ANNA SKYGGEBJERG

Fordommen er, at introverte er asociale. Det er vi ikke: Vi kan godt lide at være sammen med mennesker. Vi foretrækker bare at være sammen med få ad gangen – og vi foretrækker nære relationer frem for mere overfladiske. Ekstroverte, derimod, kan godt lide, når der er mange mennesker og snakken går livligt og måske ikke stikker helt så dybt. Introvertes måde at være sociale på er hverken bedre eller værre end ekstrovertes måde. Den er bare anderledes. 

En af bloggens læsere har været så venlig at sende mig denne illustration om at være introvert. Jeg synes, den er skøn! Særligt den nederste række om “introverts know how to party.” Sådan set er vi jo de største Party Animals!

(Tak, Anne!)

{ 3 kommentarer }

Sundhedsplejersken har været her. Hun siger, han følger vækstkurven rigtig fint, at han er smuk og har god øjenkontakt.

Eller… Hundetræneren var her i går. Hun er fuldkommen vild med vores Asger og siger, han er i særklasse en dejlig hund. Og jeg havde det fuldkommen ligesom dengang, der kom sundhedsplejerske og målte og vejede en baby, mens jeg følte, det var mig og mit moderskab, der blev målt og vejet.

Jeg var meget stolt over min hund.

Og jeg er nærmest også stolt over den seriøsitet, jeg har lagt for dagen ved IKKE at fylde bloggen med det, der fylder hverdagen: hundhundhundhundhundhundhundhundhundhund.

Nu lægger jeg et billede på af Asger. Så er det til en side. Og så snakker jeg ikke mere om den sag. Måske.

{ 13 kommentarer }

Har du et introvert barn, og tænker du ind imellem over, hvordan du bedst muligt  støtter ham eller hende?  Hvis ja, så er her den poster, du skal printe, laminere og hænge på køleskabet, for den er rigtig god at blive klog af!

Den her version er lidt lille, så klik eventuelt her 

PS: Du skal skynde dig, hvis du fortsat ikke har købt Introvert, for den er stort set udsolgt. Ellers må du vente helt til 20. april, hvor 2. oplag er på gaden. TAK til alle, som har givet 1. oplag en flyvende start!

{ 7 kommentarer }

Thea spørger i en kommentar til gårsdagens blogindlæg – og Lorry-interviewet – om jeg har gjort mig tanker om heldagsskolen? Ja, DET har jeg!

Det er min faste overbevisning, at indførelse af heldagsskolen vil medføre i bedste fald en alvorlig forringelse af livskvaliteten  - og i værste fald mistrivsel for de introverte børn. Jeg minder lige om, at vi taler om 30-50% af alle børn.

I forvejen er de introverte børn udfordrede af en skole, der slet ikke er tilpasset deres talenter og præferencer, fordi der i skolen er mange mennesker, uro, gruppearbejde og ingen tilbagetrækningsmuligheder. Det betyder, at de introverte børn trættes meget, og at de ikke lærer optimalt.

Det bliver naturligvis kun værre, hvis de skal være i skolen hver dag fra 8 til 15.30.  

En skoledag til kl 15.30 tager af de frie timer, introverte børn behøver for at  kunne blomstre og dermed bidrage til os alle med fine træk som tænksomhed, følsomhed og fordybelsesevne. Det er hjerteskærende. 

I TV Avisen i går var der et indslag om, hvad børnene siger til udsigten til heldagsskole. 9 ud af 10 børn ønsker det ikke, for de er bange for, at det går ud over deres fritidsinteresser og deres alene tid. Da en politiker blev konfronteret med det, sagde hun bare, at “Jamen, til gengæld får de jo virksomhedsbesøg og idræt”. Hun lyttede ikke. Hun hørte ganske enkelt ikke deres bekymring. De ønskede sig IKKE idræt og virksomhedsbesøg. De ønskede sig fri tid. De introverte og de ekstroverte børn vil givetvis bruge deres frie tid forskelligt, men de er fælles om, at have brug for tid, de selv disponerer over. Det får de ikke, når de er i skole til kl 15.30.

Jeg ku’ blive ved, men… lad mig bare afslutningsvist citere Jacob, som ved udsigten til heldagsskole sagde, “Så bliver hele livet gråt.”

PS: The Asger has landed! Vi hentede ham i lufthavnen, hvor han kom flyvende fra Dubai. Han er vidunderlig, synes de fire af os. Den femte hvæser og holder sig på Jacobs værelse…

Asger er vild med dansk vejr. Han ligger lige nu i halvmørket ude på græsplænen og tror, han er på spa-ophold.

{ 6 kommentarer }

I dag har jeg været på TV Lorry, i programmet Lounge, for at tale om Introvert. Lounge er  direkte tv. Ikke noget, der ligger lige til højrebenet for en stærkt introvert, som ikke bryder sig om at være på…

Så derfor besluttede jeg, at jeg ikke ville nævne det på forhånd her på bloggen. Jeg ville heller ikke nævne det bagefter. Jeg ville bare lade som ingenting, ville jeg, og håbe, at der nok ikke var nogen af jer, der kiggede med. 

