ANNA SKYGGEBJERG

Ferietips #2: Aftentegninger

 Jeg er en stor tilhænger af ritualer i hverdagen. Ritualer sætter gode rammer, skaber orden i kaos og samler flossede sind. Derfor har vi masser af ritualer i familien. Og jeg har mange ritualer for mig selv.

 Et af familiens ferieritualer er, at børnene laver aftentegninger. Når vi skal til at sætte tempoet ned og gøre os klar til sengetid, laver børnene (nej, faktisk kun Jacob, for Elise er blevet for gammel) en tegning af noget godt fra den dag, der nu nærmer sig sin afslutning. Der behøver ikke at være sket noget stort. Det kan være en tegning af hvad som helst: En lækker portion koldskål, en sky eller en bil, der er blevet lagt mærke til.

 Det er en super måde at geare ned på. Og hvad der er endnu bedre: Ritualet med at lave aftentegninger skærper børnenes opmærksomhed på hverdagsting og hverdagsoplevelser. Det lærer dem at se det fantastiske i det almindelige, det smukke i det enkle. Det er ægte Zen!

PS: Sådan her kan man også geare ned. Nemt, endda!

{ 9 kommentarer }

I dag og de kommende to dage vil jeg skrive, hvad der til sammen bliver  “Hele 3 ferietips” til en ferie med Zen-fyldte åndehuller. Og vel at mærke åndehuller for både forældre og for børn. (Har du læst med på bloggen længe, vil du have set dem før…)

Ferietips #1: Sæt struktur

 Nu er det sommerferietid. Og dermed familietid. Og hvor er det skønt! Men kender du alligevel ikke godt det med, at ferien bliver 110% på børnenes præmisser? At de kommer sent i seng hver aften? At det selvfølgelig er rigtig dejligt at være sammen med dem, men at du stort set ikke har nogen tid til dig selv? Og hvis du så endda har lejet et sommerhus med langt til købmanden, ingen vaskemaskine, konstante besøg af naboens børn – og en slutrengøring på fire timer… Så er man faktisk en anelse træt, når ferien er slut.

 Selvfølgeligt skal ferien være familietid. Og vi skal nyde at være meget sammen med børnene. Men det skal også være ferie for mødre. Vi trænger til det!

 For mig har løsningen været at sætte struktur på dagene. Uanset om vi holder ferie hjemme eller ude. Min erfaring er, at uden en struktur bliver dagene ene og alene dikteret af det, som børnene vil lige her og nu og deres spørgsmål om, hvad vi så skal bagefter. Det stresser i realiteten både dem og mig. Er der derimod en struktur, der sætter rammen om dagen (og også tilgodeser mit behov for alene-tid), kan vi alle sammen bedre slappe af.

 Jeg skriver på en plakat (jeg tegnede, da børnene var mindre), hvordan dagen er struktureret: Måltiderne, siesta (hvor vi laver stille ting hver for sig), tur til stranden/poolen/legepladsen, højtlæsning, fælles eftermiddagste, fælles aftenhygge, sengetid…

 Ved at sætte en struktur sikrer jeg ro i ferien og at der bliver taget hensyn til os alle sammen. Det er godt for mig. Men det har vist sig, at det faktisk også er rigtig godt for børnene. Prøv selv! Og tænker du: “Jeg har sgu struktur nok til daglig. Det fede ved ferie er, at der INGEN struktur er.” Jamen, så er mit svar, at man selvfølgelig kun skal indføre struktur, hvis det gør ferien bedre. Fungere den fint uden, så skulle da Pokker…

Et billede af en vis Pelspølse i sin foretrukne ferie-position:

{ 1 kommentar }

I dag var sidste arbejdsdag – i et ÅR. Jeg har taget orlov for at skrive, og jeg glæder mig så meget. For jeg ved intet bedre.

