ANNA SKYGGEBJERG

…valgt af Jacob. Nummeret blev 24, vist nok fordi vi har haft Asger-hunden i 24 dage.

Til lykke til Studinen! Send mig din adresse på mail@annaskyggebjerg.dk, så er Louise Kringelbachs nye roman på vej til dig med posten. 

God læselyst!

Vindernummeret kunne også have været 6: Antallet af huller, Asger har gravet i haven. Eller 1: Antallet af duer, han har fanget (den overlevede!). Eller 23: Antallet af godbidder, han får på en af de korte ture – og dermed antallet af gange, jeg siger “DYYYGTIG!!” 

Hverdagen er meget anderledes, end den var. For eksempel står jeg meget tidligt op og går tur i kvarteret. Jeg er iført solbriller (for at skjule hvor træt, jeg ser ud), en kjole, der er hurtig at tage på,  anorak, flade sko og en rød pengetaske, der er spændt rundt om maven og indeholder den slags valuta, som Asger forstår: ost, pølse og frikadelle. Og så er det altså, at jeg går og siger “DYYYGTIG!” 

“I må gerne være de skøre fra nummer 19″, siger vores hundetræner. Og det er vi så. Tydeligvis.    

{ 2 kommentarer }

Nu kan du vinde noget her på bloggen! Og det kan du desværre ikke så tit, for de fleste af de ting, som mennesker sender mig eller foreslår at sende mig, for at få dem omtalt på bloggen, takker jeg nej til, fordi jeg ikke rigtigt synes, tingene passer til det, bloggen handler om. Men når det er bøger….

Så nu kan du vinde en ny dansk roman af Louise Kringelbach. Den hedder Jordfald og er en generationsroman om en række personer omkring de 40 år. Forlaget beskriver den som “En sort og underholdende skæbnefortælling om knuste drømme, familiehemmeligheder, klæbeånder og kærlighed.” Bortset fra klæbeånderne, lyder det som noget, jeg kan genkende…

Læg en kommentar – så trækker jeg en vinder fredag aften.

Og læse eventuelt 1. kapitel her.

{ 37 kommentarer }

I dag blot et par  servicemeddelelser: 

1:

Hvis du ikke allerede har læst Introvert, vil du måske have lyst til at læse min artikel om at være introvert? Den har været bragt i Alt for Damerne – og ligger nu på bladets hjemmeside. Lige her, faktisk.

2:

Jeg holder foredrag i Politiken Plus den 30 maj. Du kan læse mere og købe billet her.

{ 5 kommentarer }

Kender du testen i Introvert? I dag kom jeg til at tænke på den. Særligt på to af de statements, jeg selv kan sige JA til.

1: Jeg har som regel behov for at tænke, før jeg reagerer eller taler.

2: Somme tider bliver jeg tom i hovedet, når jeg møder mennesker, eller når jeg uventet bliver bedt om at tale.

Ingen af delene er særligt smarte, når jeg sidder i et tv-studie og skal svare nu-og-her på nogle helt andre spørgsmål, end dem, jeg havde forventet at få.  Så det var… temmelig udfordrende at blive interviewet i dag. (Men jo, jo, jeg skal alligevel nok sige, når interviewet kommer på skærmen.)

Og som om, det ikke var udfordring nok…. Da jeg kommer ind i tv-stationens lokaler, bliver jeg mødt af en fremmed mand, der som det aller første siger til mig, “Det ville være fantastisk at male dig. Jeg er vild med næser. Du har en fantastisk profil.” (Omtalte kropsdel er mit store kompleks!)

Senere hjælper han mig anorakken på (prøv lige at hjælpe en anden voksen med at få en anorak på, så vil du se, hvor u-elegant det bliver). Og imens siger han, “Når nu jeg ikke kan klæde dig af tøjet, kan jeg vel klæde dig i tøjet.”

