ANNA SKYGGEBJERG

Er der en mand på bloggen? Ja, det er der faktisk. Han hedder Morten.

Morten gav sig til kende i går. Han skrev en kommentar til et indlæg, hvor jeg havde tiltalt læserne “d’damer”, og spurgte om jeg troede, der kun var kvinder, der læste med? Det måtte jeg med skam melde, at jeg gjorde. Jeg skrev velkommen til Morten – som derefter fortalte, at han har været her længe. In cognito.

Måske kommer der flere mandlige læsere efterhånden som bloggen kommer til at have flere indlæg om at være introvert? For her er et par facts:

30-50% af befolkningen er introverte (i større eller mindre grad, forstås).  Halvdelen er mænd.

Blandt børn er det også 30-50%, som er introverte.

Giv lige den sidste sætning en ekstra tanke… 30-50% af alle børn trives bedst i små sammenhænge med ro, nærhed og fordybelse. Det trætter dem at være sammen med mange mennesker og i støjende omgivelser.

Hvordan tror du de børn har det i vuggestuen? I børnehaven? I skolen? 

Der ligger et stort arbejde forude for forældre til introverte børn.  For det er os, som i første omgang må kæmpe for at lære omgivelserne at tilpasse sig vores introverte børn. Så de bliver set, forstået, respekteret og givet plads. Så de kan trives og blomstre.

Det er ganske enkelt et spørgsmål om ligestilling og almindelig ordentlighed at sikre, at alle de steder, hvor børn lever deres liv, er tilpassede både de ekstroverte og de introverte børn.

(Og nu blev Morten alligevel glemt. Jeg havde ellers tænkt, dette indlæg skulle have været til fædrene. I got carried away…)

{ 9 kommentarer }

Advarsel: Følgende blogindlæg er pral. Klik væk, hvis du er allergisk overfor pral. 

Bloggen er blevet anmeldt på Blog-land.  Det er en blog, der anmelder andre blogs, danske og udenlandske, og som er rigtig god at få inspiration af, hvis man vil have udvidet sin blogroll. Og nu kommer praleriet: Der står, “Anna er sådan en, man ville ønske, man havde som moster.” Intet kunne gøre mig mere stolt!  ”Moster Anna”… Dæleme i orden!

Da jeg billed-googlede “moster anna” (for at finde en illustration til blogindlægget) kom der kun billeder af “monster anna”. Men sådan én er også i orden:

PS: Kan du huske, at jeg i sidste uge forærede en hjemløs mand et par vanter, fordi han havde mistet sit forrige par? Jacob og jeg har snakket med ham i dag. Og han har mistet vanterne allerede. Selvom det ikke er pænt at sole sig i andres svagheder, så varmede det Jacob, at der altså også er voksne, der gør som han: smider sine vanter væk hele tiden.  Jeg burde sy en snor i et par nye vanter til vores hjemøse ven. Men sådan noget kan jeg ikke finde ud af. Det ville en rigtig moster kunne…

{ 7 kommentarer }

I dag blev klokken 18.30 før alle medlemmer af denne familie kunne stå stille samtidigt.  Alle skulle noget, og jeg skulle meget, fordi jeg skulle følge børnene til hver deres “noget”.  

Derfor var der brug for, at vi gjorde noget særligt, da vi endelig sad sammen om bordet. For at få tempoet ned og give en chance til de dybe vejrtrækninger og nærværet. Vi har udviklet flere af den slags Zen-skabende ritualer. Og nej, det er ikke at gå ud og spise 3-timers middag. Det er helt almindelige og overskuelige ritualer, men de virker. Nogle dage går vi sammen i Super Bæstet og køber ind til livretsmiddag, hvor alle får lov at vælge præcis det, de helst vil have (med mindre det er for dyrt…). Det bliver et absurd måltid: et sammenrend af græsk yoghurt, snegle og mozarella. Men det tager tid og vi deler hinandens livretter. Andre gange, som i dag, køber vi yndlingspålæg og spiser miniature-madder, så vi får smagt på alting og trækker tiden ud. Og så holder vi taler for hinanden, hvor der er plads til at fortælle den slags vigtigheder, som man har brug for at minde om på travle dage. Fra han var fire år holdt Jacob i årevis den samme tale hver gang, “Kære mor, kære far, kære Elise. Jeg elsker jer alle sammen og det er noget rigtig god mad. Tak.”  I dag bruger han andre ord, men meningen er den samme. 

Prøv selv at udvikle enkle Zen-skabende middagsritualer, der passer til din familie!

PS: I dag udkom den første bog af en af mine absolutte yndlingsbloggere, Anette Kristine Poulsen fra Beautyspace. Den er så lækker i farven og papirkvaliteten, at man får lyst til at ae den. Og indholdet er stærkt motiverende, men mere om det ved en senere lejlighed:

{ 2 kommentarer }

I dag er jeg blevet interviewet til Nettos blad LIME. Fordi de i deres marts-nummer bringer en artikel om introverte og ekstroverte.  LIME er et af de mest læste blade overhovedet, så jeg er glad!

Forskellen på at være introvert og at være ekstrovert er ultra-kort fortalt,  at en introvert får energi af at være alene eller sammen med få mennesker ad gangen. En ekstrovert får energi af at være sammen med mange mennesker.

Den lidt længere forklaring er, at introverte er naturligt stille. Vi tænker, før vi taler. Vi lytter mere, end vi taler. Vi er gode til at fordybe os, arbejde selvstændigt og koncentreret. Og vi er nogle, for hvem det er et rigt indre liv, der giver størst livskvalitet.

