Is there anybody out there?
Er I her endnu? Selvom bloggen har holdt ferie i hele tre uger? Det håber jeg!
Det er længe at være væk fra sin blog. Jeg har aldrig gjort det tidligere i bloggens 6-årige liv. Men det var nødvendigt, fordi jeg skulle til Sydafrika og bo et sted, hvor der mildest talt var ustabil netadgang. Og faktisk var det velgørende at holde ferie off line.
Men nu er jeg tilbage, hvor der er stabilt net. Men vigtigere: Jeg er tilbage hos Chilli-missen og Asger. Chilli ligger lige nu ved siden af computeren og spinder. Hun er glad! Asger, derimod, ligger på sin pude i stuen og er ikke glad. Han kom hjem i går, bærende på sin rygsæk, hvor hans nye bamse stak sit hoved op af den ene lomme. Jeg var grådkvalt af længsel efter ham. Han virkede også glad indledningsvist, men… siden har han lagt sig med en akut depression over (tror jeg) at være tilbage på de frederiksbergske fortove, når nu han lige var blevet så glad for at bo på en svensk klippeø med sin fabelagtige feriefamilie. Han ligger som sagt på sin pude – og han vil hverken have leverpostejsmadder, stegt fisk eller råt kød.
Jeg kender udmærket (det gør vi alle) at være forstemt over at vende tilbage til hverdagen. Men efter tre ugers ferie må jeg indrømme, at jeg mest er glad for at være tilbage. For jeg holder af hverdagen. Jeg holder af forudsigeligheden, ritualerne, trygheden. Jeg holder af mit hjem og mit arbejde på reposet. Jeg holder af at være alene.
Men jeg har selvfølgelig nydt helt utroligt at være i Sydafrika og opleve vilde dyr, der hvor de opleves bedst. Jeg bliver aldrig, aldrig træt af at betragte en elefant, en giraf, et vortesvin, en zebra, en grib…. Og jeg er mig bevidst, hvor stort et privilegium det er, at få lov til for en stund at være en del af deres verden.
Fra i morgen kommer der mere hverdag på bloggen, men i dag slipper I ikke for feriebilleder…
Elefant, giraf og en … smuk, blå fugl:
Vi gik tur med to hvide løveunger på 4 måneder. De er blevet forladt af deres mor og derfor opfostret hos en mand, som elsker dem hæmningsløst. Desværre betyder det også, at de aldrig kommer til at leve et frit liv, fordi det er for farligt for dem ikke at være bange for mennesker. De vil helt naturligt opsøge mennesker – og blive skudt. Om et par måneder er det også slut med den slags oplevelser, som vi fik med dem, for da er de for store til at det er sikkert at lege med dem.
Og så til slut lige et par billeder fra to dages komplet luksus. Vi boede i telt i Kruger parken. Men altså den slags telt, som er udstyret med badekar, himmelseng og humidor med cigarer. Og hvor der er to daglige safari-kørsler, hhv. ved solopgang og solnedgang. Under sidstnævnte holder rangeren pause, så vi kan nyde solnedgangen, mens vi bliver serveret gin&tonic og diverse lækkerier (på billedet er han igang med at lune kyllingevinger. Bemærk lige, at sådan en landcruiser har indbygget bord foran. Lige til at klappe ned. Der plejede at blive lagt dug på, men denne gang havde rangeren altså glemt det. Sådan noget sløseri!). En halv time senere, da solen var gået ned og bushen var kulsort, vendte vi tilbage til samme sted – og så en flok løver (og hvis du undrer dig over, hvordan vi kunne se løverne, når der er kulsort, så er svaret, at rangeren havde projektør med – og at løver er nogle af de dyr, der ikke tager sig af, at man lyser på dem. Andre dyr kan ikke tåle lyset.)