Da jeg kørte hjem, var det jeg kom i tanker om testen. Og at jeg ville ønske, jeg IKKE var sådan en, der har behov for at tænke, før jeg taler, og som ofte bliver tom i hovedet, når jeg uventet skal reagere på noget. For den mand kunne i grunden godt have fortjent at  få et par ord med på vejen lige med et samme. 

{ 5 kommentarer }

Jeg har svigtet bloggen den seneste uges tid. Tvillingerne, I ved… Derfor ville jeg blogge i aften. Og havde sat mig til computeren…

Men der kom ingen ord. Derimod kom Søren og spurgte, hvorfor jeg havde solbriller på.

Jeg ved ikke, hvor længe, jeg havde siddet med solbriller på i stedet for de læsebriller, jeg ikke kan se uden. Men jeg synes, det må betragtes som et vink med en vognstang: Jeg er ikke nærværende. Og så skal man afholde sig fra at sige noget. Og gå i seng.

Forhåbentlig er jeg så frisk op i morgen tidlig, hvor jeg skal på Kanal København og sige noget om Introvert.

Jeg indrømmer, at jeg er meget nervøs – og at mit manglende nærvær givetvis har med den nervøsitet at gøre.  For jeg ved jo ikke nøjagtigt, hvad der vil blive spurgt om, og kan derfor ikke forberede mig til tænderne. “Vær spontan”, siger I nok, men …. 

{ 4 kommentarer }

Når en introvert bliver kæreste med en anden introvert, er der en hel del potentielle konflikter, der pludselig forsvinder. Fordi accepten og forståelsen af det introverte er givet på forhånd.

Når en af parterne har brug for at trække sig tilbage til eget selskab, vil det blive oplevet som helt naturligt og uproblematisk. Ingen behøver bede om lov, forklare sig, undskylde, føle sig skyldig eller føle sig forkert. Det er en hel del, en introvert får foræret ved at finde sig en kæreste, som også er introvert. 

Hvorfor er det så ikke helt oplagt, at en introvert gør klogest i at finde sig en introvert kæreste? 

Fordi vi trods alt alle er mere end blot introverte (og endda introverte i forskellig grad). Introvert-ekstrovert er et af flere prismer, vi kan se vores parforhold igennem. Et meget væsentligt prisme, naturligvis, men dog alligevel kun et af flere. I Introvert skriver jeg om to andre prismer, som jeg synes, det er meningsfuldt at se sit parforhold igennem samtidigt med prismet introvert-ekstrovert. Det ene prisme er fleksibilitet-rigiditet, det vil sige, hvor vi hver især befinder os i det kontinuum, der spænder fra “fantastisk fleksibel” til “irriterende stivsindet”. Det andet prisme er nærhed-distance, det vil sige, hvor vi hver især befinder os i det kontinuum, der spænder fra “har meget let ved nærhed og brug for nærhed” til “har svært ved nærhed og vil egentlig helst bare være i fred”.

Tænk for eksempel på dette forhold: Begge parter er meget introverte. Men han foretrækker at være alene og bruge sin tid om aftenen på at fordybe sig i arbejde eller en fritidsinteresse. Hun, derimod, vil gerne være sammen med ham og fordybe sig i samtale og nærhed. Han synes , hun er påtrængende. Hun synes, han er distant.

Så selvom de har deres introverte natur til fælles, er forholdet langt fra gnidningsfrit. Man må håbe, de begge er vældigt fleksible og kan give køb på, hvordan de dybest set foretrækker livet…

Are you sure you don’t want a pretty little lamp for your man cave?

{ 2 kommentarer }

I dag har jeg fået mail fra en kvinde, som har læst Introvert, og som fortæller, hvordan læsningen har fået ting til at falde på plads. Pludselig er der en forklaring på, hvorfor parforhold forliste, og hvorfor det føltes som at komme hjem, da hun mødte sin nuværende (introverte) mand. Den følelse kender jeg godt…

Der er en god chance for, at en introvert føler sig hjemme i forholdet til en anden introvert. Men det er ingen garanti for et lykkeligt parforhold. Kærlighedsforhold er mere komplekse end raketvidenskab. Så det kan sagtens være, at en introvert vil være lykkeligere sammen med en måske endda meget ekstrovert,  hvis begge parter er fleksible og kan værdsætte hinandens forskelligheder.

