ANNA SKYGGEBJERG

Da jeg besluttede, at jeg er en god nok mor, igangsatte jeg en domino-effekt af gode forandringer i børnenes og mit liv. De forandringer vil jeg skrive om i de næste små to uger. Du får “Hele 3 ting”:

1:

Da jeg besluttede, at jeg er en god nok mor,

stod jeg ved mine værdier

og kunne give dem videre til børnene.

Med overbevisning.

2:

Da jeg besluttede, at jeg er en god nok mor,

turde jeg bestemme:

“Jeg vil gerne høre jeres mening, men i sidste ende er det mig, der bestemmer.”

Børnene hader det. Og elsker det.

3:

Da jeg besluttede, at jeg er en god nok mor,

drak vi kakao på altanen i november.

{ 3 kommentarer }

Da jeg besluttede, at jeg er en god nok mor handler om alt det gode, der sker i dit og dine børns liv, når du giver afkald på at stræbe efter perfektion – og simpelthen tager en dyb indånding og beslutter, at du er en god nok mor.

Jeg er nemlig ret overbevist om, at når du beslutter, at du er en god nok mor, bliver du stærkere, mere modig – og først og fremmest mere dig selv. Faktisk er jeg overbevist om, at når du beslutter, at du er en god nok mor, da er du godt på vej til at blive den bedste mor, du kan blive for dine børn.

Af alle de bøger, jeg har skrevet, er det den her, jeg er mest stolt af. Men den er ikke til salg længere. Så det gælder om at hænge på her på bloggen de næste par uger og lade sig inspirere. 

Og så kommer jeg lige et spørgsmål  i forkøbet: Er det virkelig noget, man bare kan beslutte? Ja. Men det skader ikke at hænge en post-it på badeværelsesspejlet og køleskabsdøren og lige minde sig selv om det: “Jeg er en god nok mor.” 

Here we go:

1:

Da jeg besluttede, at jeg er en god nok mor

kunne jeg give slip på børnene.

Det oplevede de som tillid – og de voksede.

2:

Da jeg besluttede, at jeg er en god nok mor,

blev mine stiplede grænser

trukket fuldt op.

Det klæder mig!

3:

Da jeg besluttede, at jeg er en god nok mor,

blev jeg mindre sårbar.

Hvilken lettelse det var!

Også for børnene.

 PS: Livet er fuldt af sjove overraskelser. Jeg ville for eksempel ALDRIG have troet, at man ville kunne læse om min hud på selveste Beautyspace… 

{ 5 kommentarer }

Jacob og Elise har fødselsdag i december. Elise fylder 18 og har lagt planer. Jacob fylder 13 og har ingen planer. Men igår prøvede jeg alligevel at få ham til at svare på, hvordan han gerne vil fejres. Hans svar gav mig ondt i maven:

“Jeg vil gerne have en lagkage med lys i, for det har jeg aldrig prøvet. Og på film er det altid højdepunktet, når de puster lysene ud.”

Hvad er jeg for en mor?!  Hvad. Er. Jeg. For. En. Mor??

Svaret er, at jeg er en god nok mor. Og lad mig citere fra Da jeg besluttede, at jeg er en god nok mor :

Da jeg besluttede, at jeg er en god nok mor,

så jeg det i øjnene, som før var for svært.

For eksempel hvornår jeg ikke er

en god mor.

Da blev forandring mulig.

Forandring er på vej. Til en begyndelse i form af fødsesldagslagkage med lys i til Jacob. 

PS: Forandring er også på vej til bloggen. De næste par uger er jeg nødt til at indhente forsømt arbejde og grave så meget tid fri af forpligtelser, som jeg overhovedet kan. Derfor vil de næste uger på bloggen være citater fra netop Da jeg besluttede, at jeg er en god nok mor. Personligt synes jeg, det er den bedste af mine bøger. Så hæng på.