For en ekstrovert er det et rigt socialt liv, der giver størst livskvalitet. Ekstroverte er mere talende, hurtige, kan lide at være på og tænker bedst, mens de kommunikerer med andre (læs: de snakker, inden de har tænkt sig om!). 

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er introvert eller ekstrovert, så spørg dig selv, hvor du henter energi, hvordan du bedst lader op? 

Fredag eftermiddag siger den ekstroverte, “Hold nu da op, det har været en hård uge. Jeg er helt smadret. Nu har jeg bare brug for at komme ud og drikke nogle øl!”

Fredag eftermiddag siger den introverte, “Hold nu da op, det har været en hård uge. Jeg er helt smadret. Nu har jeg bare brug for at komme hjem og drikke en kop te.”

Eller kig på undertitlen på min bog. Den er noget med “at gå til fest og gemme sig på badeværelset”? Hvis du lige med det samme ved, hvad jeg taler om, så er du introvert!

UDKOMMER 22/3!

{ 9 kommentarer }

Kan du huske, jeg skrev i går, at Zen handler om at lære sig selv at løfte blikket fra det, man er igang med, tage en dyb vejrtrækning og være nærværende? Præsident Obama har den evne. Se bare her og hør ham sige, “I want to take a look one more time. I’m not gonna see this again.” 

Tak til Liselotte Vejborg for tippet (og undskyld, at jeg ikke kan få videoen på bloggen… klik nu bare på linket…)

{ 3 kommentarer }

“Zen for mødre” handler om at finde enkle veje til åndehuller i en travl hverdag.  Den handler om at lære sig selv at løfte blikket fra det, man er igang med, tage en dyb vejrtrækning og være nærværende. 

I dag har det været let for mig. For jeg har købt hyacinther til skrivebordet:

 Jeg er ikke den første, der har set, at hyacinther nærer sjælen. Den persiske digter Saadi levede fra 1184 til 1283, og skrev disse ord om, at hvis alt, hvad man ejer, er to brød, skal man sælge det ene og købe hyacinther “to feed thy soul”:

If of thou earthly goods thou art bereft 
Of thy meager store two loaves alone to thee are left 
Sell one and with the dole 
Buy hyacinths to feed thy soul

{ 4 kommentarer }

Jeg ved, at man siger, “Med ondt skal ondt fordrives”. Men det er bare lyv! Det er i virkeligheden helt modsat:  Hvis en dag er ondskabsfuld (eller bare træls) skal man fordrive det onde med at gøre noget godt. Man skal vise den dag, hvem der bestemmer, at man er Frue i eget hus. 

Og det er forstemmende nemt at gøre noget godt. For der er forstemmende mange, der har brug for hjælp. Selv med små bitte ting, der intet er for den, der har kræfter/tid/penge/mod -- men gør en verden til forskel for den, der ikke har.

I dag købte jeg “Hus Forbi” af en hjemløs udenfor Irma. Vi kom til at snakke om kulden. Og jeg spurgte, om ikke han frøs hænderne, når han ikke havde vanter på. Det gjorde han, men han mistede hele tiden sine vanter, så… Vi grinede af, at jeg har mine luffer i en snor om håndleddene, og han fortalte om dengang, han gik i flyverdragt og havde vantesnoren gennem ærmerne. Dengang, han var en lille dreng, der med garanti havde drømme som vores børn.

Jeg købte nogle vanter til ham. Og han sagde, at jeg havde reddet hans dag. Men det er også lyv: Det var ham, der reddede min.

PS: Hvis du vil læse et digt om, at vi alle deler én sol og én himmel, så kan jeg anbefale det digt, der idag blev læst op ved Obamas præsident indsættelse. 

Du kan også høre det:

{ 2 kommentarer }

I dag blot et citat, jeg holder af.  Fordi det anerkender storheden i livet uden at underkende, at det ind imellem også er  hårdt.

I like living. I have sometimes been wildly, despairingly, acutely miserable, racked with sorrow, but through it all I still know quite certainly that just to be alive is a grand thing.

(Agatha Christie)

PS: Vi har i dag været i køkkenet sammen, sådan som vi besluttede på Familiemødet i fredags. Jeg kan næste ikke få armene ned. Det var hyggeligt og produktivt – og Jacob er så stolt over sit foccacia:

{ 2 kommentarer }

I går holdt vi Familiemøde. Ikke fordi, der var noget galt, men for at diskutere, om der er noget, vi kan gøre endnu bedre. Og for at sætte en ramme om nogle af de samtaler, som har det med først at blive taget op, når der er en træls anledning. Samtaler om søvn, kost og motion, for eksempel. 

Har du børn i en alder, hvor de kan deltage i sådan et møde, var det måske værd at overveje?

En af de konkrete beslutninger, der blev truffet i går, var, at vi fremover vil være i køkkenet sammen hver søndag mellem 15 og 17. Jacob vil bage boller til ugens madpakker. Elise vil lave mad til sin ugentlige maddag om onsdagen. Søren og jeg vil lave en stor portion af noget, der skal spises mandag og tirsdag. På den måde får vi tid sammen, og vi gør den kommende uge nemmere for os alle sammen.

Og efter mødet blev der bestilt pizza fra det nye pizzaria – og set X-Factor og James Bond.

{ 2 kommentarer }