidt nemmere.

Der er i øvrigt et ord for sådan en heldig kartoffel, der ligger lige midt i spektret og har lige god adgang til sine ekstroverte og introverte træk: En ambivert.

Hvis du vil høre resultatet af anstrengelserne, kan du købe billet til foredraget her  (Spørg du mig i dag, så: Lad være med at komme. Jeg har absolut ingenting på hjerte!)

PS: De regndryppende syrener

{ 8 kommentarer }

Indrømmet, Robert Downey Jr. er cool. Men det er miss Manners også. Hun er en kendt amerikansk forfatter og brevkasseredaktør og ekspert udi gode manerer.

Miss Manners har svaret på, hvad du siger, for eksempel når du har takket pænt nej til et arrangement, men bliver mødt med “Ej, hvorfor ikke? Ko-o-m nu! Du kunne da godt tage at…” – eller lignende. Enhver introvert har prøvet det. Muligvis har alle prøvet det?

Miss Manners siger, at du blot skal svare, “Det kan jeg desværre ikke tilbyde.” Bliver det fortsat ikke hørt, gentager du, “Jeg er ked af det, men det kan jeg desværre ikke tilbyde.” Og bliver det heller ikke hørt, er din sidste replik, “Jeg er virkelig meget ked af det, men det kan jeg desværre ikke tilbyde.”

Miss Manners erfaring er, at derefter er der ingen, som siger noget. Der er maks 3 skud i bøssen. Derefter er spørgsmålet lagt dødt. På den høfligste måde.

Det hjælper givetvis, hvis man ikke bare lyder som, men også ser ud som miss Manners:

{ 1 kommentar }

TAK for alle jeres kommentarer til konkurrencen. Jeg nyder, når bloggen bliver 2-vejs kommunikation, og jeg lærer jer lidt bedre at kende.

Jacob har trukket en vinder. Det blev nummer 48, fordi…. nå ja, fordi det er Robert Downey Jr.’s alder. Og der er ingen mere fantastisk på denne planet, ifølge Jacob.  Der er i hvert fald ingen med sejere solbriller! De her især:

Derfor Berit, send mig din adresse på mail@annaskyggebjerg.dk, så er Introvert på vej med posten.

{ 0 kommentarer }

I dag er en stor dag for mig, for 3. oplag af Introvert gået i trykken. Under to måneder efter, bogen udkom…

Så i dag skal der være give away på bloggen.

Læg en kommentar, så trækker jeg en ny ejer af Introvert på torsdag.

Lige et citat fra bogen – om nødvendigheden af at respektere både introverte og ekstroverte:

Man skal ikke kaste surpriseparties efter introverte i den overbevisning, at vi ville have godt af at komme lidt ud. Lige så lidt som vi skal overraske ekstroverte kærester med at have booket en uge på meditations-retreat, fordi vi synes, de ville have godt af at komme lidt ind.

{ 89 kommentarer }

Ovenpå Mors Dag, hvor man godt kunne få lidt præstationsangst over alle verdens fantastiske mødre og deres fantastiske børn, bringer jeg godt nyt…

Jeg har spurgt Jacob, hvad en mor skal gøre, for at et barn virkelig kan mærke, at det er elsket. Han svarede: 

1: Smile, når hun ser én

2:Lytte, når man fortæller noget

3: Vise, at hun bliver glad, når man kommer hjem efter en lang dag

{ 6 kommentarer }

Jeg bor på en lille vej i et af 20 ens og ikke særligt kønne rækkehuse. Men der er en enkelt af vejens beboere, som bor i særklasse smukt. Særligt på denne tid af året:

Japanske kirsebærblomster er så bedårende, at de endda har deres helt egen Kirsebærblomst Festival, Hanami, der ærer deres skønhed og korte liv. Og naturligvis er der skrevet utallige haiku om dem. Dette af mesteren Basho (1644-94), der skriver om, hvordan kirsebærblomsterne bringer erindringer frem:

Mange ting

husker jeg nu igen -

kirsebærblomster

(fra Ildfluer. Udvalgte haiku oversat og kommenteret af Niels Kjær. Attika 2011)

{ 0 kommentarer }

Med hensyn til at gøre noget godt for sig selv, som jeg skrev om igår…

så skal man ikke glemme, at man bestemt også kan nære sin sjæl ved at gøre godt for andre. Hvis du har overskud, så lav en ekstra portion aftensmad og giv den til en, som trænger til ikke selv at lave mad. Tilbyd at passe børn for en, som  trænger til fri. Giv legetøj til et asylcenter. Eller hvad som helst andet.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det nærer din sjæl, så bare vent til dine gode gerninger kommer tilbage igen. For det gør den slags altid. Før eller senere.

I dag har Jacob gjort noget godt for Elise – og dermed for sig selv.  Hun – Elise – har alt, alt for travlt i gymnasiet i disse uger. Og så skal hun oven i købet tage fire dage ud af kalenderen for at tage på mountainbike camp i Sverige fra på torsdag – og i dag måtte hun og jeg bruge mere af den knappe tid for at køre til Hareskoven og hente… cykeldingenoter, der skal med til Sverige. 

Da hun kom hjem, lå denne seddel uden for døren til hendes værelse:

Og da hun trådte ind på værelset, havde han ryddet op på hele værelset, redt sengen, foldet bunken af rent tøj sammen og lagt det nydeligt på sofaen. Der var så fint!

Han var meget stolt. Og jeg er sikker på, at både Elise og Karmatrolden husker ham for hans indsats. Win-win!

{ 3 kommentarer }

Herunder er et billede af to, som ved, hvordan man tager en time out: En dreng, der læser Ivanhoe og en hund, der holder øje.

 Og så er der mig… Som i årevis har kloget mig og sagt, at det altid er muligt at tage en Zen-fyldt pause på 10 eller 15 minutter. Eller i det mindste bare i så lang tid, som det tager, at trække vejret i bund 3 gange. 

De fortryder jeg lidt nu. At jeg har kloget mig. For de seneste  mange dage har jeg ikke selv været i stand til at walk the talk. Jeg har tværtimod insisteret på, at jeg ikke havde tid til noget som helst, jeg har skældt og smældet og larmet og fnyst og næsten lydt som Elise, ophavskvinden til den vidunderlige sætning, “Jeg HADER det der take-a-deep-breath lort. Og jeg har heller ikke tid!”

Og nu er det nok! Nu gør jeg som Ole H.: Beslutter at gøre det, som er godt for mig. 

Der er chokolade i Nødhjælpskassen. Jeg er egentlig igang med en roman, jeg kunne snuppe et par sider i. Jeg kunne meditere i bare fem minutter. Eller jeg kunne sætte mig ud i haven og drikke en kop te. Jeg skal jo ikke ændre hele livet. Jeg skal bare gøre en enkelt god ting for mig selv. Og så en anden i morgen.

Hvor svært kan det være?

{ 4 kommentarer }