{ 7 kommentarer }

Introvert udkommer snart udenfor EU…

Jep. Introvert skal oversættes til norsk. Jeg er meget glad og stolt. Og der er mennesker, som fortjener TAK:

TAK til Rosinante, mit forlag, som har bakket maksimalt op om bogen fra den kun var en tanke – og som har forhandlet med det norske forlag. 

TAK til alle jer, som har gjort bogen til en succes. Uden jeres  opbakning, er det slet ikke sikkert, nordmændene ville have fået øje på en dansk bog med balloner udenpå.

{ 11 kommentarer }

I går holdt jeg foredrag i Ribe. Jeg rejste derover med tog, og hele turen tog mig 12 timer. Tilfældigvis fik jeg ikke noget at spise i de 12 timer (for jeg vidste ikke, at togenens salgsvogne er blevet nedlagt). Så da jeg kom hjem, skete følgende: 

Jeg skal gå aftentur med Asger. Jeg står i entréen med Asger, Søren og Jacob – og siger så: “Hvor er min anden gummistøvle? Der står kun én her! Jeg tror, Asger har taget den. Har du taget min gummistøvle, Asger?”

Jeg registrerer, at Søren ser lidt bekymret ud, men er for optaget af gummistøvlemysteriet til at spørge ham, hvad der er galt. Men idag forstår jeg godt hans bekymring. For den gummistøvle, jeg ikke kunne finde… den havde jeg på min venstre fod.

I dag har jeg sovet til klokken 12 og fået fri fra en familiefødsesldag. Den introverte foredragsholder er til genopladning:

{ 6 kommentarer }

En læser spurgte forleden dag, om ikke jeg vil fortælle om min Nødhjælpskasse. Det vil jeg i hvert fald. Og har du allerede hørt mere end nok om den, kan du jo nøjes med at se min nye tatovering…

Min Nødhjælpskasse er Zen in a box. Helt konkret er den en Bali-kurv, som jeg gennem lang tid har fyldt op med ting, som er gode for mig på hårde dage. Ting, som giver mig nydelse og stilner min sjæl. Ting, der gør mig glad.

På hårde aftner er det et helende ritual for mig at sætte mig med min Nødhjælpskasse og fordybe mig i dens indhold.

Hvad der ligger i den? Små ting med stor betydning! Breve fra nogle af jer. breve fra mit forlag. Breve fra mig selv. Breve fra min mor. Digte fra børnene. Servietter fra Verdens Bedste Releaseparty. Te, der dufter af Sydafrika. Bodylotion, der dufter af Madeira. Chokoladepapir, der dufter af Norge. Olie, der dufter af Thailand. Smukke postkort og billeder af steder i verden, jeg drømmer om at se. Og ikke mindst: chokolade og den yndlingsbog, som altid har noget at sige mig på netop den slags dage, hvor man finder sin Nødhjælpskasse frem.

Efter min bedste overbevisning: Alle bør have en Nødhjælpskasse. Og nyde både at fylde den og at fordybe sig i den.

PS: Tatoveringen? Her:

Det er godt, den ikke er permanent, for den vender på hovedet! Der står Be brave + be brilliant. Og jeg har den fra en canadisk kunstner, Kal Baretski.

{ 0 kommentarer }

Jeg har idag set en samtale mellem Susan Cain og Marie Forleo. Susan Cain er mit idol. Det er hende, som har skrevet Quiet, bogen-over-dem-alle om at være introvert. Marie Forleo, derimod… Lad mig bare sige, at jeg synes, hun larmer på en irriterende all-over-the-place måde, og at jeg af samme grund er holdt op med at abonnere på hendes støjende video-nyhedsbreve om, hvordan man får succes med sin virksomhed.

Stor var derfor min overraskelse, da hun i samtalen med Susan Cain faktisk præsenterer sig selv som introvert. Jeg er på en måde lidt lettet over, at også Susan Cain åbenbart begik den fejl at tænke “WHAT? Introvert? Marie Forleo?” For vi ved det jo godt, men glemmer det åbenbart alligevel: Man kan ikke se på en person, om han eller hun er introvert. Det handler om, hvordan den person genoplader sine batterier. Det handler ikke om, hvilket ansigt, personen præsenterer for offentligheden.

