ANNA SKYGGEBJERG

Er du introvert eller ekstrovert? Den ultra-korte test: 

Så hvis du ikke er helt sikker på, om du er introvert eller ekstrovert, så stil dig selv spørgsmålet: Hvordan genoplader jeg mine batterier? Ved at være alene eller ved at være sammen med mennesker?

Fredag eftermiddag siger den ekstroverte, “Hold nu op, det har været en hård uge. Jeg er helt smadret. Nu trænger jeg bare til at se nogle mennesker og drikke nogle øl.”

Fredag eftermiddag siger den introverte, “Hold nu op, det har været en hård uge. Jeg er helt smadret. Nu trænger jeg bare til at komme hjem og smække benene op helt alene.”

Det der sted, den introverte trækker sig tilbage til, for at lade op… Jeg tror da i grunden godt, jeg kunne gøre det lige her (problemet er, at jeg måske aldrig ville komme ud igen…)

Tak til Annette for at sende mig billedet!

{ 6 kommentarer }

Vi har været på restaurant. Vi er lige kommet hjem. Og årsagen til, at vi sådan flintrer på restaurant på en almindelig torsdag, er, at det netop ikke er en almindelig torsdag. For i dag har jeg fået denne i hænderne, direkte fra trykkeriet:

Jeg er glad og ser frem til, at den udkommer sådan rigtigt den 22. marts. Jeg er også helt enormt nervøs. Jeg kan se alt det, jeg måske burde have skrevet anderledes. Og ind imellem har jeg fortrudt det hele – for hvad nu, hvis der er nogen, der bliver sure eller synes, jeg er dum. 

Måske jeg skulle tage og nærlæse min egen bog. Der blandt andet rummer dette citat om at erkende, at livet elsker den, der lever det – og derfor skal man turde prøve mange ting:

Believing that life loves the liver of it, I have dared to try many things. Sometimes trembling, but daring, still.

(Maya Angelou, amerikansk forfatter) 

{ 14 kommentarer }

Du ved, hvor ofte jeg har skrevet om vigtigheden af at have zen-skabende ritualer med børnene. 100.000 gange, måske. Jamen, halvdelen af “Zen for mødre” er jo fuld af forslag til den slags ritualer. Den anden halvdel handler om ritualer uden børnene.

Du ved også, hvis du har læst med på bloggen et stykke tid, at jeg synes, det måske vigtigste ritual med børnene er overgangsritualet, når man kommer hjem om eftermiddagen, hvor man sidder stille ned sammen og snakker om dagen, læser, drikker te. Ro, nærvær og fordybelse, du ved. 

Det ritual er stærkt vanedannende for både børn og voksne. 

Og i hvilken familie tror du så, de har brudt vanen? Jep: I min. Lige pludselig, fordi der var lidt for travlt eller hvad ved jeg, kom vi ud af vanen. Og vi blev en familie, der kom hjem, sagde hej og hvordan-har-du-haft-det – og gik hver til sit. 

I går, cirka efter to uger, kom abstinenserne. Først til Jacob, som er familiens følsomme Geigertæller. Han var ked af det og syntes, der manglede fællesskab. Så i dag kom vi tilbage på sporet: Vi genindførte vores eftermiddagsritual. Og ved du hvad… Det gjorde hele forskellen! 

Det er så lidt, der skal til, for at skabe et overgangsritual om eftermiddagen. Gør det for dig og din familie. Og glemmer du det en dag, så får du en ny chance igen dagen efter. 

PS: Dagens snapshot fra min vindueskarma

{ 1 kommentar }

I dag, som en blød start efter blog-pausen, blot et smukt citat af den amerikanske forfatter Anne Tyler.  Om moderskabet, som har givet livet rigdom og dybde, men også i en periode gjort det sværere for hende at få tid til at skrive bøger.  ”Slowed down for a while” er de ord, du skal tage med dig. Det, du gerne selv vil i dit liv, er ikke stoppet af moderskabet, men “slowed down”. Og ikke for altid, bare “for a while”. Så træk vejret. Og nyd nu’et. (Jeg garanterer dig: Lige pludselig står dine børn og beder om knallertkørekort!)

It seems to me that since I’ve had children, I’ve grown richer and deeper. They may have slowed down my writing for a while, but when I did write, I had more of a self to speak from.

PS: Vinterferien blev præcis som “slow”, som vi havde håbet. (Ok, også hjulpet lidt på vej af noget virus, hvis jeg skal være helt ærlig…). Den stod på nattøjsdage, dynen ned i sofaen og Puttepatruljen på omgang:

{ 5 kommentarer }

Vi sover længe, går ture, spiser fastelavnsboller, bager brød, ser film, læser bøger, snakker, fodrer fuglene, kysser katten… Kort sagt: Vi holder vinterferie. Og det føles som om, den ferie kom i sidste øjeblik. 

Mens vi spiste fastelavnsboller, snakkede vi om, hvad vi hver især gerne vil – og ikke vil – i løbet af ugen. Vi blev enige om, hvor højt vores aktivitetsniveau skal være (ikke højt!) – og vi gav hinanden håndslag på at hjælpes ad med det praktiske, så det bliver ferie for alle. Jeg tror, det var godt at få sat ord på. Og at få afstemt forventninger. Så der ikke er nogen, der på søndag siger, “Ferie??!! Hmprff!! Kalder du det en ferie??!!.” Hvis du forstår, hvad jeg mener…

Bloggen holder også vinterferie ugen ud. Men er tilbage mandag. 

{ 9 kommentarer }

Jeg har i dag taget bad med en nøgen, græsk diskoskaster. Forleden dag var det en anden mand.  