Jeg holder meget af dette digt af Eeva Kilpi, som netop handler om at invitere det ind i tilværelsen, som ryster den:

Sig blot om jeg forstyrrer

sagde han i døråbningen

så går jeg med det samme

Du ikke bare forstyrrer

svarede jeg

du ryster hele min tilværelse

Velkommen

PS: Dagens snapshot af en lock out “ramt” Jacob sammen med Asger

{ 2 kommentarer }

I lørdags skrev jeg om at være nybagt tvillingeforælder til Introvert-bogen og Asger-hunden. Og om behovet for at finde tid til mig selv. Hvad enten, vi er introverte eller ekstroverte, tvillingeforældre eller uden børn: Vi har behov for åndehuller, hvor der er ro på. Vi gør klogt i at stå ved det over for os selv og vores omverden. Ikke at skjule det, som om det er en hemmelig last.

I Introvert er der et vidunderligt citat fra en roman af Anne Tyler, Kurs efter Stjernerne. Citatet handler om glæden ved privatliv – og er fortalt af en datter, som gennem lang tid har passet sin døende mor 24/7. Familien antyder, at det alligevel må være lidt af en lettelse, at moderen er død. Og datteren tænker:

“Jeg var ikke lettet over at være fri eller over at slippe for arbejdet; jeg var lettet over at få mit privatliv tilbage. Hvis man vækkede mig midt om natten og ruskede mig og sagde: “Hutigt, uden betænkning: Hvad er det vigtigste i verden?” ville jeg svare “privatliv”. Jeg ved godt det ikke er rigtigt; det behøver man ikke fortælle mig. Jeg ved at det rigtige svar nok er kærlighed eller forståelse eller at føle, der er brug for en – selv for mig. Men jeg siger bare det der først falder mig ind, og det er privatliv. At sidde alene og læse en bog uden at der er nogen der forstyrrer mig. Det er alt hvad jeg nogensinde bevidst har ønsket mig af livet.”

{ 4 kommentarer }

Jeg lever et rigt liv i øjeblikket: Min indbakke svømmer over af mails fra søde læsere; mit hjerte svømmer over af glæde over Asger-hunden. Og jeg er træt som et plejehjem…  Hvorfor?

“Vi har jo fået tvillinger”, siger Søren. Han mener Introvert-bogen og Asger. Og nyfødte tvillinger tager tid. Megen tid, faktisk.

Så som enhver anden nybagt tvillingemor, skærer jeg de aktiviteter fra, som tilsyneladende bedst kan skæres fra, så der bliver tid til børnene. Meditationen har jeg ikke fået tid til i flere uger. Jeg har ikke været i Vestfløjen i flere uger. Begge dele har ellers været klippefaste ritualer, som har givet mig øjeblikke med ro og dybe vejrtrækninger i en hverdag, der sådan set var fuld nok, allerede inden tvillingerne kom til.

At glemme sine Zen-fyldte øjeblikke for sig selv, er det dummeste, en tvillinge-forælder kan gøre. Det er fordi, jeg har gjort det, at jeg er så træt. Det er ikke tvillingernes skyld. Det er min egen.

Så nu skal jeg tilbage på sporet og genindføre de ritualer, som jeg ved stilner og nærer min sjæl. Så jeg igen kan få energi til mine tvillinger – og resten af menageriet.

Husker du det?

PS: Anne Morrow Lindberghs udødelige citat fra min yndlingsbog, Gift from the Sea

“Certain springs are tapped only when we are alone. Women need solitude in order to find again the true essence of themselves: that firm strand which will be the indispensable center of a whole web of human relationships”

{ 2 kommentarer }