først offentliggjort i dag, fordi festen i går trak ud.
Vi fejrede en vis Ægtefælle, som fyldte 67. Og derfor syntes jeg, at vinderen skulle være nummer 67 = Hanne Nielsen.
TAK til alle, som deltog! TAK for jeres kommentarer!
Hanne, send mig din adresse på mail@annaskyggebjerg.dk, så er der en kærlig hilsen på vej med posten.
Til jer, som ikke vandt, er her en lille bitte trøstpræmie, nemlig en læseprøve med bogens første 29 sider. Det er svaret til I frit fald, hvis ægtefælle er ved at forlade hende og børnene. Det er svaret til I syv sind, som elsker sit familieliv, men ikke sin partner. Og det er svaret til Elle, som ikke kan gennemføre et vaginalt samleje.
Hele bogen kan købes hos din lokale boghandel eller lige her.
Forleden postede jeg en video, hvor Mary Oliver læser et digt fra sin samling Dog Songs. Hør den, hvis ikke du allerede har. Ellers hør den igen.
I dag har jeg fået bogen. I en smuk udgave med rød bog i sandfarvet boks. Hele samlingen er en hyldest til de hunde, som Mary Oliver har elsket. Jeg kan slet ikke stå for de digte!
Her er et enkelt. Om hendes lille hund, Bear, som hopper i nyfalden sne.
Jeg gjorde – naturligvis – det, jeg skrev i går, at jeg ville gøre: Jeg ryddede op omkring skrivebordet. Og i en af bunkerne fandt jeg mit aller sidste fri-eksemplar af Kærlig hilsen Anna.
Hvad skal jeg med to ens bøger? Ingenting!
Så nu kan du vinde bogen. Alt, hvad du skal gøre, er at lægge en kommentar herunder. Så trækker jeg en vinder fredag.
Jeg har arbejdet mig igennem de seneste par uger for at komme frem til netop i dag. For fra i dag er der ikke flere aftaler i kalenderen, end jeg kan magte. Fra i dag kan jeg begynde på det, jeg har lagt til side for at honorere alle mulige andre krav: At skrive.
Og hvad sker der….? Jeg sætter mig ved computeren og kan slet ikke huske det, som jeg er igang med. Nå jov, det er noget med en mand og en dame og deres liv. Og nu har hun mødt en ung mand, og de drikker kaffe, men egentlig er det mest hans mors historie, vores dame er interesseret i. Men da hun får mulighed for at møde den unge mands mor, tør hun alligevel ikke. Og for at undgå det, sender jeg hende og ægtefællen til Toronto. Til Toronto?
Nu sidder de på et hotelværelse i Toronto. Han har noget arbejde med. Hun går rundt i byen og kigger på det, der åbenbart er i Toronto. Om aftenen går de i teateret. Og jeg sidder her og tænker over, hvordan det lige skete – og hvordan jeg skal få dem hjem fra Toronto.
Jeg tror, jeg giver mig til at rydde lidt op på skrivebordet og på gulvet omkring det. For det er heller ikke blevet gjort de seneste uger. Måske kan jeg bedre tænke, når det ikke roder? Jeg ved, at jeg ville skrive fantastisk, hvis jeg havde det her skrivebord (også selvom det roder lidt). Det tilhører hovedpersonen (spillet af Diane Keaton) i “Something’s Gotta Give”. Rummet og udsigten passer perfekt til mig, synes jeg!
I dag er jeg kommet i tanker om en kvinde, jeg ikke fik med på listen og heller ikke fik med i foredraget i går. Om jeg fatter, hvordan jeg kunne glemme Den Sejeste Kvinde På Kloden?!
Den Sejeste Kvinde På Kloden er Diana Nyad. Hun er atlet (og det forklarer måske, hvorfor hun ikke lige har været så langt fremme på min radar som visse andre fantastiske kvinder…)
Hun er den eneste i verden, som har svømmet fra Cuba til Florida (uden hajbur). Det gjorde hun i september 2013. Det tog hende 52 timer. Hun var 64 år. 64, mine damer! Jeg sagde det jo: Den Sejeste Kvinde På Kloden.
Diana Nyads selvbiografi udkommer til september. Og den vil blive den første selvbiografi, jeg læser.
Mens vi venter på den, kan vi nyde Diana Nyads TED Talks. Der er flere, men hvis du kun har et kvarter, ville jeg begynde med nedenstående. Som faktisk handler om én af de gange, hvor det ikke lykkedes at svømme fra Cuba til Florida, fordi Nyad undervejs blev angrebet af meget giftige brandmænd.
I aften har jeg holdt mit første foredrag om Kærlig hilsen Anna.
Det er jo langt fra nyt for mig at holde foredrag, men… det er noget helt andet at fortælle om Introvert, end det er at fortælle om – og ikke mindst at læse op af – Kærlig hilsen Anna.
Kærlig hilsen Anna er anderledes hudløs og personlig. Symptomatisk: Elise plejer at sidde et sted ude i siden af salen og styre det tekniske show, som Introvert-”turneen” efterhånden udviklede sig til. Denne gang sad hun midt i salen med tårer i øjnene, mens jeg læste noget op, som hun ikke havde hørt før.