Det er sådan, at der i familien er en person med langt, mørkt hår. Jeg nævner ingen navne. Nogle få af disse hår havner ind imellem på gulvet i brusekabinen og indehaveren får dem måske ikke altid smidt ud… Det ser Jacob som en anledning til at vise sig som hårkunstner. Han samler dem op og kreerer billeder af mænd på fliserne. Nøgne, græske diskoskastere, for eksempel.

Det er en mærkelig historie, jeg ved det godt. Det er især mærkeligt at offentliggøre den. Men det er altså også en rigtig god historie om, hvordan børn ser muligheder, hvor vi andre ser fejl og mangler. Eller sagt med en berømt Zen-mesters ord:

“In the beginner’s mind there are many possibilities, but in the expert’s there are few.”

Zen-mesteren  hedder Shunryu Suzuki. Han mener, at Zen ganske enkelt handler om, hvordan man bevarer “beginner’s mind” i sit liv. Hvordan man vedbliver med at være accepterende og åben overfor verden.  Ligesom børn: de mindste, men de største udi “beginner’s mind”

{ 4 kommentarer }

Jeg ved, jeg har brug for Zen, når…

jeg sidder ved computeren herhjemme og bliver irriteret over, at den eksterne mus ikke virker. Det gør den ikke, af den grund, at der slet ikke er nogen ekstern mus. Det er nede på arbejdet, at der er en ekstern mus. Jeg sidder simpelthen og kører rundt på bordpladen med mit brilleetui.

Så læsere… Det er nok bedst, jeg bare går i seng – og så blogger i morgen.

PS: Dagens snapshot er af Puttepatruljen, der som altid forstår at placere sig netop der, hvor der er mest behov for hende. I dag oven på Elise, som er stresset af skolearbejde – og ikke kan finde ud af at forholde sig i ro med mindre Puttepatruljen lægger sig på hende, falder i den dybe søvn og siger de dejligste lyde, der giver ro til en sitrende krop.

{ 3 kommentarer }

Jeg ved ikke med dig, men selv er jeg sådan en, der springer skønhedssiderne over, når jeg læser dameblade. Jeg føler mig ikke overbevist om, at skribenterne har reelle hensigter. For jeg synes, det virker som om, de oversælger deres budskaber i både ord og billeder. Som en veninde plejer at sige, “Jeg stoler på dem lige så langt, som jeg kan kaste et flygel.” 

Men jeg interesserer mig jo for sagerne. Selvfølgelig gør jeg det. Og særligt efter, jeg har nået en alder, hvor alting udenpå mig er begyndt at flytte sydpå, mens det indeni mig slet ikke er klar til den flytning. Vi slås lidt.

Så nu har jeg læst den bog, jeg talte om forleden, “Flot hud uden hokuspokus” af Anette Kristine Poulsen fra Beautyspace-bloggen.  Du kan roligt gøre det samme. Her er 7 gode grunde:

1: Anette ved, hvad hun taler om. Lad dig overbevise af bogens første sætning: “Jeg stoppede med at tælle, da jeg kom til 349. Det er det antal personer, jeg har mødt, vendt og drejet hudpleje med.”

2: Hun er passioneret og drøn-seriøs omkring sit emne. Det her er skønhedsjournalistik, som ligger niveauer over, hvad du er vant til at læse. 

3: Hun skriver aldeles fremragende, herunder virkelig sjovt. Det er en fornøjelse.  (Og jeg vil sådan set læse hvad som helst, hvis det er fremragende skrevet, men intet – selvom emnet interesserer mig – hvis det ikke er.)

4: Hun er vidunderligt konkret i sin tilgang til “sådan-får-du-flot-hud”. Men med respekt for, at der ikke er én ting, der passer til alle. Derfor nævner hun ikke produktnavne, som får dig til at løbe ud og bruge penge på produkter, der ikke passer til din hudtype. 

5: Hun har et helt kapitel om Ole H., en mand, jeg personligt ikke kan få nok af… Hans rutiner er barske (ingen salt eller sukker, for eksempel…), men man kan jo nøjes med at følge nogle af hans gode råd, som for eksempel havregrød med bær til morgenmad – og at udvikle et positivt livssyn, som han siger vil kunne “ses i dine kinder.”

6: Bogen er ren eye-candy, fuld af smukke fotos.

7: Og der er gode citater, hvilket jeg som bekendt elsker. Tag for eksempel  dette, der rammer bogens budskab meget godt:

Jeg tror, vi bliver kønnere af at interessere os for andre, af at engagere os og tale med andre mennesker.

Ingen skønhed kommer af at have nok i sig selv.

(Isabelle d’Ornano, fransk cremeekspert)

PS: Nej, dette er IKKE et sponsoreret indlæg. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg ønsker for Anette, hun vil sælge rigtig mange bøger. Jeg læser hendes blog gratis hver dag. At købe hendes bog er en måde, hvorpå jeg kan give lidt igen. Jeg læser også Maren Uthaugs blog hver dag. Derfor har jeg også købt hendes nye, sorte bog. 

{ 2 kommentarer }

I forlængelse af i gårs indlæg om, at vores børn lærer os at nyde detaljerne, hverdagen og øjeblikket… De lærer os også noget andet: At alt hele tiden forandrer sig. At livet er foranderligt. Og at vi kan lige så godt overgive os til det (og især nyde den erkendelse, når ting går ad H til…)

I går troede jeg for eksempel, jeg havde en ret stor og moden søn. Han sendte nemlig sin far og mig en mail, der blandt andet indeholder disse ord:

 

{ 1 kommentar }