Hvad jeg skal skrive? Det er faktisk ikke helt afklaret endnu. Jo, der er et par konkrete projekter, men der er plads til flere. Så jeg tænker. Blandt andet tænker jeg, at jeg jo kunne spørge her på bloggen…

Har du et ønske om en bog, du gerne vil have mig til at skrive?  Alle idéer er velkomne.  Så sig endelig til. Indtil videre drømmer jeg stort. (Og så kan det selvfølgelig godtvære, jeg kun får skrevet et enkelt bette læserbrev, men…)

{ 25 kommentarer }

Jeg har det med at gnaske på mine problemer. Vender og drejer dem, ligger søvnløs, vender og drejer lidt mere og gør ting kæmpe store. Så jeg er i målgruppen for en artikel med titlen, “How To Stop Making A Big Deal About Your Problems“ 

Jeg faldt over artiklen i dag. Den er skrevet af Pema Chödrön. Og hendes pointe er, at man skal øve sig i samtidigt at anerkende sine problemer og ikke at gøre dem til a big deal:

So it’s about not belittling things, but on the other hand not fanning the fire until you have your own private World War III.

Hvordan lærer man det? Meditation. 

Så nu – mens Elise laver mad, Søren spiller badminton, Jacob ser film og begge dyr sover – går jeg  ind og sidder. Og trækker vejret.  Jeg sidder lige her (og ja, det er faktisk et billede af Pema Chödrön, der er i vundueskarmen):

{ 2 kommentarer }

Har du læst Introvert, vil du vide, at der er et afsnit om børnefødselsdage. Hvori jeg gør mig til talskvinde for den kætterske holdning, at det er helt i orden, hvis et introvert barn ind imellem takker nej til en fødselsdag.

Introverte børn er ikke anti-sociale. De kan godt lide mennesker og socialt samvær, men præcis ligesom introverte voksne foretrækker de tætte relationer frem for mere overfladiske og små sammenhænge frem for store. Og de er lidt varsomme med at prøve nye ting. Derfor er en børnefødselsdag ikke nødvendigvis et introvert barns forestilling om en skøn eftermiddag. 

Det bedste, vi som forældre til introverte børn kan gøre, er, at at signalere klart og tydeligt, at det er helt fint at være introvert, herunder at vælge børnefødselsdage fra. Det giver barnet selvværd og dermed mod til at udfordre sig selv. Derfor er det paradoksalt netop accepten af at blive hjemme, der med størst sandsynlighed giver et introvert barn mod til at tage med til selv den type fødselsdag, der egentlig ligger lavt på favoritlisten.

Hvilket Jacob gjorde i går, da han var til fødselsdag, hvor der skulle køres go-cart. Han var lidt nervøs på forhånd, og det blev ikke ligefrem bedre af, at da han ankom med sin far til go-cartbanen, holdt der en ambulance udenfor, der kort efter kørte bort med udrykning, fordi et barn var kommet til skade. Men Jacob kørte go-cart. Han kom ind som suveræn nummer sidst, fordi han kørte i overensstemmelse med den person, han er.  Det roste vi ham for.

Dagens snapshot: Familiens ekstroverte barn kom i går hjem fra fire dages ferie i Sverige med vennerne (lige i tide til at komme afsted til Sankt Hans med andre venner!). I Sverige kan man som bekendt købe alting på tube, herunder en kombination af de to bedste ting i Asger-hundens verden: ost og bacon. Jeg har aldrig set så glad en hund, som da Asger spiste Bacon Ost på tube. Den tube skal med på gåtur, for så kommer Asger, når vi fløjter efter ham.

{ 7 kommentarer }

TAK til alle jer, som lagde et lod i puljen for at vinde Introvert - og med jeres kommentarer gav mig mulighed for at lære jer lidt bedre at kende.  Jeg ved, det lyder som en kliché, men jeg mener det virkelig: Gid jeg kunne sende en bog til hver eneste af jer…

Men Mr. Random Number har talt. Han har talt til 5, 48 og 54.

Derfor: Til lykke til David (og hans hustru), til Julie K og Ditte P.  Send mig jeres adresser på mail@annaskyggebjerg.dk, så der er en bog på vej med posten.

PS: Igen-igen et citat af Anne Morrow Lindbergh, forfatter til min yndlingsbog Gifts from the Sea. Og  - som det ses på billedet- pilot.