Tak til jer, som kom! Og tak til Saxo for at have inviteret mig!
Skulle du have lyst til at høre om Kærlig hilsen Anna, så bed eventuelt din lokale bibliotekar om at invitere mig. Jeg kommer gerne!
Ægtefælle og Jacob er kommet hjem fra dannelsesrejsen til Athen.
Jacob har vist mig billeder fra turen. Det første var taget allerede i Københavns lufthavn. Det var en kop kaffe fra Starbucks, hvorpå der stod navnet “Leonardo.” Drengen havde simpelthen bestilt en kop kaffe og på spørgsmålet om, hvad han hedder, svaret “Leonardo.” For at opleve, hvordan det ville føles, når det navn blev råbt op – og det var ham, som skulle rejse sig og hente kaffen.
Der er ikke noget, som en ferie, der kan minde os om, at vi kan træde ud af vore vante roller og redefinere vores identitet.
Og netop det kommer jeg til at snakke om i morgen, når jeg skal holde foredrag for Saxos plusmedlemmer. For jeg har selv som 29-årig skiftet mit fornavn for at markere en ny begyndelse.
Jeg ved godt, jeg lovede at give lyd, når jeg vidste noget mere præcist om det foredrag. Men da jeg endelig fik noget at vide, var det, at alle billetterne blev solgt den dag, de blev frigivet – og der var venteliste. Så tjente det jo ligesom ikke noget formål at annoncere på bloggen….
Jeg har i dag siddet på en klog kvindes altan. Den altan er i 4. sals højde, og vi sad derfor i øjenhøjde med - og tæt ved - kronerne på nogle meget gamle træer. Midt på Frederiksberg! Jeg tror ikke, jeg var særlig begavet at høre på, men jeg var til gengæld begejstret: “Så du det: Den havde noget i næbet!”/”Hej egern! Hej, lille skat!”
Jeg har et passioneret forhold til træer. Og vil i dette lukkede forum ikke lægge skjul på, at jeg betragter dem som levende væsner med krav på beskyttelse. Ja, jeg er typen, du en dag kan læse om i en artikel med overskriften “Ældre dame lænket sig til fældningstruet træ.”
Og dagen bragte flere tegn på, at træerne virkelig vokser ind i himlen: Elise og jeg har været på restaurant, og pludselig spørger Elise, “Hvordan har du det egentlig? Med job og kærlighed og det hele.”
Lisa Simpson, mit forbillede, i færd med at beskytte et træ i Springfield:
Jeg har forsømt bloggen. Undskyld. Og i dag har jeg på ingen måde tid til at blogge. For jeg er alene hjemme, så jeg har ting, jeg skal….
Jacob og hans bedste ven har valgt ikke at blive konfirmerede. I stedet er de og deres fædre i dag taget på en kort dannelsesrejse til Athen. For dem betyder det Akropolis og kød på trækulsgrill. For mig betyder det til gengæld Seng og comfortfood. Win-win.
Jeg elsker Ægtefælle. Og vi er gode til at give hinanden plads til daglig; vi har jo vores knibetangs-ritual. Men jeg elsker også at være alene hjemme (nå ja, Elise er her altså også – og vores mini-zoo, men du ved, hvad jeg mener).
Her er Hele 5 ting, jeg holder fest med, når jeg er alene hjemme (60% af dem finder sted i sengen):
At lytte til TED-Talks og amerikanske radioprogrammer
At læse
At spise hvad der passer mig, når det passer mig (uden skelen til “almindelige spisetider” og “familiens samlingspunkt”!)
At se tv
At arbejde igennem
I aften er planen at begynde på en ny roman, som jeg har været så heldig at få foræret, selvom den først udkommer om en måned: Lars Myttings Svøm med dem som drukner. Og så er der i dag kommetLetter in the mail. Det er i sig selv en fest at åbne et brev fra et menneske, jeg ikke kender. Jeg kan også godt nå en TED-Talk.
Til inspiration: De seneste TED-Talks, jeg har hørt, er disse:
Kærlig hilsen Anna er ikke en Introvert. Del 2. Men når det er sagt…. Jeg fik naturligvis uforholdsmæssigt mange spørgsmål om netop det at være introvert. Ikke alle kom med i bogen, men en del gjorde.
Derfor: Hvis du kunne lide Introvert, så ved jeg, der vil være dele af Kærlig hilsen Anna, som du vil synes godt om.
For eksempel skriver “Hende den tossede, der ikke kan slå hovedet fra” (jamen, det kalder hun sig altså), at hun ikke er sikker på, hun kan “leve op til” sin ekstroverte kærestes impulsivitet og ubekymrede måde at være i verden på. Den introverte “Bonusmor med meget stort hjerte” har problemer med, at hendes alenetid bliver snuppet af ægtefællens to døtre, som kommer uanmeldt i hjemmet. Og så er der “Tordenskyen”, som bliver skide sur, når hun bliver opfordret til at komme ud af sin komfortzone og være lidt mere ekstrovert.
