ANNA SKYGGEBJERG

Dagens kalendergave: Det citat, du kunne overveje at få tatoveret på den anden underarm…

for at minde dig selv om, hvilket menneske du stræber efter at være.

Nå ja, citat og citat…. Det er faktisk ikke et citat, men et ord. Et ord, der beskriver et menneske, som føler dyb indre fred og derfor ikke lader sig gå på af, hvad andre siger eller gør – og ikke lader sig berøre af negativitet. Sådan et menneske vil jeg gerne være. Og der findes et enkelt ord for et menneske i denne zen-state-of-mind. Jeg elsker det: Unfuckwithable. 

{ 2 kommentarer }

Dagens kalendergave: Emily Dickinson. Det citat, man burde få tatoveret på inderarmen.

Du læste nok The Man In The Arena-citatet igår: “The credit belongs to the man who is actually in the arena.”

Flot sagt, men…. Hva nu hvis man alligevel ikke tør gå ind i den arena og vise, hvem man er? Den arena kan være en yoga-sal eller den kan være en talerstol eller den kan være et forældremøde eller den kan være der-hvor-man-endelig-siger-fra overfor sin ægtefælles uvenlige familiemedlem. Arenaen er et hvilket som helst sted eller tidspunkt, hvor du står frem og risikerer noget. Hva nu hvis man ikke tør, selvom Roosevelt og andre siger, at “the credit belongs to the man who is actually in the arena”?

Svar: Man gør det alligevel. Hvis det altså er vigtigt nok. For mod er noget, man udvikler, ved at gøre modige ting. Det er smukkest sagt af den amerikanske digter Emily Dickinson (1830-86) – og derfor er dette et af mine absolutte yndlingcitater:

If your Nerve, deny you -

Go above your Nerve

{ 5 kommentarer }

Dagens kalendergave: The Man In The Arena-citatet. Af Theodore Roosevelt.

I dag har jeg gjort noget, som har krævet alt mit mod (og lidt til). Jeg har stillet mig ind midt i en fremmed arena og bredt armene ud til siden. Jeg har gjort mig fuldkommen sårbar. Måske bliver jeg blæst ud eller smidt ud på røv og albuer? Måske får jeg mulighed for at blive stående, sænke armene lidt og vise, hvem jeg er? Lige nu mærker jeg kun sårbarheden. Eller: Jeg mærker 98% såbarhed. Og 2 % en følelse af at være kick-ass-modig. For det er modigt at vise sin sårbarhed.

Derfor skal du idag have præsident Roosevelts The Man In The Arena-citat. Måske du allerede kender det? Pointen i det er, at den person, der fortjener credit, er hende eller ham, som faktisk vover at stille sig ind i arenaen, og som kæmper. Og som måske fejler, men i det mindste fejler “while daring greatly.” Den, som derimod ikke fortjener credit, er kritikeren, som står udenfor og peger fejlene ud, men ikke selv har vovet noget. 

{ 3 kommentarer }

Dagens kalendergave: Pema Chödröns gode råd til de december-travle

Du vidste selvfølgelig godt, at det kun ville være et spørgsmål om få dage, før et citat af Pema ville blive dagens kalendergave…. Det blev så i dag. Og med et citat, som er aktuelt året rundt, men særligt aktuelt i december, hvor mange af os – stik imod vores intentioner – glemmer at tage pauser og føler os konstant “caught up.” 

Pema opfordrer til, at vi lærer at holde pauser. Men nej, hun ordinerer ikke meditation, spa-ophold eller pauser med te og plumkage. For at lære at holde pause skal ikke blive et nyt projekt, vi mislykkes med. Hun foreslår i al enkelhed, at vi øver os i ind imellem at kigge op fra det, vi er i færd med – og trækker vejret. Hun anerkender, at det faktisk ikke er helt let at huske i begyndelsen, men at vi efterhånden vil lære det og foretrække det frem for hele tiden at være “caught up”:

You just stop for a few seconds, breathe deeply, and move on. You don’t want to make it into a project. [...] Throughout the day, you could choose to do this. It may be hard to remember at first, but once you start doing it, pausing becomes something that nurtures you; you begin to prefer it to being all caught up.

{ 0 kommentarer }

Dagens kalendergave-citat er fra endnu en af mine store heltinder. Men jeg har heldigvis mange heltinder, så jeg løber nok ikke tør for citater inden den 24…

Eve Ensler. Du kender hende måske for Vagina Monologerne, teaterstykket. Eller måske kender du hende som politisk aktivist, der kæmper over hele verden for kvinders rettigheder? Eller måske kender du hende, fordi du ved, hun er mor til skuespilleren Dylan McDermott?