Nogle gange er jeg altså lidt dum. Og uklædeligt selv-centreret. Det her handler jo ikke om mig. Det handler om sagen. Om at tale de introvertes sag. I dette interview især de introverte børns sag. Så her er linket. Interviewet varer kun cirka 5 minutter.

PS: I morgen skal vi hente Asger i lufthavnen. Jeg har stillet vuggen frem købt en hundeseng til ham, og lagt den ved siden af mit skrivebord. Men se lige, hvem der allerede har luret, at den da lige er sagen: Pelspølsen…

{ 9 kommentarer }

I dag købte jeg kammerjunkere – fordi jeg kom i tanker om ord, som Jacob længselsfuldt udtalte for omkring to år siden, da han var 9 år: “Tænk, hvis man altid havde en kammerjunker i lommen!”

Børnene er vores Zen-læremestre, for de mestrer virkelig at se det store i det små. Og at værdsætte det.

Filosoffen Lao Tzu havde også blik for værdien af det enkle og tilsyneladende ubetydelige. Det kan meget vel have været kammerjunkere, han havde i tankerne, da han skrev disse kloge ord:

Do nondoing,

Strive for nonstriving,

Savor the flavorless,

Regard the small as important,

Make much of little

Lao Tzu, 6. århundrede fvt:

{ 2 kommentarer }

Da jeg var barn, kom min mor alt for ofte hjem fra Brugsen med indkøbsposer, men uden vores hund. Ham havde hun glemt udenfor butikken – og så måtte jeg løbe ned i byen og hente ham. Jeg syntes, min mor var et fjols. Og jeg lovede mig selv, at jeg ALDRIG…

I dag kom jeg hjem fra Super Bæstet med indkøbsposer, men uden min cykel. Den havde jeg glemt udenfor butikken.

På tirsdag får vi hund…

Jeg vælger at tro, jeg bare er lidt træt ovenpå et par sygedage. Og at jeg nok gør klogt i at gå tidligt i seng. 

Jeg er hermed blogout’et!

PS: Det er ham her, vi får ind i familien på tirsdag. Han hedder Asger og er 9 måneder. (Og jeg kommer aldrig til at glemme ham nogen steder!)

{ 10 kommentarer }

Jeg følger lige lidt op på citatet fra i går, hvor Anne Morrow Lindbergh siger, at det jo ikke kun er trivialiteterne, der tager tiden og energien, men også de værdifulde aktiviteter og de interessante mennesker. Alt det meget, man måske gerne vil – men alligevel ikke rigtigt orker…

Hvad gør man så?

Det gode liv for en introvert handler om at finde den rette balance mellem at tage hensyn til sin introverthed og at tage hensyn til de aktiviteter, der kræver, at man tilsidesætter den. Eller med andre ord: Det gode liv handler om at lære sig selv at sige ja og nej på de rigtige tidspunkter i livet. Det er ikke nær så nemt, som det lyder. Særligt ikke, når man er introvert i ekstroverte omgivelser. Men alternativet fungerer bare slet ikke: At slå knuder på sig selv for at passe ind, at sige ja tak, når man egentlig mener nej tak. Ikke fordi man ikke gerne vil, men fordi der er noget, der er vigtigere end selv det mest interessante arrangement: At have tid til sig selv.

Så øv dig i at stå ved dig selv. På din arbejdsplads, i familien, blandt vennerne. Og vær forvisset om, at når du står ved dig selv, skaber du den bedst tænkelige platform for både at få det liv, du ønsker, og at bidrage med ro og eftertænksomhed til en verden, der støjer.

{ 4 kommentarer }

TAK for alle jeres kommentarer! Det har været en fest at læse dem, for via dem har jeg lært lidt mere om, hvem I er. Og ærgret mig over ikke at kunne sende bøger til alle…

Jeg har ikke selv udtrukket vinderen; det har jeg folk til. Sir Random Number, som jeg kender via nettet, har trukket nr 25:

Anne Sommerskov, til lykke! Send mig din adresse på mail@annaskyggebjerg. dk, så er der en bog på vej med posten.

Og må jeg så sige, at jeg håber, alle har haft en god og introvert-venlig påske. Påsken er, synes jeg, i tiltagende grad blevet ligesom julen: Fuld af arrangementer. Gode, værdige, velmente alle  sammen, er jeg sikker på. Men man kan alligevel godt blive en anelse træt i håret  på forhånd, når man er et menneske, som lader sine batterier op ved at være alene eller sammen med de aller nærmeste. For som forfatteren Anne Morrow Lindbergh klogt har observeret, er det ikke kun trivialiteterne, der tager tiden. Det er også de væsentlige ting, der tager tiden, så man ikke har nogen tid alene til at finde sig selv:

There are so few empty pages in my engagement pad, or empty hours in the day, or empty rooms in my life in which to stand alone and find myself. Too many activities, and people, and things. Too many worthy activities, valuable things, and interesting people. For it is not merely the trivial which clutters our lives but the important as well.

{ 8 kommentarer }