ANNA SKYGGEBJERG

Elise og jeg blev sat af rutebilen det forkerte sted i Bov…

Men vi nåede frem til biblioteket i tide. Efter at have krydset byen flere gange. Efter at have gået i mange haver og råbt, “Hallo, er der nogen?” – og det var der så, og de hjalp os den rette vej og sagde “mojn”. Og efter til sidst at have gået gennem en pløret mark med muldvarpeskud, trækkende en rullekuffert efter os. Det er rullekufferter ikke designet til, kan jeg sige. Men Elise var træt og sulten og nægtede at vende om, så vi kunne gå ad asfalteret,men længere vej.

Men som sagt: Vi nåede frem. Kælderen under biblioteket var fuld af mennesker. Og de var PÅ og stillede gode og mange spørgsmål – og timerne gik hurtigt. Og det var egentlig nok et af de bedste arrangementer, jeg har været med til. 

Tak til alle i Bov, både tilhørere og jer, som viste os vej. Og tak til den buschauffør, som satte os af det forkerte sted, men, da hun var på vej tilbage til Aabenraa og mødte os på landevejen, stoppede bussen, rullede vinduet ned og råbte, “Undskyld, undskyld, undskyld, undskyld!” Der er ikke noget at undskylde. Billedet af Elise og mig trækkende rullekufferten hen over en pløret mark, kommer vi til at grine af længe (men det var først rigtig sjovt i dag…).

PS: I en vindueskarm på banegården i Aabenraa stødte jeg på landets sødeste grafitti. En eller anden elsker sin by:

{ 5 kommentarer }

I morgen eftermiddag skal jeg holde foredrag om Introvert på Bov Bibliotek i Sønderjylland. Elise tager som sædvanligt med som min powerpoint-bestyrer. Der er langt til Sønderjylland, så vi må overnatte på Best Western i Aabenraa…

…og det kræver forsyninger. El-kedel, te, glas og en velvoksen pose blandet slik. 

Der er flere foredrag langt-langt væk hjemmefra. Men også nogle tæt på. Er der et tæt på dig, håber jeg, vi ses:

Hørsholm Bibliotek 27/2 kl 19
AOF Gentofte, Gladsaxe, Lyngby Taarbæk (finder sted i Søborg) 4/3 kl 19
Aalborg Bibliotek 8/3 kl. 10
Kjellerup Bibliotek 13/3 kl. 19

{ 1 kommentar }

Vær med i min nye bog…

Det  er en fornøjelse at arbejde på den nye bog, den med brevene fra jer. Det er meningsfuldt og sjovt. Og ja, det er også det litterært sværeste og emotionelt mest krævende, jeg nogensinde har skrevet. Men jeg brokker mig ikke, for jeg er heldig at få lov at skrive den bog. Den er et hjertebarn.

Nu er der plads til dit brev på mit skrivebord!

Så skriv, hvis der er noget, der ligger dig på sinde, som du kunne tænke dig mit blik på. Parforhold? Krop? Alder? Forældre? Søskende? (Men desværre: Jeg er nok nødt til ikke at svare på flere spørgsmål om at være introvert…)

I dette blogindlæg kan du læse mere – og der er også link til eksempler på breve og svar. Værd at læse, synes jeg faktisk.

PS: Maren Uthaugs tegning af mig, som svarer på spørgsmål:

{ 0 kommentarer }

Mit forbillede, Susan Cain, forfatteren til Quiet, er blevet interviewet til TED Blog. Her fortæller hun blandt andet, hvordan hun oplevede at holde sin nu berømte TED Talk, der er hørt mere end 7 millioner gange. Jeg er ikke spor overrasket over, at hun siger, hun ikke rigtigt kan huske noget…

Hun fortæller også, at der er mange introverte, som er så trænede i at skjule, de er introverte, når de er på deres ekstrovert-favoriserende arbejdspladser, at det nemt kommer til at se ud som om, der i virkeligheden ikke er særligt mange introverte ansatte på den arbejdsplads. Og hvorfor skulle ledelsen så begynde at gentænke det med storrumskontorerne, for eksempel, når de introverte kun udgør nogle få sære snegle? 

Så jeg gentager lige min pointe: Introvert – Stå ved dig selv! (For ellers er der aldrig noget, der bliver anderledes.)

Jeg fik for nyligt en mail fra en læser, som fortalte, at han i forbindelse med sit arbejde havde taget Myers-Briggs testen, der jo afdækker,om man er introvert eller ekstrovert (samt andre ting). Han vidste da godt selv, at han er introvert, men han var så forhippet på at fremstå ekstrovert, at han fakede alle svarene. Og vupti: Konsulenten, der bagefter tolkede testen med ham, kunne fortælle, at han er ekstrovert. Men ok, konsulenten kunne nu også godt se, at det vist ikke kunne passe. Måske fordi vor mand var komplet udkørt af al den “faking it”.

Interviewet med Susan Cain kan du læse her.

Hendes TED Talk kan du høre her.

{ 0 kommentarer }

Det er søndag aften, jeg har haft vinterferie i 9 dage. Det har været dejligt. Men jeg har ikke nået det, jeg troede, jeg ville nå. For jeg havde glemt noget vigtigt…

Jeg har brugt vinterferien på at være sammen med nogle af de mennesker, jeg holder af, men ser for sjældent. Familie, venner og den amerikanske studerende, som vi er blevet besøgsfamilie for. Der var en familie, som tog sig af Elise, da hun var i USA, så mine arme er åbne for enhver studerende fra USA, som måtte have brug for at blive inviteret ind i en dansk familie og få varm mad og ture i biffen og låne håndklæder og dyner.