Den af hendes bøger, jeg holder mest af, hedder I am an emotional creature. Den er en monolog, som er inspireret af piger fra hele verden, som har fortalt deres historier til Eve Ensler. Den er en hyldest til piger og en hånd i ryggen til dem og deres drømme.

I slutningen af bogen skriver Eve Ensler et manifest til piger og unge kvinder. Om alt det, hun opfordrer piger til at være og gøre. Citatet stammer derfra: 

Say no when you don’t want to do something

Say yes if your instincts are strong

even if everyone around you disagrees

Decide whether you want to be liked or admired

Decide if fitting in is more important than finding out

what you’re doing here

Believe in kissing

Fight for tenderness

Care as much as you do

Cry as much as you want

{ 0 kommentarer }

Dagens kalendergave-citat er af endnu en af mine heltinder, Anne Morrow Lindbergh.

Anne Morrow Lindberg (1906-2001) var en amerikansk pilot og forfatter. Hun har skrevet den bog, jeg sandsynligvis har læst flere gange end nogen anden bog, Gifts from the Sea (1955). 60 år efter den udkom, er den fortsat forstemmende præcis i sine betragtninger omkring de vanskeligheder, kvinder oplever, med at finde ro i en travl hverdag.Og vigtigheden af at prøve alligevel. 

Hun og hendes mand, pilot Charles Lindbergh, var deres tids største celebrities. Hun levede et priviligeret liv udadtil, men det var ikke hele historien: Hendes mand havde langvarige forhold til andre kvinder hele vejen gennem deres ægteskab, hun var meget alene med deres mange børn – og de oplevede den sorg, at deres yngste søn blev kidnappet og dræbt, da han var helt lille.

Så meget desto mere imponerede og inspirerende er det, at hun kan hæve sig over sin personlige historie og sige følgende:

After all, I don’t se why I am always asking for private, individual, selfish miracles when every year there are miracles like white dogwood.

[white dogwood er et træ]

 Vinderen af Smørhår og duksedrenge blev nummer 15 = Anja Hansen. Anja, send mig din postadresse på mail@annaskyggebjerg.dk, så er der smørhår på vej med posten til dig og tvillingerne. God fornøjelse!

{ 1 kommentar }

Dagens kalendergave er et citat af digteren Mary Oliver. Selvfølgelig. For jeg elsker hende.

Mary Oliver er amerikansk. Hun har fået Pulizer prisen for poesi og bliver altid refereret til som den mest læste amerikanske digter. Et af  hendes digte hedder The Summer Day  - og det er de sidste to linjer derfra, der er dagens citat. De to linjer betyder meget for mig. Jeg har tidligere citeret dem på bloggen. Jeg har citeret dem i Kærlig hilsen Anna. Jeg har citeret dem for Elise hundredevis af gange. Jeg har cyklet hen ad Tesdorphsvej og sagt dem højt ud i luften gang efter gang efter gang i en periode, hvor jeg ikke havde givet mit liv tilstrækkelig opmærksomhed og derfor ikke kunne svare på Mary Olivers spørgsmål:

Tell me what is it you plan to do

with your one wild and precious life?

Her er Mary Oliver, en ældre dame:

{ 3 kommentarer }

Jeg  har besluttet mig til, at fra i dag og frem til jul, vil jeg lægge yndlingscitater på bloggen. Det skal være min ydmyge julekalender til jer.

I dag: Et citat af en af mine favoritforfattere, Cheryl Strayed. Om et af de issues i livet, som vi vist alle sammen pukler med: Tilgivelse. Og vi pukler af en grund. Nemlig den, som Cheryl Strayed fanger i citatet: Tilgivelse er ikke en pæn dreng i en bar, men en gammel fed mand, man skal trække op ad bakken. 

Forgiveness doesn’t just sit there like a pretty

boy in a bar.

Forgiveness is the old fat guy you have to

haul up the hill.

{ 0 kommentarer }

De flinke mennesker på Politikens Forlag har igen sendt mig en børnebog. Den kan du vinde. Og jeg har smuglæst og kan med overbevisning sige: Det er en skøn bog!

Den hedder Smørhår og duksedrenge og er den 4. bog i Lars Daneskovs serie om drengen Anton, der bor med sin mor, som har en ostebutik. 

I Smørhår og duksedrenge starter en ny dreng, Gilbert Ernst, I Antons klasse, og det vender op og ned på alting. Gilbert Ernst er enormt klog og alle, både børn og voksne, er imponerede over Gilbert Ernsts evne til at løse svære regnestykker. Selv Molly, Antons bedste ven, vil pludselig hellere være sammen med Gilbert Ernst, end hun vil bygge snemænd, lave sneengle og drikke kakao med Anton. Noget må gøres…

Lige her  kan du både læse og høre et uddrag.

Læg en kommentar, så trækker jeg en vinder fredag aften, den 4. december.

{ 19 kommentarer }