Forleo fortæller blandt andet, hvordan hun går DØD efter to timer, når hun er i sociale sammenhænge. Så tager hun hjem. Eller tager en lang nok pause til, at hun har energi til en ny runde. Det vigtigste er at møde op, siger hun. Der er sgutte andre end én selv, som tænker over, at man går tidligt. 

Tænk lige over den engang. Her op til julefrokostsæsonen…

Og har du 22 minutter, så er samtalen her:

{ 6 kommentarer }

I aften holder jeg foredrag på biblioteket i Vestamagercenteret. Der er udsolgt, men: Der er stadig billetter til foredraget i Politikens  Hus i morgen.

Du kan læse mere her.

Og hvis du tror, jeg bare stiller mig op og bøjer nakken og siger, “Hej, jeg heder Anna. Jeg er introvert.”, så kan du godt tro om. Du får både musik af Gloria Gaynor og Paul Simon og skal se lidt Sex and the City og endda 19 sekunder af en gyserfilm. Jo-jo, så festlig er jeg nemlig…

Jeg håber, vi ses!

{ 6 kommentarer }

Jeg har tømmermænd. Jeg har været på Bogmesse i tre dage og drukket mig beruset i møder med flinke og interessante mennesker. Det var virkelig dejligt. Men jeg er jo dybest set en single-Cosmopolitan-kind-of-gal. Derfor har jeg tømmermænd idag. Den sociale slags. Og jeg er ikke helt sikker på, om jeg kommer ud af badekåben i dag… 

Fredag tussede jeg rundt på messen for at få et overblik og var lang tid hos Faraos Cigarer sammen med Jacob, som købte tegneserier for alle de lommepenge, jeg skyldte ham. Lørdag skulle jeg interviewes på Faglig Scene og søndag skulle jeg interviewes Under Uret hos mit forlag, Rosinante. Jeg var nervøs, men regnende alligevel ikke rigtigt med, at der ville komme nogen og lytte. Men: Lørdag sad jeg på gulvet udenfor Faglig Scene og forberedte mig og talte med min redaktør. Jeg sagde til hende, at der nok ikke kom så mange, og at vi vel kunne aflyse, hvis der kom under ti. Så kiggede jeg op på en lang kø, der stod udenfor de lukkede døre til scenen og spurgte hende vantro, “Står de der i kø for at høre mig?!”. “Ja”, sagde hun. Og det havde hun ret i.

Begge interviews gik rigtig fint. Af hjertet TAK til alle, som kom og lyttede. Og lige så stor tak til alle, som stod hos: Jeg var kærligt omgivet af gode forlagsfolk og gode journalister. Og min Søren.

PS: Der kom en masse store navne, men… Det eneste, jeg havde sat mig for, var faktisk at møde Anette Kristine Poulsen fra Beautyspace. Hende er jeg stor fan af. Så meget, at Søren (som IKKE interesserer sig beautystof) øjeblikkeligt vidste, hvem hun er, da jeg sagde til ham, at jeg ville blive på messen længe nok om søndagen til at høre hende interviewe Julia Lahme. Og hvem møder jeg så som det aller første menneske, da jeg træder ind i Bella Centeret? Anette! Vi fik hilst. 

Det viser sig i øvrigt, at netop I DAG sender Anette dig en GRATIS og underholdende hudtrick-guide, hvis du skriver dig op til at modtage hendes Beautyspace nyhedsboost, så du fremadrettet får Beautyspace direkte i indbakken. Det er altså I DAG og det er lige her! 

PPS: Kan I huske, at jeg forleden skrev om digteren YAHYA HASSAN? Kl 17 i går hørte jeg ham læse op. Det var så rørende og så FUCKING FANTASTISK. Han er en stor digter, synes jeg. Og jeg gad bestemt godt stå i la-a- ng kø for senere at kunne gøre Elise glad:

{ 0 kommentarer }