I dag brokkede jeg mig så over, at jeg ikke overhovedet har fået skrevet det, jeg havde planlagt. Men kom så til at tænke…. Det er jo fordi, jeg har brug for tid til at genoplade mine batterier, efter jeg har været social. Det glemte jeg. Og derfor fik jeg sat ambitionsniveauet for højt: “Jeg kan sagtens nå at skrive noget her i ferien.”

Jeg har nydt hvert eneste møde, hver eneste intense samtale. Jeg ville ikke have været nogen af dem foruden. Så fejlen var ikke mængden af sociale arrangementer. Fejlen var, at jeg glemte at tage hensyn til min introverthed, da jeg mente, at jeg derudover også lige kunne klare at passe mit arbejde. 

Tænk, at jeg kunne glemme noget så vigtigt? Visse ting er jeg åbenbart længe om få flyttet fra kassen med ting-jeg-godt-ved til kassen med ting-jeg-tager-hensyn-til-i-praksis.

PS: Men jeg fik læst min roman færdig! Den var perfekt ferielæsning: spændende, sjov, letlæst og med fine psykologiske portrætter. I forlagsfolk, burde den ikke oversættes til dansk?

{ 5 kommentarer }

Jeg har lige læst en anmeldelse af en ny bog om ægteskabet mellem Pat og Richard Nixon. Det var tydeligvis et ægteskab, der var udfordret af, at Pat var introvert og Richard ekstrovert. Men også et ægteskab, der drog fordel af den forskel.

Hun ønskede sig privathed, han det politiske cirkus. Han strålede i en gruppe og gik død i nære samtaler. For hende var det stik modsat. De kæmpede, men de var gode sammen:

Their essential difference lay in how she wanted privacy and he needed politics, a distinction that exibited itself in the way each related to the key element of Nixon’s profession, the crowd. In front of one, he became expansive and she became stiff; with individuals, the dynamic reversed itself.

Pointen er igen-igen: Introverte og ekstroverte supplerer hinanden godt. Vi har brug for hinanden og hinandens talenter. Og kan blomstre i hinandens selskab, når blot der er en grundlæggende anerkendelse og værdsættelse af forskellighederne. 

Amen.

{ 3 kommentarer }

Har du et introvert  forbillede?

Jeg fik en mail fra en læser i dag, som skrev, at hun kigger efter introverte forbilleder, som hun kan lade sig inspirere af.  Mennesker, som ser ud til at leve gode, introverte liv. Hun har kigget rundt på kendte danskere, men spørger, om hun egentlig kan vide, om de overhovedet er introverte?

Svaret er nej. Man kan ikke se på en person, om han eller hun er introvert. Det handler om, hvordan den person genoplader sine batterier. Det handler ikke om, hvilket ansigt, personen præsenterer for offentligheden.

Så det er vanskeligt at bruge nogle som forbilleder, når vi i grunden ikke ved…

Men nogle mennesker melder naturligvis klart – eller temmelig klart – ud, om de er introverte eller ekstroverte.  En anden læser sendte mig i dag dette Marie Key-citat:

”Efterhånden skal der ingenting til, for at folk bliver betragtet som særlinge. Indadvendthed og blufærdighed er totalt sygeliggjort. Hvorimod alle de, som bare sidder og plaprer løs, er i høj kurs. Og de kan igenting! De kan bare plapre! Der er et voldsomt pres for, at alle skal være sociale hele tiden”.

Har du en introvert rollemodel?

(Min egen rollemodel? Jeg kan ikke komme i tanker om andre end Susan Cain, hende som har skrevet Quiet, bogen-over-dem-alle om at være introvert.)

{ 5 kommentarer }

Den roman, jeg læser – The Husband’s Secret - er velskrevet og sjov og letbenet. Og så har den en skøn beskrivelse af en introverts møde med en ekstrovert…

Introverte Tess møder ekstroverte Cecilia, og Tess konstaterer, at Cecilias sociale færdigheder er imponerende. At høre hende small talke minder Tess om at lytte til en dygtig violinist:

…her social skills were impeccable. For Tess it was like watching someone play the violin beautifully. You couldn’t conceive how they did it.

Netop! Violinspil er imponerende og smukt. Men man kan godt blive lidt træt af at høre på det:

I always feel like I need a cup of tea and a liedown after talking with her.

PS: Subsidiært kan man gå hjem og se en film med Channing Tatum. Det gjorde jeg i går. Og det virker fint, når man er træt af at høre nogen snakke. Jeg poster ikke et foto af ham. For jeg kan ikke vælge… 

{ 3 kommentarer }

“Introvert eller piskesmæld?”

Det spørgsmål stillede bibliotekaren de mennesker, som kom op på 3. sal på Odense Centralbibliotek i går aftes.

For mig lyder det lidt som noget fra en af den slags lege, jeg aldrig var så vild med som barn: “Hvad vil du helst: kysse Leif eller slikke på en skovsnegl?”

Men det var altså bare fordi, der var foredrag om piskesmæld samtidigt med, at jeg fortalte om at være introvert. Der var flest hos mig! Faktisk var der næsten 100 mennesker, som lyttede intenst (fik jeg bagefter at vide, for jeg troede selvfølgelig, de var stille, fordi de kedede sig – og derfor talte jeg ekstra hurtigt, så de kunne komme hjem…).

Der var to, som gik i pausen. Måske de bare havde piskesmæld og var gået forkert?

Det er dagen derpå for mig. Jeg smutter tidligt i seng. Jeg er 46 sider inde i en ny bog, The Husband’s Secret. Den virker lovende!

Godnat!

{ 3 kommentarer }