I find there is a quality to being alone that is incredibly precious. Life rushes back into the void, richer, more vivid, fuller than before.

{ 0 kommentarer }

I rigtigt mange af de mails, jeg har fået fra læsere af Introvert, er der et ord, der går igen: skam.  Læsere fortæller, hvordan de har følt skam over at være, som de er. Følt skam over ikke at passe ind. Følt skam over ofte at foretrække at være alene, når det er at-være-social, der er “det rigtige”. Og de fortæller om, hvordan skammen er forsvundet ud af livet, fordi de har forstået, at de ikke er forkerte, de er bare introverte. I en ekstrovert verden. 

Skam opstår, når man har en fornemmelse af, at der er noget ved mig, som, hvis andre vidste det eller så det, ville gøre, at jeg ikke var værdig til at være med i fællesskabet. Derfor spiller mange introverte spillet som ekstroverte. Af frygt for ellers at blive stemt hjem.

Vi kan først leve autentisk, når skammen har forladt livet. Når vi kan give slip på at være dem, vi tror, vi skal være -- og i stedet være dem, vi er. Sårbare, uperfekte -- og pretty awesome. Eller kort sagt: Værdige.

PS: Når du i aften skal i Vestfløj i tyve minutter, så tag computeren med og gør hvad 10 millioner andre har gjort før dig: Lyt til Brené Browns fantastiske TED-talk  The power of vulnerability.  Hun er ekstremt klog og sjov  - og taler om skam, værdighed og sårbarhed, så det eneste, du har lyst til, når de tyve minutter er gået, er at høre det hele én gang til.

{ 1 kommentar }

VIND INTROVERT- STÅ VED DIG SELV !

Mine damer og herrer, i disse dage går 4. oplag af Introvert i trykken. Bøgerne går nemlig som varmt brød, men vi bager flere af hensyn til de få, der ikke har fået købt endnu.

Sammen har vi skabt en succes. Det glæder mig enormt, for det betyder, at rigtigt mange introverte føler sig set og respekterede og har fået brugbare råd til, hvordan vi står ved os selv og kommer til at leve et liv, som passer til dem, vi er.

Tak til alle jer, som har købt Introvert.

Tak til alle, som har sendt mig mails. Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at besvare alle.  (Send mig et vink, hvis det er svipset.)

Og så en helt særlig tak til Amanda, som er 13 år,  introvert og har læst bogen. Hendes mor skrev i går på Facebook, at Amanda  har spurgt sin mor, om hun må tage bogen med sig, når hun flytter hjemmefra. Da blev jeg godt nok glad! 

Læg en kommentar, så trækker jeg TRE vindere af Introvert lørdag aften, 22. juni

{ 95 kommentarer }

Så gik der lige 44 timer udelukkende på migrænemedicin og morfin. Det sidste har jeg ikke prøvet før, men det skulle da nødigt hedde sig, at jeg ikke er med på at prøve noget nyt…

Så nej, jeg er ikke perfekt. Der er både ditten og datten og migræne på listen over ting, der gør mig og mit liv u-perfekt. Min introverthed har i mange år været på samme liste. Men den del af mig er efterhånden blevet flyttet til en anden liste: Den, der indeholder mine styrker. Ok, der er aspekter ved min introverthed, som stadig gør livet udfordrende, men overordnet set har jeg min introverthed at takke for nogle af de bedste ting i mit liv. Min glæde ved at læse og skrive, mine meget nære venskaber, at jeg aldrig føler mig alene og at der skal ualmindeligt lidt til at gøre mig lykkelig (for eksempel en kop te og tyve minutter i eget selskab).

Forhåbentlig har alle introverte læsere af denne blog fået introvertheden over på positivlisten. Men der kunne jo være andet, der skal flyttes? Dele af os, introverte eller ekstroverte, som vi vi har forsømt at se på som… pretty awesome.

Jeg har i dag fået nyhedsbrev fra Pernille Melsted. Der så jeg denne ret inspirerende poster:

{ 4 kommentarer }